I dag kunne jeg have fejret min søns enogtyve års fødselsdag. Sådan skulle det ikke være. Han blev kun seksten.
Jeg har grædt mange tårer. Jeg kunne fylde floder med de tårer, der er grædt over savnet af Alexander og jeg er ikke færdig med at græde. Jeg sørger stadig. Jeg bliver stadig sorgfuld, frustreret og vred. Jeg har stadig ender, der ikke er bundet knude på. Løse ender som ind imellem sitrer af sorg og savn. Løse ender som smerter og efterlader mig med flere spørgsmål end svar. Sådan er det at være mig. Jeg har forlængst lært at leve med.
Det er femte år med sorg, savn og hullet efter Alexander. Det smerter mindre. Det smerter kortere. Det smerter ikke helt så ofte. Alting heler vel med tiden, tænker jeg og det der er til rest, er mig. Hele mig. Det er godt.
Med tid og afstand er jeg i stand til at sige højt, at jeg er taknemmelig for, at Alexander ikke skulle nå at blive atten. At han ikke skulle nå at gennemleve den skuffelse det ville blive at træde ind i voksenlivet. At han aldrig skulle gennemleve kampene for et værdigt liv. At han aldrig skulle opleve, at han var til besvær. At han aldrig nåede at opdage, at samfundet ikke har plads til ham. At han var mere til besvær end berigelse.
Alexander lånte vi for en tid. Han lærte os så meget. Han rørte ved vores hjerter. Han krøb ind i vores sjæle. Han bor permanent i os og han prikker os på skulderen, når vi ind imellem glemmer, at nogen er heldigere end andre. Han lærte os, at der altid er noget at glædes over. Ikke mindst livet.
Vi fejrer livet i dag. Det er helt i Alexanders ånd.
45 kommentarer
Mette Glerup/Bettekun
7. februar 2011 at 10:03Hej Lise-Lotte
Hvor er det rørende og smukt, det du skriver. Tårerne løber ned ad kinderne. Jeg har arbejdet med børn, som Alexander. De er skønne – slet ikke til besvær. Men det er rigtigt – i sytemets øjne er de desværre til besvær og udgift. Det er rigtig sørgeligt, at det skal være sådan. De kan lære os andre SÅ meget om livet!
Tillykke med jeres kære Alexander!
Knus Mette/Bettekun
Katrine
6. februar 2011 at 10:47Du rammer mig lige i hjertet. Jeg kan ikke forestille mig den smerte, det må have været at miste din elskede søn. Det slutter aldrig, han vil efterlade et hul og en masse ridser i hjertet med sin bortgang. Men forhåbentlig bliver mindet lettere at bære med tiden. Mange tanker til dig, manden og din datter.
Liselotte
6. februar 2011 at 09:06Alexander savner vi hver eneste dag, men det er blevet meget nemmere at smile og huske alt det gode, som tiden er gået. Det er dejligt :-)
Rasmus
6. februar 2011 at 08:52Tænk at det allerede er fem år siden. Det er en smuk post, du har skrevet. Tak for den, og skål til Alexander!
Zoe
5. februar 2011 at 20:52Du rammer så meget plet så tit også med Alexander. Jeg husker tydeligt da jeg ramte din blog første gang og tænke på ham, der nu var i hjertet. Det får mig i dag til at tænke på, hvad man kan gøre for ham, min søns ven-en 16 årig, der ikke får lov at beholde sin mor – der pludselig er ramt af kræft og endt på hospice med to ugers varsel. I hvis hjerte gwmmes han
Liselotte
6. februar 2011 at 09:07Bare vær der for ham, Zoe. Hold øje med ham, tal med ham og hold om ham, når I kan og må. Det er frygteligt, når man skal miste.
