Fire år

I dag er det fire år siden, at jeg gemte Alexanders sidste hjerteslag i min højre hånd.

Det sidste slag føltes næsten på samme måde, som den spæde og første boblen af samme, smukke menneske små sytten år tidligere. Svagt, men umiskendeligt. Virkeligt og alligevel så uvirkeligt. Det første og det sidste. Så kort og alligevel så langt. Sådan kan livet være.

Jeg kan stadig genkalde mig alting ved ham. Min søn. Min førstefødte.

Jeg husker hans duft. Hans grin. Hvor blød hans underlæbe var, når jeg kyssede den. Jeg husker de smukke øjne, de lange vipper, det dejlige smil og den vidunderlige lune, han var gjort af. Hans livskraft, som aldrig stoppede med at imponere alle os omkring ham.

Jeg husker, hvor højt jeg elskede ham. Jeg kan mærke, hvor højt jeg stadig elsker ham. Smerten ved at have mistet det dyrebareste en mor har bliver aldrig nogensinde mindre. Den bliver til at leve med.

Man løber aldrig tør for tårer. Aldrig.

Jeg husker ham hver eneste dag. Til jeg dør.

Relaterede skriv

105 kommentarer

  • Svar
    Mônica Suñer
    2. december 2010 at 02:53

    Smerte at miste et barn har ikke størrelse og tid ikke kurere, heller erases, føler omfavnede.
    Desværre, jeg ikke taler dansk.

  • Svar
    Inger Bonde
    1. december 2010 at 10:05

    Forsinket kæmpekram til jer alle 3 – eller et kram kommer vel egentlig ikke forsinket.
    Så længe vi husker på dem vi mister i dyb sorg, forsvinder de aldrig.

  • Svar
    9na
    30. november 2010 at 22:29

    Jeg også, skjønner hva du mener. Jeg har også en baby jeg ikke har.

  • Svar
    Liselotte
    30. november 2010 at 18:26

    Tusinde tak for alle jeres smukke, fine kommentarer.

    At miste er det allerværste i verden, men vi lever ikke uden at opleve tabet. Vi skal leve med og komme overens, finde ro og glædes hver eneste dag. Jeg øver mig hele tiden og hver dag på at huske, at glæde og kærlighed er størst af alt. Alexander gav så rigeligt af begge dele :-)

  • Svar
    tove
    30. november 2010 at 14:14

    Jeg tabte også nogle af mine tårer nu…..

  • Svar
    Randi
    30. november 2010 at 14:07

    Jeg sitter her knust i min egen elendighet, jeg mistet min egen sønn denne måneden. Uventet, utenkelig, urettferdig og alt annet som starter på u…
    En blogger venn sendte meg linken til deg… Jeg føler med deg, jeg er der med deg, jeg gråter på skulderen din, jeg kjenner frustrasjonen din, følelsen av hjelpesløshet, matthet.
    Sorgen er rå og ny.
    Min nevø gav meg dette diktet idag:

    WHEN TOMORROW STARTS WITHOUT ME

    When tomorrow starts without me, and I’m not there to see;
    If the sun should rise and find your eyes, all filled with tears for me;
    I wish so much you wouldn’t cry, the way you did today,
    …While thinking of the many things, we didn’t get to say.

    I know how much you love me, as much as I love you,
    And each time that you think of me, I know you’ll miss me too;
    But when tomorrow starts without me, please try to understand,
    That an angel came and called my name, and took me by the hand,
    And said my place was ready, in heaven far above,
    And that I’d have to leave behind, all those I dearly love.

    But as I turned to walk away, a tear fell from my eye,
    For all life, I’d always thought, I didn’t want to die.
    I had so much to live for, so much yet to do,
    It seemed almost impossible, that I was leaving you.

    So when tomorrow starts without me, don’t think we’re far apart,
    For every time you think of me, I’m right here, in your heart.

    Jeg syntes det var treffende, og trøstet meg litt idag….
    Må det også trøste deg litt.

