Mennesket er et kompliceret stykke mekanik. Arbejdsglæde er en underlig størrelse, fordi den er subjektiv.
Min arbejdsglæde forøges markant, når jeg kommer tilbage på arbejde og ser, at mine kolleger har købt de frimærker, jeg har ønsket et stykke tid. Det er bare sjovere at pakke post, når Robert Storm Petersens finurlige streg pryder kuverterne og så kan man jo passende synge sangen om Spørge Jørgen i samme moment. Oline og Alexander er vokset på med min grumme sangstemme. Det er mine kolleger ikke. Jeg udleverer gratis høreværn fremover, når jeg skal pakke post. Jeg LOVER det!
Naar jeg koeber frimaerker beder jeg ogsaa altid om de “paene” i stedet for de almindelige, de er saa meget rarere at sende. Spoerge Joergen er og bliver en af min barndoms helte, til trods for han fik smaek!
Jeg synger med stor fornøjelse, men måske kun min ;-)
Jeg elsker Spørge Jørgen og nej, han er ikke politisk korrekt. Tænk engang at barnet straffes for at være videbegærlig, men jeg kan godt huske dengang, da børn skulle ses og ikke høres. Se, så gammel er jeg ;-)
Ja, nu er det over 60 år siden jeg fik Spørge Jørgen i fødselsdagsgave af min kære moster, og den er stadig at finde i bogreolen. Et kært minde om hende da hun døde kort tid efter!
Åh! så ondt jeg havde af spørge Jørgen, da jeg var barn, han spurgte jo bare og så skulle han ligge der med ondt i enden. Frimærkerne er skønne.
Din sang vækker helt sikkert glæde,”enhver fugl synger med sit næb”.
Dejlig weekend.
Jeg ville elske at høre en rusten men hjertelig stemme kaste sig ud i den danske sangskat any day, det sker simpelthen for sjældent. Så bare hold ved liselotte jeg nyder tanken omdit evigt gældende engagement:-))
Det var da nogle skønne frimærker! Hvor er de da købt henne? Jeg er vild med spørge Jørgen og den tid han repræsenterer. Den lille drengs skikkelse er så sigende for en anden tid, hvor børn skulle ses og ikke høres..
Fede frimærker, får helt lyst til at skrive et postkort og sende en hilsen til et menneske der står mig meget nær…..og som jeg ved der elsker Spørge Jørgen
Ha en fornøjelig weekend, jeg venter på at pakkeposten skal komme med lidt stubmark, pandekage og lidt kardemomme og andre blødsomheder fra Garnlageret
De er så fiiine de der “Spørge Jørgen” mærker.
Forleden skulle min mand sende en stak breve og ville bomme mig for frimærker.
Jeg kunne slet ikke overskue at han skulle bruge mine sidste “Spørge-Jørgen”er, så jeg tilbød istedet at tage brevene med på posthuset.
Der købte jeg så en orn´li stak “Jørgen-er og de skønneste “Snemand Frost og frøkenTø-mærker:))
Så her skråles også højt mens der frankeres.
PS: Tror Lige Lise skal introduceres for den sang (ikke at min sangstemme er god – hun er bare vokset om med den) – men sangen husker jeg også fra da jeg var barn.
Det er da rart at høre, at jeg ikke er den eneste, der synger til arbejdet!. Mine nye kolleger har endda sagt, at det da er lidt hyggeligt- endnu en grund til, at jeg elsker mit nye job!
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
25 kommentarer
Anette Linnea
13. februar 2011 at 13:16Pragtfuldt at have kolleger, der på den måde er betænksomme.
Liselotte
13. februar 2011 at 16:24Ja, det er da vidunderligt, Anette Linnea :-)
Tina - omme i London
13. februar 2011 at 00:41Naar jeg koeber frimaerker beder jeg ogsaa altid om de “paene” i stedet for de almindelige, de er saa meget rarere at sende. Spoerge Joergen er og bliver en af min barndoms helte, til trods for han fik smaek!
Liselotte
13. februar 2011 at 08:17Han er da skøn og kan man vælge, må det da gerne være festligt, Tina :-)
Liselotte
12. februar 2011 at 22:13Jeg synger med stor fornøjelse, men måske kun min ;-)
Jeg elsker Spørge Jørgen og nej, han er ikke politisk korrekt. Tænk engang at barnet straffes for at være videbegærlig, men jeg kan godt huske dengang, da børn skulle ses og ikke høres. Se, så gammel er jeg ;-)
Marie
12. februar 2011 at 20:24Ja, nu er det over 60 år siden jeg fik Spørge Jørgen i fødselsdagsgave af min kære moster, og den er stadig at finde i bogreolen. Et kært minde om hende da hun døde kort tid efter!