Karina
5. februar 2011 at 20:06Som sædvanlig rammer dine indlæg lige om Alexander lige i hjertet Liselotte!! Er ikke i tvivl om at han er fejret SÅ meget i hjertet i dag!! Hos mig er der spist pandekager i stakkevis, grinet, snakket og hygget igennem så det ku mærkes helt ned i maven i dag. Den dag jeg fejrer fødselsdag sammen med mine veninder er årets bedste – og hele verden forsvinder bare lidt i de timer. Når jeg så tænder tv, computer og ser, at verden bare rigtig meget går videre derude alligevel – og det her var en del af din verden i dag blir jeg rørt! Men hvor er det skønt og dejligt at læse at I fejrer livet trods savnet af Alexander. Jeg fatter heller ikke at det er 5 år siden I mistede ham – men jeg fatter mere og mere efterhånden som du skriver HVOR meget han gav jer.
– så et stort og varmt tillykke med ham som du nu har i dit hjerte!!
Liselotte
5. februar 2011 at 19:16Tusinde tak for alle jeres dejlige tilkendegivelser. Vi har faktisk en dejlig dag med lys tændt for Alexander, grin og spas helt i hans ånd og en dejlig fødselsdagsmiddag i vente :-)
Tina - omme i London
5. februar 2011 at 18:36Aaah, du soede soede menneske, jeg begriber slet ikke det er saa laenge siden allerede, men for hulen hvor maa det stadigvaek vaere haardt for jer alle. STORT knus til (((((((((((((((dig og dine)))))))))))).
Lisa
5. februar 2011 at 18:27Jeg har tændt et lys i mit vindu for din Alexander – og et for min hjerneskadede lillebror, som desværre oplever alt det negative, du så rammende beskriver.
Ønsker jer fred på denne dag.
Kh Lisa
Moster Tulle
5. februar 2011 at 18:14Kæmpe kram til jer alle <3
Pernille
5. februar 2011 at 18:09De er så smukke dine ord, og rører mig dybt.
Ønsker om en dejlig dag, med glæde, tanker og nærvær.
unikarina
5. februar 2011 at 17:37Jeg bliver rørt over dine ord… Men jeg glædes over den sidste linje “Vi fejrer livet” – det er så smukt sagt. Og det er nemlig så vigtigt at huske selvom man har oplevet sorgen…
Tanker til dig og dine.
Kirsten Jensen
5. februar 2011 at 17:20Man siger at tiden læger alle sår, men arrene kan den ikke fjerne. Og en mors kærlighed og savn varer ind i evigheden. Varme tanker og knus til dig og de andre ” Wellere” fra
fru Jensen
Gudhjem
Anette Linnea
5. februar 2011 at 16:29Jeg kommer altid til at tude, når du skriver om din søn. Varmt og godt indlæg.
Villa Ko
5. februar 2011 at 16:28Dejligt I fik lov at låne Alexander. Tillykke med dagen :-)
Jette / Villa Ko
Lene
5. februar 2011 at 15:33“At han ikke skulle nå at gennemleve den skuffelse det ville blive at træde ind i voksenlivet. At han aldrig skulle gennemleve kampene for et værdigt liv. At han aldrig skulle opleve, at han var til besvær. At han aldrig nåede at opdage, at samfundet ikke har plads til ham. At han var mere til besvær end berigelse.”
Uha det rammer ;( arbejder inde for denne område med mennesker som sin søn og synes ordene rammer hårdt og desværre sandt..
Tanker her fra og tillykke med hans dag ;)
Kærlig Hilsen Lene
Lisbeth
5. februar 2011 at 15:27Tillykke med din søns fødselsdag, håber, I får fejret den i hans ånd, og mindes de gode stunder, I havde sammen. Om tre uger er det vores tur til at fejre/tænke på Mathias, som ville været blevet 21 der. Det er mærkeligt at forestille sig at have en voksen søn….
Helle
5. februar 2011 at 15:22mange varme tanker til dig og dine på en minderig dag
Signe
5. februar 2011 at 15:14Uhh… du er så god til at minde mig om, vi alle kan miste. At vi skal sætte pris på dét, vi har. Også når vi har travlt og er trætte og mangler overskud og hverdagen er tung og hård.