    Klem fra en annen sørgende mor,
    mammaen til Roy

    • Svar
      Liselotte
      30. november 2010 at 18:24

      Randi, jeg vet. Jeg har læst med hos dig, men jeg har ikke kunnet kommentere. Det er alt for tæt på mit eget tab, men hvor jeg dog har sendt dig mange tanker. Roy har fødselsdag på Alexanders dødsdag. Underligt.

      Tusinde tak for de meget smukke ord.
      Vi bærer sønnerne med i hjertet altid.

  • Svar
    Christian
    30. november 2010 at 13:13

    Det er så dejligt, at se så mange varme tanker.

  • Svar
    Signe
    30. november 2010 at 12:59

    Jeg kan ikke læse dit indlæg, uden tårerne triller. For jer alle sammen. Jeg kan ikke sætte mig ind i, hvor smertefuldt, det må være. Og jeg beundrer, at du kommer igennem det. Jeg ved godt, man siger, at det gør man – fordi man skal. Men alligevel. Man må simpelthen miste en del af sig selv. Blive vred på livet, verden, gud, hvem man nu bliver vred på. For en stund. At man kan lære at leve med det, er mig simpelthen ubegribeligt, selvom jeg ser det gang på gang. Mennesker som dig, Liselotte, er fandme noget helt særligt. Tak for indsigten. For at du magter at dele noget så smertefuldt og så privat.

  • Svar
    Fríða
    30. november 2010 at 12:50

    varme hilsner, mange knus og et dybt tak til dig og dine.
    kh.fra Island
    Frida

  • Svar
    Fisker & Fernández
    30. november 2010 at 10:38

    En kaerlig tanke til jer alle sammen herfra ogsaa.

  • Svar
    Tina - omme i London
    30. november 2010 at 10:07

    Stort knus til dig og dine ((((((((((((((((Liselotte))))))))))))))).

  • Svar
    A. Winther
    30. november 2010 at 09:27

    Så smukke ord…….kan godt forstå at du husker din søn til du dør, vores børn er guldet i livet!!! og hvor må det være hårdt, at leve med smerten…Mange tanker herfra

  • Svar
    Linda Bang
    30. november 2010 at 09:25

    Fra en mor til en anden.
    Sender dig de varmeste tanker – var selv i samme situation for 17 år siden. Min elskede søn fik også kun lov til at prøve kræfter med det største – livet – i 17 år.

  • Svar
    Sandra
    30. november 2010 at 09:18

    Min søn er i live og ok, men hvor jeg dog føler med dig….mine tårer er dine! Mine absolut varmeste tanker går til dig!

  • Svar
    visitsen
    30. november 2010 at 08:41

    Både Alexander, hans dødsdag og dine ord berører meget bredere end du tror. Tanker og knus

  • Svar
    Johanne
    30. november 2010 at 08:25

    En tanke til dig på denne dag, som altid vil være dag hvor han vil mindes. Ingen ord er store nok. Kh Johanne

  • Svar
    Tina
    30. november 2010 at 08:13

    Mange kærlige tanker herfra.

  • Svar
    Pollyanna
    30. november 2010 at 07:52

    At have sorgen med i sin mentale rygsæk hver dag uden at den tynger til jorden er en evne, jeg ville ønske alle havde, men jeg ved ikke om jeg selv kunne…

  • Svar
    Mette
    30. november 2010 at 05:47

    mange mange tanker til dig/jer…

  • Svar
    kirsten pauli
    30. november 2010 at 04:29

    sending you a lot of love, and thank you always for your beautiful word.

  • Svar
    Karina
    29. november 2010 at 23:54

    Kære Liselotte.
    Jeg husker også disse ord 4 år tilbage. Det har printet sig sådan fast at “du har han sidste hjerteslag i din hånd” Hvor smukt og rigtigt midt i sorgen at en mor skal have det. Og hvor rigtigt at det var der du holdt din hånd da hjertet ikke kunne mere.
    Du har altid beskrevet at Alexander så levende og så kærligt og så stærk, at selvom jeg kun kender ham her fra siderne og fra det du har fortalt når vi har været sammen dengang vi var “kolleger” – har jeg det klareste billede af en kriger. Og et billede af en fantastisk familie sammen. Det var ikke kun jer der var heldige med at I fik Alexander. Han var godt nok også heldig med at han havnede lige der hos jer!!