Kong mor
12. februar 2011 at 17:27Du har ret – ting behøver ikke være grimme bare fordi de er praktiske!!
Hvor er de søde! Og syng du bare – det er brusebad for sjælen!
unikarina
12. februar 2011 at 12:24Det er nogle de små simple ting som kan gøre rigtig glad…
Anne de Vos
12. februar 2011 at 08:41Åh! så ondt jeg havde af spørge Jørgen, da jeg var barn, han spurgte jo bare og så skulle han ligge der med ondt i enden. Frimærkerne er skønne.
Din sang vækker helt sikkert glæde,”enhver fugl synger med sit næb”.
Dejlig weekend.
KirstenK
12. februar 2011 at 00:39Jeg elsker Spørge Jørgen og mine børn har fået den læst op rigtig mange gange…men den er vist ikke så politisk korrekt mere…
Ege
11. februar 2011 at 23:39Jamen så syng den på tegnsprog …….;-))))) hvis du ikke har stemme til det.
Ps husk at lægge det ud på You Tube
Zoe
11. februar 2011 at 23:14Jeg ville elske at høre en rusten men hjertelig stemme kaste sig ud i den danske sangskat any day, det sker simpelthen for sjældent. Så bare hold ved liselotte jeg nyder tanken omdit evigt gældende engagement:-))
Lisbeth
11. februar 2011 at 21:38Selvfølgelig elsker du de frimærker. Du er så visuel og æstestisk som nogen kan være. :-)
Mette
11. februar 2011 at 20:02Det var da nogle skønne frimærker! Hvor er de da købt henne? Jeg er vild med spørge Jørgen og den tid han repræsenterer. Den lille drengs skikkelse er så sigende for en anden tid, hvor børn skulle ses og ikke høres..
sweetymum
11. februar 2011 at 19:18Fede frimærker, får helt lyst til at skrive et postkort og sende en hilsen til et menneske der står mig meget nær…..og som jeg ved der elsker Spørge Jørgen
Ha en fornøjelig weekend, jeg venter på at pakkeposten skal komme med lidt stubmark, pandekage og lidt kardemomme og andre blødsomheder fra Garnlageret
Anne
11. februar 2011 at 19:07Bare vi dog ikke havde frankeringsmaskine på biblo :D
Louise
11. februar 2011 at 18:13Dem har jeg også! :)
Sidse
11. februar 2011 at 17:57DEM kan jeg heller ikke lade ligge i skuffen.
AE
11. februar 2011 at 17:53Men børn bliver da kloge af at spørge? Hvorfor straffe dem ? ;)
Lone Veggerby
11. februar 2011 at 17:52Altså den omtanke har jeg da vist ikke haft for dine ører:-) Du får altså bare lov at lide med min “smukke” stemme:-)
djohanne
11. februar 2011 at 17:07De er så fiiine de der “Spørge Jørgen” mærker.
Forleden skulle min mand sende en stak breve og ville bomme mig for frimærker.
Jeg kunne slet ikke overskue at han skulle bruge mine sidste “Spørge-Jørgen”er, så jeg tilbød istedet at tage brevene med på posthuset.
Der købte jeg så en orn´li stak “Jørgen-er og de skønneste “Snemand Frost og frøkenTø-mærker:))
Så her skråles også højt mens der frankeres.
Gitte
11. februar 2011 at 17:04PS: Tror Lige Lise skal introduceres for den sang (ikke at min sangstemme er god – hun er bare vokset om med den) – men sangen husker jeg også fra da jeg var barn.
Gitte
11. februar 2011 at 17:02Det er jo lige før jeg savner at samle på frimærker ;-)
Ulla S.
11. februar 2011 at 16:36Det er da rart at høre, at jeg ikke er den eneste, der synger til arbejdet!. Mine nye kolleger har endda sagt, at det da er lidt hyggeligt- endnu en grund til, at jeg elsker mit nye job!
Ann
11. februar 2011 at 16:30Aah, kan du ikke sende mig en hilsen med et Spoerge Joergen frimaerke!! love him!
Ann i Vancouver