26

Designer Outlet Berlin

Vi tog ud forbi Designer Outlet Berlin på vej nordpå. Det var nu nærmest stik vest og ikke nord, men en lille afstikker er tilladt, når man selv er kørende og har tiden for sig. Kenneth og Oline havde, allerede inden vi ankom, udset sig nogle butikker, de måtte forbi. Jeg havde ikke. Jeg tror simpelthen, at min shoppe-mojo er blevet væk, men jeg mangler ikke, så det går vist så rigeligt alligevel.

Designer Outlet Berlin ligger ude midt i ingenting og fladt landskab. Det føles nærmest som at gå rundt i en underlig blanding af Disneyland og en pastelfarvet landsby bygget i lego af en otteårig, lyserød pige. Meget, meget mærkeligt.

Vejret var spøjst og det bidrog i høj grad til den lidt mærkelige oplevelse. Et tyndt skylag gav solens stråler begrænset magt og virkningen var en underlig eventyrlig stemning.

Stedet er enormt. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men ikke gade efter gade med butikker skulder ved skulder og i nærmest endeløse rækker. Jeg havde heller ikke haft fantasi til at forestille mig den fornemmelse af at gå rundt på Bakken, der ramte mig efter ganske få meter. Det var virkelig en spøjs oplevelse og det optog mig vist mere, end det at få handlet igennem. Det havde jeg til gengæld et selskab, der kunne finde ud af. Efterhånden som vi bevægede og længere og længere ind i Outlet-landsbyen, voksede antallet af poser i armene på mine medrejsende.

Der blev købt nye forsyninger af sko, jeans, t-shirts, sweatre, jakker og meget mere, som jeg opgav at følge med i, men de gik ikke tomhændede der fra. Måske var mine tomme hænder et udslag af, at jeg er meget lidt pæn og pænt er deres tøj til kvinder. Nydeligt faktisk. Bare ikke rigtigt mig, men der er nok at komme efter og store besparelser på det hele.

Jeg kan til gengæld fortælle, at deres toiletter er mere end nydelige, rene med tysk på og med rigelig plads til alle. Håndsæben dufter af mirabelle og deres papirhåndklæder er luksuriøst bløde.

Når man venter ude på gangen, fordi resten af ens rejseselskab er lidt langsommere og man skal vogte alle deres millionmilliarder poser med nyindkøb, kan man stille stå og beundre kortet over Europa, hvor alle Designer Outlet er plottet på. De røde er Outlet, som er i støbeskeen. Et skal ligge i nærheden af Hamborg. På vej mod Danmark passerede vi det. Det bliver også omfangsrigt, kan vi røbe.

Det er rigtigt, at jeg gik tomhændet fra Designer Outlet Berlin, men det betyder ikke andet, end jeg er blevet en slapsvans. Der er så rigeligt at købe. Du kan jo selv tage et kig på deres oversigtskort, hvis du alligevel skal ned i nærheden og pludselig har fået trang til at handle i noget, der ligner Disneyland.

You Might Also Like

26 Comments

  • Avatar
    Reply
    Sofie Andresén Rasmussen
    31. august 2015 at 10:39

    Hej Liselotte

    Byen ser rigtig spændende ud, og meget farverig. Jeg har et spørgsmål: Er det en hel by og/eller samfund der ser sådan ud, som på billederne? Eller er det kun lige selve “Outlet” byen/delen?

    Venlig hilsen Sofie

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      31. august 2015 at 14:51

      Det er Outlet’tet der ser sådan ud :-)

  • Avatar
    Reply
    Pia
    26. februar 2011 at 10:13

    Jeg tror som Susan, at de byer er bevidst bygget op, den du her viser fra berlin minder om den i newyork og mener os det er samme koncept de har her på sjælland, i ringsted tror jeg det ligger. Meget mærkelig fornemmelse man har når man bevæger sig derind, et lidt sjovt sted.

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      26. februar 2011 at 10:43

      Ja, det er virkelig en underlig fornemmelse, Pia og tænk, at man får den samme oplevelse ligegyldigt hvor. Det er da spøjst :-)

  • Avatar
    Reply
    Susan
    26. februar 2011 at 03:21

    Jeg er sikker paa at Outlets bliver bygget efter nogenlunde samme koncept alle steder.

    Det her outlet plejer vi at frekventere:
    http://www.premiumoutlets.com/......asp?id=23

    jeg har endnu ikke oplevet at der var koldt, saa hvis I kom forbi kunne vi jo saette os udenfor Starbucks og vente – jeg plejer at ville i 2-3 butikker og resten af familien i en del flere (der er 145 at vaelge imellem!) :-)

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      26. februar 2011 at 10:42

      Åh Susan, det kunne ellers være hyggeligt med os to på kaffebar, mens de andre shoppede igennem – og varmt ville der være. Ah, det frister :-)

  • Avatar
    Reply
    karen
    25. februar 2011 at 14:52

    Da jeg så bildene tenkte jeg at “der har jeg jo vært”! For mange år siden. Men så kom jeg på at jeg aldri har vært i Berlin eller nærheten. Men det ser helt likt ut. Etter å ha romstert en stund i hukommelsen kom jeg til at det må ha vært utenfor Gøteborg. Det ser helt likt ut og jeg fikk helt den samme følelsen som du beskriver. Jeg husker at jeg syntes det var god å komme tilbake til den virkelige verden etter besøket der. Tror heller ikke jeg kjøpte noe.. :-)

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      25. februar 2011 at 16:56

      Hvor er det morsomt, Karen. Det er de konceptbyer. Det er da helt uhyggeligt, synes jeg ;-)