    Tanker og kram til dig på denne mindedag!!

  • Svar
    Charlotte Bolman
    29. november 2010 at 23:38

    Dine smukke ord siger alt …
    Stort knus til dig, Kenneth og Oline fra
    Charlotte i Holland

  • Svar
    Pernille
    29. november 2010 at 23:16

    Dine erindringer er så smukke, så stærke, så ægte.

  • Svar
    Anette
    29. november 2010 at 23:02

    Kære Liselotte
    Hermed sendes varme og kærlige tanker til dig og dine på jeres mindedag.
    Jeg bliver rørt over hvor smukt du skriver om din søn som du nu kun har i hjertet.

  • Svar
    grete
    29. november 2010 at 22:28

    <3 vakkert og sårt<3
    klem fra fioline

  • Svar
    Mette Astrup Hansen
    29. november 2010 at 22:21

    Kære Liselotte
    Jeg sender det største kram gennem bloguniverset, et hav af varme tanker og stor medfølelse til dig som mor på denne dag, der er ingen ord der rækker eller lindre.. og jeg kan ikke forestille mig at nogen smerte er større end smerten ved at miste et barn..(jeg mistede min datter i sommers – hun var i verden dette forår)..
    Din kærlighed til din førstefødte søn, til Alexander brænder gennem skærmen..
    Jeg bliver rørt.. og tårene triller – tak fordi du deler øjeblikke og tanker på bloggen.. Jeg har fulgt med nogen tid med stor glæde…du skriver med en helt særlig stemning og ærlighed..
    Tak:) Kh. Mette

  • Svar
    Regitze
    29. november 2010 at 22:13

    kærligt knus til jer tre fra os to.

  • Svar
    Elsebeth
    29. november 2010 at 22:10

    Smukt – tak! Du minder mig lige om at vi skal rykke tættere sammen og passe på hinanden samtidig med at vi sender en kærlig tanke til de, som ikke længere er fysisk er i blandt os………♥ ♥ ♥ ♥ ♥

  • Svar
    Lisbeth Bula
    29. november 2010 at 22:06

    Fine ord. Vakker gutt.

  • Svar
    Winnie
    29. november 2010 at 22:00

    Kære Liselotte

    Smukke ord…

    Vil bare vidregive et lille “ord” som jeg tænker på når livet viser sig fra sin lidt barske side;
    “When we long for life without difficulties – remind us that oaks grow strong in contrary winds and diamonds are made under pressure”.

    Kærlige tanker til dig og dine på denne dag (og alle de andre dage hvor tabet og sorgen føles tung)
    Winnie

  • Svar
    Gaia´s mor
    29. november 2010 at 21:44

    En mor glemmer aldrig, hvad hun har båret under sit hjerte….
    Varme tanker på denne mærkedag…..
    Kh Joan

  • Svar
    Gitte
    29. november 2010 at 21:42

    Smukt skrevet, Liselotte. Alt godt herfra.

  • Svar
    Lene S
    29. november 2010 at 21:41

    Hei! Ord blir fattige, og jeg har ikke opplevd en slik enorm sorg, men vil gjerne dele et kinesisk vers om sorg med deg: Sorg er som en trekant som dreier rundt i hjertet med spisser som risper. Det gjør vondt, forferdelig vondt, til trekantens spisser er avslitt og det bare er en kule igjen, som glir rundt uten smerte. Sorg er en prosess som tar tid, men den tar slutt. Hvor lang prosessen er beror på hva vi har mistet, hvilke ressurser vi selv har , og hvilken støtte vi mottar fra omgivlesne våre. Men når gleden over det det du har hatt, overskygger savnet av det du har mistet, når du vet at du aldri ville ha unnvært det du har tapt, selv om du var klar over at du en gang kanskje måtte gi slipp på det, da er trekantens spisser avslitt og kulen blir en skatt i ditt hjerte. Stor klem fra Lene.