Og jeg husker det, men mest af alt, når du skriver om Alexander.
God dag til jer og tillykke til en engel.
Mette
5. februar 2011 at 15:10Tårerne står i øjnene og jeg har en klump i halsen. Hvor er det smukt skrevet. Så fuld af kærlighed og hvor bittert at skulle tænke på, at vores handicappede er til besvær i en boenhed. Det burde være anderledes, men desværre er det rigtigt i forhold til de drastiske besparelser der laves rundt omkring i det ganske land. Der er noget ravruskende galt i Danmark når vi ikke længere kan tage ordentligt vare på vores handicappede medborgere. Tillykke med din søn i dag! Han kom, han var her og nu er han væk rent fysisk, men han vil forevigt bo i jeres hjerter.
Anette
5. februar 2011 at 14:57Med ønsket om at dagen må blive i Alexanders ånd !
Anne Dyrholm Stange
5. februar 2011 at 14:39Varme og tanker herfra fra alle til alle (((Weller’serne)))
kirsten
5. februar 2011 at 14:26Det heler aldrig. Der er et kinesisk ordsprog er siger at sorgen er en trekant, og hver gang man mærker sorgen er der kanter der gør ondt, men med tiden vil disse hjørner slibes mere og mere runde, vi mærker det stadig, men det gør knap så ondt, men det er der altid og går aldrig væk..
Føler med dig
Fríða
5. februar 2011 at 13:26knus til jer allesammen på denne både meget tunge og samtidig meget lykkelige dag.
kh.fra Island
Frida
karen
5. februar 2011 at 13:14Du skriver så vakkert og dypt gripende. Jeg føler veldig med deg. Alexander var heldig som fikk være hos dere den tiden han hadde. Sender deg gode tanker og håper og tror at denne dagen hos dere også er full av gode minner og kjærlighet.
Louise
5. februar 2011 at 13:10Ord er helt overflødige efter dit indlæg.
Kram til jer alle <3
Ulla
5. februar 2011 at 12:55<3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3<3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3
Jette
5. februar 2011 at 11:41Jeg beundrer din styrke!
kirsten pauli
5. februar 2011 at 11:20such beautiful words…
Yrsa
5. februar 2011 at 11:15Jeg tænkte på jer i går, fordi jeg kan huske at hans fødselsdag er dagen før min ældste, som bliver 15 i morgen!
Kan godt følge din tanke om at det var godt han slap for at finde ud af han var til besvær for samfundet. Min ældste er “heldigvis” ikke i stand til at tænke de tanker, men jeg tænker dem for ham engang i mellem. Tiden nærmer sig hvor han går ind i voksen livet med alt hvad det nu kan indbærer for sådan en som ham og det smerter. Også fordi der om ikke dagligt så i hvert fald ugentlig er ting som kunne gøres bedre mellem skole/hjem/institution/buskørsel etc.
Men heldigvis er vi nu rimelig heldige med de mennesker der er omkring ham, men ind i mellem må man sluge nogle kameler for at dagligdagen kan fungerer.
Håber I får en hyggelig dag i Alexanders ånd – vil tænke på jer
Mange tanker og stort kram
Maria Jensen
5. februar 2011 at 11:11“Tak for den lysende dag der er gået”-gaver til os dine hænder har rakt”
fra “Du som har tændt millioner af stjerner.”
LiseLotte,Kenneth Oline.
tillykke med jeres Alexander idag.
Håber i får en dag med masser hygge og livsglæde.
Alexander kigger ned til jer også Idag og er så stolt af at I kommer videre med glæden og lysten til livet i behold.
Knus Maria
Ella
5. februar 2011 at 11:02Alexander var et smukt menneske og det fik han lov til at være og opleve, fordi han boede i jeres hjertevarme kærlighed til ham – jeres tro på ham og accept af ham.
Jeg fik lov til at lære Alexander at kende, at se hans skælske smil og fryd over livet. Det er disse øjeblikke der lever videre i jer, det ved jeg.
