Jeg er så træt, at du slet ikke har fantasi til at forestille dig det. Virkelig. Så træt, at jeg ikke engang orker at skifte til sofaens hyggeligste hjørne med indlagt underholdning og varm plaid. Træt, men afklaret. Rolig indeni. Det er godt og det gør lige præcis træt, som i udmattet til tudegrænsen. Du ved, den der ligger lige ved siden af sig-et-ord-mere-og-du-er-død-grænsen.
Det er ikke som med Oskar. Han er tilsyneladende aldrig træt. Fuld af energi aftvinger han verden sanseoplevelser, mens han lader glæden ved vinter fylde.
Han går konstant på opdagelse derude i den snetyste have. Løber om hjørner. Med os. Og forsvinder, men kun for en tid, for så at vende hjem i en pokkers fart.
Når han kommer spurtende om hjørnet, står jeg klar med en godbid.
Måske skulle jeg prøve at spurte om hjørnet?
Nej vel?
24 kommentarer
Liselotte
10. december 2010 at 19:09Oskar er den dejligste lille hund og i går aftes lagde han sig tæt ind til mig, da jeg endelig fandt sofaen. Der sad vi så – side om side – og lod aftenens gode selskab omslutte os med hygge. Det var dejligt :-)
Bebiane
10. december 2010 at 07:56Det er en skøn hund du har, vi har selv har en af samme race og de har altid overskud af energi…..og det smitter :-))
Tine Fys
9. december 2010 at 23:00Så nysselig lille fyr han er, ham Oskar. Nogle gange ville jeg ønske, jeg var en lille nysgerrig og sorgløs hunni hos en dejlig familie som jeres :-)
Hækla
9. december 2010 at 21:37Gør det!! .. .KAST dig om hjørnet i løb… som Oscar.. med ørerne tilbage og øjnene knebet i for vinden… det er værd at løbe efter. … og efter løbet, snefnug i øjnene og de ben som står, så de næsten snubler over sig selv (!) er der ALTID en godbid og nogle søde ord!!… Gør det!!
djohanne
9. december 2010 at 21:25Træt så man nærmest ikke magter at gå i seng ;) I know….
Håber sofaen har svøbt sig om dig og nogen holder i hånd og stryger dine lyse lokker.
Helt musestille så de ikke siger det der ord de kan risikere at dø af:)))
Tante T
9. december 2010 at 21:05Drop spurten!
Smid dig og nyd det ;)
Frau Putz
9. december 2010 at 20:03Ind imellem, når man har den der type træthed, så hjælper det faktisk at tage en totalt fjollet trilletur i sneen, jagte rundt i Oscars fodspor, eller tage en sneboldskamp med grin til tårerne triller. Forløsende og sært energiopladende.
Det er det nok for mørkt til nu, så sofaen må gøre et forsøg i stedet.
Charlotte
9. december 2010 at 19:18Har du mon afklaret dit jobliv……? For så tyvstjæler jeg nemlig løsningen!!!
Ann-Christine
9. december 2010 at 18:54Hvor er det dog en god beskrivelse og jeg kender godt den træthedsfølelse.
Jeg håber du får en hyggelig aften der under plaiden – og juleslik gør altså rigtig godt og er nærmest et must, når man har det sådan der ;-)
ThinkingSpace
9. december 2010 at 18:39Jeg ønsker dig en god og velfortjent tur i opladeren. :-)
Catarina
9. december 2010 at 18:31Hi hi prøv at gemme godbiden i sneen. :))))
Nyd sofaen, når du når derind
Hybel
9. december 2010 at 18:28F A N T A S T I S K …. Oskar og sneen. Det er lige før der kan komme en børnehistorie ud af det.
Liselotte
9. december 2010 at 18:27Jeg gad da godt spurte bare lidt, hvis der var godbid og forkælelse omkring hjørnet ;-)
I aften vil jeg nøjes med sofaen. Den skal blive dejligt selskab, er jeg sikker på :-)
Helle
9. december 2010 at 17:58jeg er træt som et helt alderdomshjem gid jeg var en hund af og til :)
Anne
9. december 2010 at 17:50Jeg ønsker dig god energi og glæder mig til afsløringen. :-)
Sifka
9. december 2010 at 17:42Man skulle tro, at du havde åbnet mig, og beskrevet, hvad du så. Jeg er tudetræt, udmattet, og et ord mere så dør jeg også-agtig. Afklaret? Njah, ikke helt endnu. Men både bjørn og kat er der for mig, og lige nu falder skuldrene efterhånden på plads til beroligende Mozart. Hvis vi nu ligger os i hvert sit hjørne af både sofa og land, og kigger på den samme tv-kanal, kan vi jo tænke på hinanden;) God og givende aften.
Fisker & Fernández
9. december 2010 at 17:37Jeg siger det samme som Lone ;-)
Lisbeth K
9. december 2010 at 17:19Den slags træthed kender jeg godt. Det er piv hårdt. Er sikker på det IKKE hjælper at gøre som Oskar – men det kunne sikkert se sjovt ud :o) Gem spurten til en anden dag og brug din kræfter på at lade op.
Lone Veggerby
9. december 2010 at 17:19Fu.. det gad jeg godt se. Dig spundsende gennem haven med næsen nede i sneen:-D
Ulla S.
9. december 2010 at 17:13Kender godt den træthed – og jeg er også så heldig at have en snehund, der kan lave de vildeste sving, udskridninger og opbremsninger, når han som en glædeskugle kommer farende med stort hundegrin! Sådan én kan man kun holde af!
Fr. Møller
9. december 2010 at 17:04Altså – jeg kan da godt stå der med en godbid, hvis det skulle være. Men jeg vil ikke love at lade være med at grine.
unikarina
9. december 2010 at 16:51Det er okay at være træt efter en afklaring – træt på den gode måde. Måske lidt af trætheden ville forsvinde hvis du tur en spurtetur som Oskar. Måske du helt automatisk ville finde den skønne plet på sofaen – og få et hvil ;o)
Ha’ en god aften…
Sole
9. december 2010 at 16:50Det ville nok slet ikke være så ringe lige at ta’ bare en lille spurt…. er heeeelt med på hvad du mener med din træthed, der var jeg også igår, og følger trop idag ser det ud til!!! Men vi kommer op til overfladen igen, er jeg sikker på! Ha’ en god aften – forhåbentlig sammen med familien.
Fríða
9. december 2010 at 16:47tihi, han er sjov ham Oskar og selvom jeg slet ikke kan lide hunde så kan jeg alligevel godt forstå han er til glæde hos jer. håber du får tid til at hvile lidt og genfinde energien.
knus herfra
Frida, Island