  • Svar
    Ann-Christine
    29. november 2010 at 21:28

    Kære Liselotte, det gør mig så ondt at I skulle miste ham og det savn I må have hver dag. Da jeg startede med at læse med her hos dig var jeg endnu ikke selv mor og selv om jeg i den grad følte med dig og jer dengang, så får jeg nu helt fysisk ondt i hjertet ved tanken om hvordan det er for dig at have mistet din søn. Åhh, jeg har slet ikke ord, men sender mange varme tanker til dig og jer.

  • Svar
    Juni
    29. november 2010 at 21:21

    Varm klem fra Norge..

  • Svar
    Karin
    29. november 2010 at 21:14

    Jeg husker stadig da jeg gjorde mit første bekendtskab med din blog, hvor meget Alexander fyldte og hvor drøj en tid der fulgte. Og så til dagen for 4 år siden. Og til nu. Det er mageløst hvad tiden rummer når vi folder den ud. Hvad vi kan klare og hvad vi kan leve med. Og hvad vi bliver nødt til at leve uden.

    Jeg sender mange varme tanker mod Tjørnevang.

  • Svar
    Solrun
    29. november 2010 at 21:10

    Hvor jeg skulle ønske jeg kunne trylle fram de verdigste og beste ord..Vakkert skriver du om det vonde som har hendt deg og din familie og lar oss få ta del i livet ditt, gleden og sorgen. Jeg sender varme tanker til dere alle.
    Herborg Kråkevik har en sang som heter den gladeste dama eg kjenner og i den sang er et uttrykk jeg synes å lese i dine blogginnlegg; Å GLEDE SEG TIL NÅ! Vi vet ikke hva livet vil by på, vi må bare ta livet som det er. Da er det viktig å glede seg til NÅ.

    Varm klem fra midt-Norge

  • Svar
    ThinkingSpace
    29. november 2010 at 21:10

    Jeg mangler ord og kan kun gisne om, hvordan det må være at miste et barn, som man har holdt i sine arme og levet med. Jeg sender kærlige tanker til dig og din familie.

  • Svar
    Britta Hovad Petersen
    29. november 2010 at 21:08

    Tænker på jer, med tårer i øjenkrogen..

  • Svar
    jette nielsen
    29. november 2010 at 21:01

    jeg forstår din smerte mere end nogen jeg har også mistet både min mor og mig selv i en alvorlig stress som jeg døjer med på 4 år, MENNNNNNNNNNNN vi må videre selvfølgelig skal vi ikke glemme og vi skal huske,– men smerten skal blive mindre og minderne bedre og mere glædeligt.,– jeg har mistet min mor samtidig med at jeg mistede mig selv i stresssssssssssss og depression,– men jeg har lagt min kære mor op på fjøjl og jeg tænker på hende så kært så kært. Vi skal huske og mindes men vi skal ikke dyrke,– vi skal komme med blomster og lys og vi skal kramme hinanden men vi skal stadig ikke dyrke,– vi skal mindes på den varme og kære måde,– vi skal mindes dem på fjøjl på hylden. Ved siden af min mor er der flere børn som er døde for længe længe siden og der er stadig perleplader og ´breve osv.—stor forståelse men mine kære vi må videre og tænke på dem der er levende og gøre alt godt for hinanden ,—dem i himlen får alt hvad de skal have,–og de fik mens de var her,– så nu gælder det dem som er levende,– Undskyld hvis jeg er for barsk men sådan har jeg det med mine engle. knus frunielsen

  • Svar
    Moster Tulle
    29. november 2010 at 21:00

    Sender dig/jer kram herfra

  • Svar
    karen
    29. november 2010 at 20:56

    Så nydelig han var, og så levende han rørte og rører gjennom dine vakre ord og bilder. Sender mange varme tanker.

  • Svar
    Mia Folkmann
    29. november 2010 at 20:54

    Åh, sødeste Liselotte. Jeg har slet ingen ord. Varmt knus fra Mia

  • Svar
    Maria Jensen
    29. november 2010 at 20:50

    Har tænkt på Jer idag.
    “Sorg er kærlighedens pris”
    Alexander er altid med Jer! og er så stolt af sin seje familie er jeg sikker på.
    Kram Maria

  • Svar
    Anette
    29. november 2010 at 20:40

    Og jeg græder med dig.

