Vi tog med Oline i Garage

Vi ankom til Berlin hen under aftenen i mandags, så der var ikke plads til meget andet end ud at spise og hjem og sove. Til gengæld var tirsdagen sprød og frisk, da jeg, som den første, fik øjne ved halv syv-tiden. Jeg lod de andre om at samle mere lys bag tunge øjenlåg og snuppede i stedet et brusebad, inden jeg pakkede computeren ud og snuppede lidt underholdning, mens jeg ventede på, at resten af selskabet skulle vågne. Da det endelig skete, kunne dagens program forsøgsvis lægges.

Oline ville gerne i genbrug. Garage nærmere bestemt. Lige om hjørnet, hvis man er frisk og ikke bange for næsten ti minusgrader direkte i panden, mens man kæmper med genstridige kastevinde, umedgørlige tørklæder og en teenager, som tror hun skal dø, bare fordi der er mere end 50 meter at gå. Hun skulle blive meget, meget klogere på, at man sagtens kan gå. Langt!

Allerede da vi rundede hjørnet til Ahornstrasse, kunne vi se det første skilt og vidste, at vi var på rette spor. Det skilt var mere end velkommen for selskabets yngste medlem, som var tæt på at dø, fordi hendes næse var begyndt at løbe på grund af kulden. Det er ligesom Olines generation er noget mere skrøbelig, end jeg husker min. Jeg er sikkert offer for en erindringsforskydning.

Vi havde tid til at beundre omgivelserne, mens vi fandt ned for enden af gaden. På den ene side var der betonbyggeri. På den anden var blandt andet et stort, stateligt hus, som med sikkerhed rummer et eller andet spændende. Vi fandt aldrig ud af, hvad det er. Beklager, men nydeligt er det da.

For enden af vejen begyndte vi nedstigningen. Garage ligger ikke i en garage, men i kælderen på førnævnte betonbyggeri.

Der er ikke noget småt over stedet…

– og inspiration at hente på væggene.

Oline brugte lang tid dernede. Det var helt legalt. Al den tid hun måtte have brug for, var der at tage af. Ind imellem skulle vi med på et kig og det skete også, at vi fik veto-ret til enkelte stykker tekstil, men ellers var det bare at finde bænken, smække bagdelen i sædet og nyde, at her virkelig var noget at gå om bord i, for en genbrugsglad teenager som Oline.

Jeg hvilede mig på neonpink bænk med konstant fare for at falde af den. Den var ikke medaljemateriale, når vi taler stabilitet, men komforten var i orden og man er taknemmelig for lidt, når lænden skriger pause, så jeg nød bare at sidde og iagttage jagten blandt den imponerende store samling genbrug. Aldrig har jeg set noget lignende og priserne var bare så små, så alt var tilladt. Slaraffenland var det for Oline.

Oline fyldte kurve med tøj. Hun hev ned, hang op, hev ned igen. Hun prøvede først det ene og så det andet. Hun godkendte og forkastede. Sikke hun hyggede sig.

Efter temmelig lang tid endte det med, at Oline var klar til kassen. Hun havde fyldt en kæmpestor pose med godter og kom af med mindre end 300 kroner. En billig, men rigtig sjov fornøjelse var det.

Er du til genbrug, kan vi varmt anbefale:

Garage, Ahornstrasse 2, 10787 Berlin, ved stoppet Nollendorfplatz, hvis du ikke er på gåben, men kommer med det offentlige.

Relaterede skriv

10 kommentarer

  • Svar
    GitteSP
    26. februar 2011 at 08:47

    “Erindringsforskydning” … i forhold til nutidens teens og dem der er twenty-something… jamen – det var ikke sådan da vi var i den alder.

    Punktum.

    Du ser det med din skønne teenagedatter – og jeg ser det på mine pragtefulde twenty-something døtre …. jeg ser det også på de lidt yngre – mine mellemtrins folkeskoleelever – dér ser jeg ikke alene forskellen fra mig selv dengang, men også i forhold til mine døtre, da de havde den alder … og vi er jo egentlig heller ikke selv som vores mødre var det, da de var in their late fourties … der ér sket en forskydning!

    Skønne billeder.
    Tak!

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      26. februar 2011 at 10:41

      Du har ret, Gitte – vi er anderledes mødre, ligesom vores unger er anderledes teenagere. Sådan skal det være :-)

  • Svar
    HenrietteB
    26. februar 2011 at 08:17

    Årh, efter dine fotoserier sidder jeg og tripper som en gammel cirkushest, der lugter savsmuld…

    Jeg vil også til Berlin, jeg vil også til Berlin!

    :-)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      26. februar 2011 at 10:40

      Berlin er en vidunderlig by, som vi heller ikke er i nærheden af at være færdige med, Henriette :-)

  • Svar
    denlangeneger
    25. februar 2011 at 16:59

    Åh… Den butik kan jeg godt huske! Det er et fantastisk sted!
    Tak for billederne, skønt at stedet Stadig ser ud som da jeg var der i 08 :)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      25. februar 2011 at 17:04

      Det er et herligt sted og jeg vil tro, at de ikke laver meget om, for konceptet virker upåklageligt :-)

  • Svar
    Helle
    25. februar 2011 at 16:51

    total fed butik gid jeg kunne tage et smut til Berlin :)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      25. februar 2011 at 17:04

      Det er virkelig en fed butik, Helle :-)

  • Svar
    et cetera
    25. februar 2011 at 16:49

    Helt fantastisk foto-serie, Liselotte – på mere end én måde. Måske er det fordi vores piger er næsten jævnaldrende og har meget samme præferencer, men jeg fandt ihvertfald ord og farver utroligt sjove og livsbekræftende! :-)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      25. februar 2011 at 17:03

      Jeg siger dig… Oline havde en fest og jeg er sikker på, at dit yngste skud på stammen ville have haft det samme :-)

    Tak for, at du gør det endnu sjovere, at læse med herinde :-)