  • Avatar
    Reply
    Solveig
    25. februar 2011 at 11:19

    Der ligger en lignende Outlet lidt udenfor Paris. Jeg var der for nogle år siden, men priserne var ikke så langt nede, at vi fik købt noget.
    Vi var inde i en Givenchy butik for at se om der var noget spændende/billigt vi kunne købe til min mor i fødselsdagsgave. Damerne i butikken tog et elevatorblik op og ned af os, og besluttede sig for, at vi vist ikke havde råd til at handle der, så os gad de ikke beskæftige sig med :-)
    Jeg er imponeret over at du kunne tage billeder der, for det var strengt forbudt i Frankrig

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      25. februar 2011 at 11:23

      Ingen skilte med fotografering forbudt. Ingen mennesker, der forbød mig noget som helst. Jeg tror godt man måtte, Solveig :-)

      Sikke dog en ubehagelig oplevelse I havde. Det er aldrig rart at blive mødt med ligegyldighed og foragt og hvor tager de dog nogen gange fejl, de fordomsfulde ekspedienter. Øv for jer :-(

      • Avatar
        Reply
        Solveig
        25. februar 2011 at 15:10

        Oplevelsen var ikke så slem, for vi vidste jo godt, at vi ikke havde råd til at handle der.

        Tak for din beskrivelse af Berlin, det er en af de storbyer der står højt på min liste, især efter at have læst dine beretninger – jeg har gemt linket til “jeres” hotel.

        • Liselotte
          Reply
          Liselotte
          25. februar 2011 at 16:56

          Jeg anbefaler både byen og hotellet på det varmeste, så det skal da være en glæde, hvis I ender med at få en dejlig oplevelse dernede også, Solveig :-)

  • Avatar
    Reply
    Birgitte
    25. februar 2011 at 11:00

    Jeg havde lidt samme oplevelse i et outlet syd for Göteborg, men jeg synes det er godt at de har bygget en “by med butikker” frem for bare en stor hal med en masse tøj i bunker… :)

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      25. februar 2011 at 11:19

      Jeg synes, at der var pivkoldt i den “by” i går, Birgitte – og vejrliget bestemmer garanteret meget, for i skidt vejr er der virkelig langt mellem butikkerne, men det er man måske ligeglad med, hvis man “brænder” for at handle noget bestemt. Jeg synes, at det var sjovt at opleve og imponerende stort var det :-)

  • Avatar
    Reply
    Helma
    25. februar 2011 at 10:42

    Jeg så The Truman Show i sidste uge. Dine billeder minder ret meget om filmens kulisser … Herligt I slap ud igen.

    god weekend :-)

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      25. februar 2011 at 11:15

      Jeg genså også Truman og du har ret. Det er lidt sådan, Helma – meget sjovt og underligt :-)

  • Avatar
    Reply
    Sidsel
    25. februar 2011 at 10:37

    Det er virkelig underlige billeder.. Knivskarpe, glaspapirsagtige.. En anden verden. Det må have været en ejendommelig fornemmelse at gå rundt der. Weird!!
    Godt du tag en check på toiletterne. Det kunne de danske rastepladser lære noget af. ;-)
    PS, jeg synes nu at du er rigtig pæn. Men forstår godt hvad du mener…Hvis vi taler spadseredragt og pumps med guldkant;-)

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      25. februar 2011 at 11:14

      Vi var ovre i noget spadseredragt og sådan, Sidsel – og så er det pæne vist gået af mig, er jeg bange for ;-)

  • Avatar
    Reply
    Yrsa
    25. februar 2011 at 10:03

    Det ligner til forveksling det outlet vi var i på sommerferien i år i Italien og et i 2008 ved Barcelona – gad vide om der er en nogenlunde fast skabelon for disse outlets.
    Min mellemste og kære husbond kan også gå amok på sådan et sted, men mindste og jeg sætter os på en bænk og spiser is og drikker kaffe….. :-)

    God weekend til jer

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      25. februar 2011 at 11:14

      Jeg er sikker på, at de bygger efter skabelon, Yrsa. Det er koncepteri så det basker og det er et fascinerende bekendtskab, synes jeg :-)

  • Avatar
    Reply
    Randi
    25. februar 2011 at 09:48

    Sjovt, at du slutter med at skrive “noget, der ligner Disneyland.” Det var nemlig lige netop Disneyland jeg kom til at tænke på, da jeg så dine billeder. Fornemmelsen af gå rundt i en kulisse. Sådan oplevede jeg Disneyland ved Paris for snart mange år siden. Men kulisse eller ej – det var fedt alligvel. Det var Shoppeland sikkert også!

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      25. februar 2011 at 11:12

      Det var virkelig underligt, Randi – og nemlig som en kulisse. Jeg var helt optaget af den oplevelse :-)

  • Avatar
    Reply
    berit
    25. februar 2011 at 09:47

    det nytter ikke hvor mye fint det er på hyllene.. man skal ha shoppeformen inne :))
    ser ut som en opplevelse å vandre rundt der ..

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      25. februar 2011 at 11:11

      Det gik bare ikke i går, Berit. Andre gange er jeg rigtig god til det ;-)

  • Avatar
    Reply
    Sidse
    25. februar 2011 at 09:46

    De der billeder minder mig om en vandring i Second Life, som jeg en kort overgang havde en “avatar” i.. (c: Sjovt som fantasien overhaler virkeligheden.

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      25. februar 2011 at 11:11

      Jamen det er simpelthen helt surrealistisk at gå der, synes jeg. Meget, meget underligt…

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)