    Mange varme tanker til dig herfra.

    Anette

  • Svar
    strikkelise
    29. november 2010 at 20:39

    Har ikke noe klokt å si, annet enn at det er rørende å lese det du skriver.

  • Svar
    Beate
    29. november 2010 at 20:29

    Sender deg en hjerteklem…
    Beate

  • Svar
    Sidsel
    29. november 2010 at 20:22

    Det må være så stor og tung sorg at bære. Helt igennem urimeligt og uretfærdigt. Tænker bare altid at den smukke dejlige Alexander var så heldige at have dig som mor. Oline som søster. Kenneth som far. Al min varme og tanker går til jer. <3 <3

  • Svar
    Selvstrik
    29. november 2010 at 20:21

    Meget smukt skrevet. Jeg bliver helt klam om hjertet ved tanken om at der skulle ske min dejlige øjesten noget, men ved at en præmis for kærligheden også er at kunne miste den. Jeg må ind og kysse min datter godnat igen.

  • Svar
    Mette
    29. november 2010 at 20:15

    Varme tanker til dig og dine…

  • Svar
    Tante T
    29. november 2010 at 20:08

    Smerteligt og smukt. Sådan er din fortælling, og sådan er vel livet.
    Tak fordi du rørte, – endnu engang…

  • Svar
    Maja
    29. november 2010 at 19:51

    Du er et meget smukt og varmt mennesk….Du er fantastisk…uendelige glade og posetive tanker herfra til dig…knusss

  • Svar
    Susanne
    29. november 2010 at 19:46

    Kære Liselotte.
    Det er så grusomt og så meningsløst. Hvordan rejser man sig igen og ser en hverdag i øjnene efter sådan en oplevelse? – Jeg kan slet ikke forstå det.
    Du må være uendeligt stærk og have en stor glæde ved livet og dine medmennesker – det er utroligt hvad du magter.
    I dag græder jeg med dig

  • Svar
    Helle
    29. november 2010 at 19:40

    jeg blev helt rørt over dine ord til din smukke dreng …. kram til dig :)

  • Svar
    unikarina
    29. november 2010 at 19:37

    Smukke ord og tanker… Herfra de varmeste tanker til dig og dine. Et lys er tændt for Alexander…

  • Svar
    Tora
    29. november 2010 at 19:37

    Gode tanker og klem herfra. Og igjen takk for at du deler, det betyr mye!

  • Svar
    Bente - fra Norge
    29. november 2010 at 19:20

    Vakre ord, som sier uendelig mye, Liselotte…….. Har selv mistet en sønn – han ble bare 19 dager gammel – men han lever fortsatt i hjertet mitt, og jeg tenker på ham hver eneste dag. Varme tanker til deg på denne novemberdagen – jeg har tent et lys for din nydelige Alexander.

  • Svar
    jytteb2
    29. november 2010 at 19:19

    Glæde og sorg går hånd i hånd. Sådan tror jeg også du/I har det. Med tiden er det den enorme glæde over at have haft det mest værdifulde mennebarn i sin rede, der fylder hjertet. På mærkedage presser sorgen på, men glæden tager over. Vore smukke englebørn har sat sig store spor, det er vigtigt – både for familien og vores samfund. Hvor ville verden være fattig uden vores fantastiske engleunger.

    Kæmpekram til Jer alle tre fra et andet smukt englebarns mor.

  • Svar
    Camilla
    29. november 2010 at 19:19

    Kærlige tanker til jer alle tre.

  • Svar
    Betina
    29. november 2010 at 19:12

    Smerten over at miste, er en del af mindet om et menneske der elskede og var elsket. Giv smerten plads og lad minderne leve. Det ved jeg at i gør. Sender hele familien de varmeste tanker.

  • Svar
    kokken
    29. november 2010 at 18:53

    Tænker på jer alle tre og sender varme tanker her fra…..

  • Svar
    sweetymum
    29. november 2010 at 18:52

    En sand kærligheds erklæring der går rent ind. Tak fordi du deler den med os
    Varme kærlige tanker til dig og dine i dag…..
    Knus

  • Svar
    Lisbeth K
    29. november 2010 at 18:51

    Kærlige tanker til dig og dine idag og TAK fordi du magter at dele!