I fejrer i dag, og jeg med jer.
Jeg tænker som dig, Liselotte at det nok var godt at han ikke kom til at opleve voksenlivet i en boenhed. – Og at få fornemmelsen af at være til besvær. På onsdag skal vi til informationsmøde i “vores” boenhed – fordi der skal skæres drastisk i personalet. De gode ting, dem med aktivitet skæres væk. Nu efterlyser de frivillige til at sørge for den del. Det er så sørgeligt og fattigt at vores rige samfund ikke har råd til at være ordentlige ved alle de mennesker, der har behov for hjælp til det hele. Jeg bliver så vred!
Gaia´s mor
5. februar 2011 at 18:40Ja, hvor er det forfærdeligt, med vores såkaldte VELFÆRD!….
Tanker fra en mor, der også har mistet…
Kh Joan
Mette
5. februar 2011 at 10:53Gratulerer med dagen selv om han ikke er her lenger, så lever han videre i hjertene deres og du skriver så flott om han.
Klem :)
Lene
5. februar 2011 at 10:46Tiden læger ikke alle sår, men vi lever med de ar, vi får.
Denne linje fra en sang med Lis Sørensen, synes jeg, beskriver så godt sorgen og savnet i vores liv.
Knus til dig og resten af din familie, fordi I er dem, I er og med en helt fantastisk rigdom i rygsækken qua jeres liv sammen med Alexander.
Må dagen i dag blive lige som Alexander ville have elsket det.
Sidsel
5. februar 2011 at 10:41Jeg bliver så berørt over dine smukke ord om Alexander. De største kram til dig -og resten af familien. Solen skinner så smukt og det er godt at fejre livet. (((((Liselotte)))))
Bolette Gaia
5. februar 2011 at 10:40ååååh Liselotte .. stort knus og ik så mange ord .. husker via bloggen her det hele ..tænk at vi er nogle der har fulgt dig i 6 år .. alt godt kærlige blide strømme til jeres dag ..
Bolette Gaia
Christina i NZ
5. februar 2011 at 10:30Som mor til tre raske og sunde børn ramte dine ord lige i hjertekulen. For hvor er jeg heldig, at de er raske og sunde. Men hver dag møder vi mennesker, der måske ikke lige passer så nemt ind. Jeg prøver at behandle dem som individer, og prøver at lære mine børn at gøre det samme. For der er jo et menneske bag det ‘anderledes’, som Alexander var det. Det ved du, og det, at du udtrykker din sorg, og skriver om ham, det gør at andre forhåbentlig også vil huske på det, lide bedre, lidt oftere, i Alexanders ånd, tak fordi du tør!
Bodil
5. februar 2011 at 10:28Kære Liselotte – så smukt skrevet – mange varme hilsner til jer alle – dine indlæg om Alexander får altid tårerne frem..
Helle
5. februar 2011 at 10:24meget smukt skrevet fra en mor der elsker hendes barn :) jeg bliver rørt ….
Fisker & Fernández
5. februar 2011 at 10:23Jeg håber, i får en rigtig dejlig dag sammen – i Alexanders ånd :-)
Irene Aagaard
5. februar 2011 at 10:22Som altid når du skriver om Alexander, er det ualmindelig smukt skrevet.
Kram fra Irene
Tine
5. februar 2011 at 10:14Du er eminent til at sætte ord på dine følelser – det går lige i mit hjerte. God dag til jer alle tre!!
ThinkingSpace
5. februar 2011 at 10:13Åh, for søren, Liselotte. Jeg føler med dig.
Tillykke med Alexander. Tillykke med de år, som I fik sammen med ham.
Jeg kan ikke holde ud, at vores samfund ikke har plads til alle. Jeg kan ikke holde ud, at vi til trods for, hvad der må betegnes som ufattelig rigdom, ikke giver alle et værdigt liv. Det er en helt anden diskussion, men hvor er det fattigt.
Jeg håber, at I kommer godt gennem dagen sammen. Mange hilsner og tanker
Erika