12

Til benet…

Lone var allerede mødt, da jeg kom i morges. Det var rigtigt dejligt. Jeg kunne høre tebrygningen var i gang ude i køkkenet og i vinduerne brændte alle vores stearinlys.

Vi tog hul på en ny æra, hun og jeg. Nu er vi hinandens udsigt. Vi er også dem i koncernen, der griner højst, oftest og absolut mest larmende, så vi skal nok blive en fest for resten af kontoret, men ingen af dem er bovlamme, så de skal nok få tysset, når det er nødvendigt, er jeg sikker på.

Lone havde sørget for en lille velkomstkomité. Der var en dejlig, frisk kildevæld med hilsen fra *Colaskabet og oven i købet med påklistret smil og helt og aldeles drikkeklar. Der var også – og det er sikkert en lille, men fin hentydning til min lidt rigide omgang med skriveredskaber – et fint bundt af de kuglepenne, jeg værner så meget om, men alligevel mister over tid. Jeg danser nærmest tre-fjerdels-takt af hysteri, når jeg pludselig opdager, at ikke én eneste af mine kuglepenne er tilgængelig længere, men i stedet er gået til De Evige Kuglepennemarker.

Lone har været på et langt og sikkert også temmelig farligt kuglepenneeventyr, som har krævet stort mod, for at hente disse fire smukke og lettere brugte modeller tilbage fra de tidligere omtalte De Evige Kuglepennemarker, som i dette tilfælde overraskende nok befandt sig på Lones skrivebord hjemme på hendes kontor. Forstå det, hvem der kan? I hvert fald er de kommet sikkert i havn hos mig nu.

Tak Lone :-)

Det var så dejligt at være tilbage. Det var også på grænsen til hvad jeg magter lige nu. Jeg er simpelthen brugt langt ned forbi sokkeholderne. Jeg er så træt, at jeg gerne skulle påtage mig at sove fem kvarter i timen.

Så skulle der også være basis for at indhente lidt af den søvn, der ikke ville indfinde sig i nat. To og en halv time er lige i underkanten af hvad der er forsvarligt, når man jonglerer med ord og venlighed, men det gik an og jeg gjorde det, så jeg kan være mig selv bekendt. Nu mangler jeg bare lige en plaid og sofaen, for der er simpelthen ikke mere at hente her i dag.

*Colaskabet er et lille, robust skab, som trofast har fundet sig i at blive invaderet af en stadig voksende samling tomme cola-flasker smidt derind med en hast, der er de fleste dartmesterskaber værdig. Der har nemlig længe været fare for, at skabet skulle eksplodere som resultat af en lidt for rundhåndet fortolkning af “der er stadig masser af plads derinde”.

You Might Also Like

12 Comments

  • Avatar
    Reply
    Lisbeth
    3. februar 2011 at 22:06

    Halløj – der er bare INGEN der slår jer to i højtgrineri! I er skønne og jeg er bare så glad for udsigten I begge har. Socialt trækker det hårdt i mig, at I sidder der og hygger, men den glæde og ro der allerede har sænket sig over min lille familie, kan ikke konkurrere med noget. Men husk – I kan aldrig være sikre – pludselig står jeg der med en sort og to røde colaer;-)

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      3. februar 2011 at 23:02

      Vi vil glæde os, Lisbeth :-)

  • Avatar
    Reply
    Claus
    3. februar 2011 at 21:32

    I kan passende montere et skilt på døren til colaskabet hvor der står returflasker fjernes ved brand – det er før set i stil med dem der er bag på håndværkerbiler..

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      3. februar 2011 at 21:42

      Nu ved jeg, hvad jeg skal lave i morgen, Claus ;-)

  • Avatar
    Reply
    Lone Veggerby
    3. februar 2011 at 17:57

    Jeg vil altså godt melde Lisbeth ind i den gruppe af dem i koncernen, der griner højst, oftest og absolut mest larmende;-) Nu har jeg jo siddet lidt på kontoret ved siden af og høret til tysserne:-)
    Det var dejligt at have dig tilbage på pinden:-*

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      3. februar 2011 at 20:35

      Lisbeth hører absolut til i den gruppe, men hun ligger jo hjemme på sofaen og feder den hver dag med de fyldte chokolader indenfor rækkevidde ;-)

      Jeg fik en dejlig modtagelse :-)

  • Avatar
    Reply
    Ella
    3. februar 2011 at 17:46

    Sov godt og hele natten, Liselotte – det er en ordre ;-)

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      3. februar 2011 at 20:32

      Det kommer jeg også til, Ella :-)

  • Avatar
    Reply
    sigrid
    3. februar 2011 at 17:03

    kvil deg når du kan..
    godt du får omsorg!
    klem :-)

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      3. februar 2011 at 20:32

      Jeg snuppede lige en lille lur på sofaen, Sigrid :-)

  • Avatar
    Reply
    HanneC
    3. februar 2011 at 16:47

    Man sover så godt på veludført gerning :-)

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      3. februar 2011 at 16:54

      Det gør man, Hanne – og jeg sover, kan jeg love dig :-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)