  • Svar
    Lone
    29. november 2010 at 18:50

    Tårene triller her, jeg tænker på jer!! Så smukt så smukt du kan skrive Liselotte.

  • Svar
    Gilette
    29. november 2010 at 18:48

    …græder….krams til dig.

  • Svar
    Trine F
    29. november 2010 at 18:44

    Så smukt skrevet om sand kærlighed
    knus til jer alle

  • Svar
    Kristin72
    29. november 2010 at 18:43

    Varme tanker her fra det kalde nord…

  • Svar
    Kim Perup
    29. november 2010 at 18:41

    Sender mange varme tanker…

  • Svar
    Sukkermamma
    29. november 2010 at 18:38

    Jeg har ikke ord, men min datter lurer på hvorfor jeg gråter.

  • Svar
    Pernille
    29. november 2010 at 18:36

    Varme tanker fra Århus.

  • Svar
    Helle
    29. november 2010 at 18:22

    Her er kun et at skrive – kærlighed i den reneste form, fra mit hjerte til dit.
    Tak for ordene.

  • Svar
    Lene
    29. november 2010 at 18:21

    Hvor var Alexander et heldigt barn, der fik netop jer som familie!
    De varmeste tanker på denne svære dag,
    Lene

  • Svar
    Eva
    29. november 2010 at 18:20

    Skal man skrive noget, – og hvad? Når man nu ikke har kendt….

    Jeg vælger alligevel at sende dig en varm tanke, fordi du deler,- fordi du glæder, – fordi du tør, – fordi…. ♡

  • Svar
    Marie-Louise
    29. november 2010 at 18:19

    Tårene er lige ved at trille, det er så smukt.. Tænker på jer :-)

  • Svar
    Haust
    29. november 2010 at 18:14

    Varme tankar til deg og dine frå meg i dag…

  • Svar
    Ann
    29. november 2010 at 18:11

    Tak, Liselotte, for denne ufattelige skønhed af ord, følelser og øjne.

  • Svar
    Irene
    29. november 2010 at 18:10

    Hjerteknus til dig og dine …

  • Svar
    tine
    29. november 2010 at 18:05

    Åh…ord er så fattige og alligevel ikke…..Dine ord ramte plet. Mange tanker herfra og en tanke til dem som er i vores hjerter resten af vores liv…dem som var med til at gøre os til den vi er idag på….
    Tine

  • Svar
    Lisbeth
    29. november 2010 at 18:04

    Læste dit indlæg med paraderne nede, hvilket medførte en sand tårestrøm. Hvor skriver du smukt om det værste en mor kan opleve.
    Jeg nåede uheldigvis ikke at lære mit barn at kende. Det blev taget fra mig inden livet var begyndt. Der vil altid være et hul et sted i mig..

    Kærlige tanker
    Lisbeth

  • Svar
    Anni
    29. november 2010 at 17:59

    Har tænkt på dig/jer hele dagen.
    Kærligst Anni

  • Svar
    Lene
    29. november 2010 at 17:56

    Du, Kenneth og Oline har været i mine tanker gennem hele dagen. Sorgen og savnet vil for altid være en del af jeres familie. Jeg elskede dine fortællinger om Alexander, han var i den grad heldig at blive født ind i jeres familie, Alexander blev set som den dejlige person, han var. Og ja, nu ved jeg, du tænker, at I også var heldige at få lov til at være far, mor og søster til Alexander. Du har helt ret :-) Knus

  • Svar
    Ditte
    29. november 2010 at 17:50

    Mange og varme tanker til dig og din familie på denne dag.
    Sneknus!

  • Svar
    Catarina
    29. november 2010 at 17:49

    Varme tanker til dig, Kennet og ikke mindst Oline.

