25

Jamen av sgu da!

Der er nogen, der har forsømt at informere mig om, at tredjedagen bare er cirka dobbelt så øm, som andendagen. Høj af gensynet med verden, kan man klare det meste de første døgn, men så skal jeg da ellers lige love for, at man begynder at kunne mærke de tæsk, man har fået. Altså ikke tæsk sådan for alvor, men der er hevet og vredet og med de nakke- og skuldermuskler jeg i forvejen er udstyret med, føles det cirka som dengang, jeg fik tæsk af min bedste ven, bilen, der ellers aldrig svigtede mig.

Jeg trisser rundt og er virkelig L A N G S O M, mens jeg prøver at fortælle mig selv, at det faktisk er helt i sin orden.

Måske jeg skulle sætte mig med bagdelen i en spand vand, så jeg kunne få taget livet af noget af det krudt, der tilsyneladende bliver ved med at ulme deromme. Det er svært at sidde stille. Meget svært, men nødvendigt. Lidt selverkendelse er jeg trods alt i besiddelse af ;-)

Du vil sikkert også kunne lide