14

Leipziger Strasse

Vi har befundet os et godt stykke under frysepunktet alle dage i Berlin. Vi har været klædt godt på, men alligevel har det været meget koldt. I går frøs det fra morgenstunden ni grader. Ved 16-tiden var vi helt oppe og slappe af ved minus fire grader.

Vi kan lide at gå rundt og mærke, hvordan en bydel er skruet sammen. Vi har derfor gået mange kilometer og vi har ind imellem frosset. Pitstop har været caféer med kaffe og varm chokolade. Efter sådan en omgang, kan man lidt igen, men Berlin er en storby. Berlin er stedet, hvor der er plads til brede – jeg mener virkelig brede – boulevarder og store, åbne pladser. Det er både smukt og imponerende, men det er også koldt, for her får vind og vejr frit spil.

I går gik vi et stykke ad Leipziger Strasse, en lang, bred boulevard med en imponerende mængde betonlejligheder i lige så imponerende højder. Det er rester fra øst. Dem er der kun få tilbage af. Det er ikke længere nemt at se, at man passerer grænselandet mellem øst og vest. For tre år siden, da vi var her sidst, var det anderledes. Dengang var man faktisk ikke i tvivl. Nu ses det ikke længere. Det gamle fortrænges til fordel for alt det nye, som skal overtage og gøre moderne og mondænt. Der er “øst”-berlinere, som taler om at blive fortrængt af nyrige børnefamilier og mondæne butikker. Det ses, men da vi gik langs boulevarden, var det alligevel godt til at få en fornemmelse af det lidt trøstesløse og grå. Kulden, som gik gennem marv og ben, var sikkert medvirkende.

I dag vender vi retur til Aalborg. Deroppe skulle varmen være i færd med at fortrænge kulden. Det er vi ikke utilfredse med.

You Might Also Like

14 Comments

  • Avatar
    Reply
    GitteSP
    24. februar 2011 at 10:44

    Tak for en skøn velskrevet appetitvækker til byen – den har længe stået på mini-ferie-ønskesedlen.
    God tur nordpå :-)

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      25. februar 2011 at 08:25

      Tak Gitte og Berlin kan virkelig anbefales, fordi den byder på det meste. Jeg tror, at alle kan finde noget af interesse dernede :-)

  • Avatar
    Reply
    Therese
    24. februar 2011 at 10:18

    Skal I allerede hjem? Æv, jeg har ellers nydt at læse om jeres Berlinertur, og drømme mig derned :-)

    God tur hjemad.

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      25. februar 2011 at 08:24

      Ja, vel skulle vi hjem allerede, Therese – der venter kunder, pakker og hvad har vi… ;-)

  • Avatar
    Reply
    Anette Linnea
    24. februar 2011 at 10:05

    Det er så sjovt at følge jeres færd i Berlin. Jeg besøgte byen første gang i 1973 og var faktisk det daværende Øst-Berlin. Det var meget usædvanligt. Stort set ingen turister fandt det umagen værd. Mindes netop disse lange boulevarder med trøstesløse beton-blokke. Vi boede på Hotel Adlon ved Brandenburger Tor – det var FØR det blev bygget flot igen. Det var mistrøstigt dengang.

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      25. februar 2011 at 08:23

      Det tror jeg gerne, at der var. Der er stadig rester, som giver indtryk af, hvordan det har været engang – men overalt renoveres og bygges, så snart er der kun mindesmærkerne. Gammelt fortrænges af nyt :-)

  • Avatar
    Reply
    Fríða
    24. februar 2011 at 09:17

    uha, sikke en kulde! her har vi plus 8 grader og en lille bitte smule stövregn og helt vindstille, rigtigt forårsvejr. god rejse hjemad!
    kh.fra Island
    Frida

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      25. februar 2011 at 08:22

      Hvor er I heldige, Frida – her er sne og kulde :-)

  • Avatar
    Reply
    Chilotte
    24. februar 2011 at 09:13

    I skulle nu alligevel have taget de 30 km omkring Europas største tropiske vand,strand og regnskovsland http://www.tropical-islands.de/ og fået en permanent verme der :)
    Det er ikke varmt herhjemme, blæsten i dag fortæller os de 2 minusgrader føles som -20, jeg bliver inde.

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      25. februar 2011 at 08:22

      Hold nu op, som der også var koldt i Berlin, men vi har hygget os dejligt alligevel :-)

  • Avatar
    Reply
    et cetera
    24. februar 2011 at 08:34

    Det har været en nydelse at få lov at følge Fam. Weller i Berlin – godt gået, om jeg så må sige ;-)

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      24. februar 2011 at 09:06

      Det var godt gået, kan jeg uden at lyve påstå. Vi talte ikke kilometer, men… og sikke vi hyggede os og så meget og oplevede endnu mere… :-)

  • Avatar
    Reply
    Ulla Andreasen
    24. februar 2011 at 08:23

    God morgen fra Gistrup, p.t. drysser det en lille smule, -2 grader og lidt vind. Rigtig god tur hejmover, og ha` en rigtig god dag.

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      24. februar 2011 at 09:05

      Jeg ved godt, at det skulle sne en smule, men jeg hører vedholdende rygter om, at der er varme på vej… og jeg håber ;-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)