  • Svar
    Anne Dyrholm Stange
    29. november 2010 at 17:38

    Jeg gemte i lang tid den mail, som du skrev til mig den eftermiddag for 4 år siden, jeg lod dine ord blive hos mig i den første lange tid, hvor du var en del af mit liv, fordi den fortalte mig så meget om, hvem du var, og også lidt om hvor du og jeg var i forhold til hinanden.
    Jeg gemmer den ikke længere, men jeg gemmer på det, som jeg har hørt dig fortælle om din smukke stærke dreng, om ham og jer, jeg gemmer og passer på.

    Tiden læger ikke alle sår.
    Det er okay, det er livet.

    Mange tanker og varme arme til jer, der savner og elsker.
    Fra os…

  • Svar
    Therese
    29. november 2010 at 17:37

    Et stort kram, er sendt i retning til Gug <3

  • Svar
    Klejs
    29. november 2010 at 17:35

    Så smertefuldt og samtidigt så glædeligt. Kh. herfra

  • Svar
    Louise
    29. november 2010 at 17:32

    Minderne og følelserne i hjetet kan ingen tage.
    I starten er man bange for at glemme, men det gør man heldigvis aldrig.
    Jeg tænker på dig – og sender et varmt knus din vej.
    Kh Louise

  • Svar
    Mette
    29. november 2010 at 17:32

    Ord blir fattige. Klem

  • Svar
    dina
    29. november 2010 at 17:31

    Mine tanker er hos dig, du skriver så smukt, så vi alle der har mistet et elsket menneske dvæler ved dine ord. mange tanker fra Dina

  • Svar
    Helvig
    29. november 2010 at 17:30

    En kærlig tanke er sendt til jer…

  • Svar
    Gitte
    29. november 2010 at 17:29

    Hvad døde din søn af? Har forsøgt at læse mig frem til det – uden held.
    Min søn døde som 26 årig af hjernekræft – efter 6 års sygdom.
    Dine ord vækker genklang. Tak.

  • Svar
    Sonnie
    29. november 2010 at 17:26

    Jeg er rørt til tårer over dit smukke indlæg.
    Tanker til jer i dag.

  • Svar
    Yrsa
    29. november 2010 at 17:23

    Jeg husker mit hjerte sprang et slag over, da jeg læste det her på siden.
    Mange tanker til dig og familien i dag.
    Kram

  • Svar
    Ulla
    29. november 2010 at 17:20

    Kærlighed <3 fra mig til dig…..

  • Svar
    Dorte
    29. november 2010 at 17:20

    At miste sit barn må være det sværeste her i livet. Mange tanker til dig og din familie.
    Kærlige hilsner fra mig.

  • Svar
    Sandra
    29. november 2010 at 17:16

    Sender Gode tanker i din og Jeres retning.
    – Og et lys tændes i vinduet til ære for Alexander.

  • Svar
    Sifka
    29. november 2010 at 17:15

    Liselotte, kærlige tanker og knus, tværs over, tværs igennem og til dig♥

  • Svar
    Anja
    29. november 2010 at 17:15

    Et dejligt livsbekræftende og smukt indlæg! Nogle mennesker forlader os aldrig. De bliver i vores hjerter til vi dør. Vi er priviligerede, at vi fik lov til at lære dem at kende.

  • Svar
    jette blond
    29. november 2010 at 17:13

    en kærlig tanke fra en der selv har mistet 2 børn på 28 og 41 år det er så smertelig at det ikke kan siges i ord knus

  • Svar
    Helle K.
    29. november 2010 at 17:10

    En kærlig tanke er sendt …

  • Svar
    Ulla S.
    29. november 2010 at 17:09

    – og Alexander vil altid leve videre i dit hjerte. Ingen ord kan trøste – jeg sender dig og din familie mine varmeste tanker.

  • Svar
    anette
    29. november 2010 at 17:07

    Smukke ord til din smukke dreng.

    Mange tanker herfra.

  • Svar
    Camilla
    29. november 2010 at 17:05

    Åh, Liselotte. Så smukt og så smertefuldt. Dine ord gør mine ord overflødige, for der er intet, jeg kan sige…

    Men jeg sender dig et stort knus!!

  • Svar
    Ella
    29. november 2010 at 17:05

    Den smukke unge mand – vi tænker på jer i dag.

  • Tak for at du gør det endnu sjovere at læse med herinde :-)