Langsom søndag

Så var det, at vi hentede mor. Ind på bagsædet med hende og så fik hun frihed til at vælge mellem to ruter, som begge gik sydover. Vi endte på Kystvej. Vi kørte i sindigt tempo, så der både kunne sludres, bemærkes og opleves. Der var endda tid til også at fjernstyre Ella udi en Isager, hvilket også kræver sin kvinde, men den slags småting klarer vi nu altid i et ruf, hun og jeg. Jeg tror hun var kørende efter, for jeg hørte ikke mere og det var ikke fordi jeg slukkede for mobilen.

Vi havde intet besluttet på forhånd, så turen gik bare stille og roligt ud i det blå. Eller blå er nok så meget sagt, for der var ikke meget blåt nogen steder. Mest gråt. Og regn.

Vi nåede ned omkring Hadsund, ud omkring Ouegård Mølle og i retning af Hobro. Lige inden vi ramte, drejede vi om mod Vebbestrup og Rold. Videre gik det og nu var vi kaffetørstige, så vi endte ude i Rebild.

Vejret var ikke særligt imødekommende og regntøjet havde vi ladet ligge hjemme, men vi skulle heller ikke langt.

Lige ved indgangen til Rebild Bakker ligger Top Karens lille traktørsted Tophuset. Her serveres både frokost, rigelige og søde kaffeborde og endda en omgang aftensmad, hvis det er tiden for den slags udskejelser og tænk engang, døren stod åben…

Det er ren hygge og nostalgi der præger stedet indenfor. Væggene er dekoreret med forskellige tidsbilleder, men i den stue, hvor vi endte, er der billeder med nogle af de familier, som udvandrede i forrige århundrede. Mange og sjove billeder af familier, som endte i USA i bjælkehytter, smukke træhuse og telte på store, endeløse prærier. Store og små liv i en pærevælling, men allesammen glimt af drømme, som for nogen gik i opfyldelse og for andre endte i alt andet end det.

Min søde mor endte med nøj gratværk, for hun har en sød tand, som gerne må fodres med måde. Det blev den i dag. Sikke en kaffeanretning hun fik. Friskbrygget, velsmagende kaffe, en halv bolle med smør, et solidt stykke hjemmebagt kringle med sød og vanilleduftende remonce og en medaille, som struttede med syltetøj og flødeskum. Man skal synde med nydelse. Hvis man ikke kan det, skal man lade være. Mor kan nyde.

Det kunne vi andre også. Os, som ikke havde nået frokosten, fik en platte. Velsmagende, smukt anrettet og rigelig var den. Jeg var så sulten, at jeg glemte at tage det pæne billede af den, så her er det grimme, men håndfaste bevis på, at det hele smagte mig.

Efter maden burde vi have travet en tur i bakkerne, men vi gjorde det ikke. Ingen af os orkede at blive våde og doven bliver man af at være mæt og veltilpas, så vi drejede direkte i retning af bilen og tog den langsomme og lange omvej hjem, hvor vi satte mor af efter en dejlig søndagsudflugt med indlagt langsommelighed. Den slags kan vi lide.

Hjemme igen snuppede Kenneth og jeg så lige nogle timer i verdensfirmaet. Måske var det frokosten vi betalte for. Jeg tror det.