Teblade i skammekrogen

Måske er det udsigten til foråret, der gør det. Måske er det bare mit indre ordensmenneske, som er i gang med at hanke op i mig. Måske? I hvert fald er jeg kommet i hus med forskellige ufærdige strikkeprojekter den sidste uges tid. Det er en stærk og euforiserende følelse af tilfredshed, der rammer mig, når de sidste ender er hæftet og saksen lægges væk. Jeg kan lide den. Jeg kan lide at vide, at et påbegyndt stykke arbejde også  ender i et færdigt af samme slags. Et til gavn og glæde.

I en af mine kurve fandt jeg Tea Leaves Cardigan. Der mangler kun to ærmer. Kun to ærmer og den er klar til brug! Hvorfor er det lige, at den er havnet i skammekrogen monstro? Måske jeg løb tør for strikke-mojo. Det sker jo med jævne mellemrum denne sæson. Det var i hvert fald ikke, fordi jeg ikke var tilfreds. Faktisk glædede jeg mig meget, til trøjen var klar, for den har den mest vidunderlige blå farve. Sådan én på grænsen til violet. Meget subtil og helt igennem oplagt for en rask farvediskussion. Er den nu blå eller er den violet?

Jeg er i virkeligheden ligeglad. Jeg er bare vild med farven. To ærmer! Sæt i gang, Liselotte!