23

Tour de Nord, eller hvordan Kenneth kommer til kort

Vi skulle lige ud i verden for et kort øjeblik. Ikke noget stort eller fantastisk, men mest af alt den der hyggelige søndagstur, vi elsker. Jeg sidder med strikketøjet. Kennet med rattet. Så går snakken forrygende og det er så hyggeligt at nå omkring alt det, som vi ikke har nået i ugens løb.

I dag var der en underliggende agenda. Ikke sådan en påtrængende af slagsen, men jeg drømmer grumme meget om at blive kørende igen. Altså sådan med eget rat, som jeg afskaffede for snart et års tid siden, da mine arme ikke kunne hverken det ene eller det andet. Ikke noget stort. Ikke noget fancy. Bare noget med fire hjul og god økonomi. Måske, for Alphalfa frister fortsat, så vi skulle bare lige nordenfjords for at afsøge markedet.

Første stop var lige udenfor Vodskov og her fra gik det i raske fjed ind gennem landet. Vi nåede faktisk så langt, så vi kunne have råbt Lene op, hvis hun havde stået på gårdspladsen, men så drejede vi og kørte nord og lidt øst og endte der, hvor Kenneth helst ikke kommer. Han har sådan en skræk for byen. Jeg ved ikke rigtigt, hvor den kommer fra, men den er udtalt. Det er meget, meget sjældent, at han er ude af stand til at se charmen, det pæne, sjove, finurlige eller bare praktiske ved en by, men her kommer han simpelthen til kort.

I dag var det pæneste han kunne sige: “Deres gadelygter er nydelige. Det skal de alligevel have!”

Måske kan du genkende byen og gaden her. Jeg kan lide byen. Jeg forstår ikke, at han har det så svært med den, men der skal være plads til det hele og og så har jeg forlængst forstået, at her kommer jeg aldrig nogensinde til at bo. Forstå det hvem der kan. Brønderslev er da skøn :-)

Du vil sikkert også kunne lide