22

Lørdag

City Syd. Anden gang på en weekend. Snart skal jeg have en udholdenhedsmedalje.

Jeg er ellers hardcore shopper, men lige derude får jeg tics og stress og bliver træls selskab, fordi jeg synes, alle andre end mig skulle se af at rufle hjem i en fart, så jeg kan være der. Jeg bliver sådan en, som skal sendes hjem i seng uden aftensmad.

Jeg bryder mig ikke om mig, når jeg bliver så småtskåren. Så tager jeg mig lige sammen, smiler og husker, at der altid er noget at opleve og opdager, at der er en lille purk, som er meget forelsket i WOW og gerne vil fortælle mig om det. Han må ikke få det endnu, “… for jeg er stadig for lille, men far siger, at man vokser lidt hver dag, så snart må jeg…” og i øvrigt er hans storebror “… vist nærmest verdensmester” og sådan en næsegrus beundring er da noget, vi alle kunne bruge meget mere af.

Bagefter finder jeg en pandekagebagertingest, som Oline bare MÅ have. Hun er en gadget-pige. Hun vil helt sikkert elske sådan en sag. Jeg selv ville uden tøven tage panden og tænke,  at den dur så udmærket, men Oline, hun vil elske og sådan bliver det. En lille overraskelse, mens hendes far endelig lykkes med at finde netop det, han har jagtet i indtil flere butikker undervejs gennem butiksmareridtet.

Hjemme igen er der solrester, frisk frugt, lækkert brød, brie og pære, rodfrugter og en bundfrossen kalvesteg. Pokkers!

Nu gemmer vi og smider kartoffelpizza med masser af rosmarin i ovnen i stedet. Og jeg strikker. Og finder film frem, fordi jeg kan. Om lidt skal der ses nærmere på et sofahjørne, hvor solen har skinnet hele dagen, mens jeg har været i City Syd. Jeg snupper en kop latte, en chokoladebid og det gode humør, for hvad skal man så med en smule solskin, spørger jeg bare! Hep!

Du vil sikkert også kunne lide