38

Post fra Massachusetts

Pakkepost er noget af det bedste. Når de banker på med en pakke i favnen, går hjernen straks i gang med at afsøge hylderne for mulige ankomster. Det nåede jeg slet ikke i dag, for det var Kenneth, som kom spadserende ind i køkkenet med favnen fuld. “Jeg kan slet ikke huske, at jeg venter på noget“, sagde han, mens han satte kassen på gulvet.

Det gjorde han heller ikke…

Oline og jeg har jagtet Cascade Indulgence og det i en bestemt lyseblå nuance (Blue Mist), for det viste sig nemlig, at vi deler yndlingsfarve. Den så jeg ikke lige komme, for er der noget, vi er, så er det forskellige. Udenpå i hvert fald. Indeni deler vi blandt andet passion for den lyseblå.

Oline er sartere end sart hvad angår kradsefaktoren på alt strik, så vi har virkelig været ude i mange forsøg på at finde noget garn, som hun ikke synes kradser. Til sidst endte det med denne lækre, men absolut og indiskutabelt bløde blanding af Alpaca og Angora. Jeg tror, at den skal forvandles til en Roheline.

Jeg er helt sikker på, at den model vil klæde Oline, men jeg må hellere tage hende i ed, inden jeg går i gang.

I pakken var også et par nøgler af Noros Kirameki. Det har ikke været helt let at finde, men det lykkedes.

Jeg drømmer om et spindelvævstyndt, stribet tørklæde. Nu er der basis for den slags udskejelser, når tiden engang er til det.

Det var ligesom fjollet ikke at fylde en kasse, nu de alligevel skulle sende fra Massachusetts, så vi smed lidt Cascade 220 i også. Det kradser med sikkerhed heller ikke og det er smukke farver (Celery, Heather & Sparrow), som hurtigt kan forvandles til dejlige, bløde og varme strik. Og garn, det mangler jeg jo. Altid ;-)

Du vil sikkert også kunne lide