Egentlig havde jeg planer om alt muligt i dag, men mine krydderurter står stadig på terrassen og er ikke i jorden ligesom en mængde andre ting heller ikke er blevet, som de var planlagt. Sådan har livet det med at overraske os og spænde en lille smule ben, men uden den spænding kunne man da også let falde i søvn på sådan en torsdag.
Til gengæld for det, jeg ikke nåede, har jeg pakket garnordrer. Smukke garner i flotte farver bliver sendt inden weekenden, hvor vi tager til årets første konfirmation. Jeg har vasket festtøjet, som nu hænger til tørre og jeg har været med til at montere sidste nye teknologi inde i verdensfirmaet.
Der er indkøbt teknisk udstyr, som fremover er i stand til at måle de helt præcise løbelængder på nye garner på hylderne.
Der er også købt de smukkeste – og ja, det kan man godt sige – krydsnøgleapparater. Håndlavede i smukt og sirligt pudset træ og af en håndværksmæssig kvalitet, jeg kun sjældent støder på. Min far ville have nikket anerkendende. Det er virkelig kvalitet og kærlighed i skøn forening og så er de – fordi de er håndlavet af træ – aldrig nogensinde til at slide op. Sådan et krydsnøgleapparat har man for livet.
Jeg har spurgt Kenneth, om han ikke vil tilbyde dem i butikken. De er for absolutte feinsmeckere, siger han og nikker, mens han går i gang med at kalkulere priser. Jeg er ikke for ingenting datter af en tømrer- og snedkermester. Jeg er håbløst forelsket i det uforgængelige, den indiskutable kvalitet og træet. Jeg elsker træ. Det er levende.
29 kommentarer
FRØKEN LARSEN I/S
29. april 2011 at 08:57Ja tak, billeder.
Din fascination for træ deler jeg ubetinget. Min mand og jeg overtog det tømrer-/snedkerfirma, som min farfar etablerede i 1912 – ja, 100 år i maj 2012 – og nu har vores to sønner overtaget. Min far (bankmand) har i 66 år passet regnskaberne og gør det stadig i en alder af 92, min søster assisterer ham.
Det har jeg også gjort, men jeg er alt for kreativ til alle de tal – det er ganske enkelt ikke mig, men sjovt med et rent familieforetagende og min mand assisterer sine drenge i det daglige stadig, så træ….ahhhh.
Kh. Lene.
Liselotte
29. april 2011 at 09:02Træ er liv. Sådan er det bare, Lene… og duften af spåner… uhm :-)
Linda
28. april 2011 at 22:33Vi vil se billeder – af udstyret selvfølgelig :-)
Liselotte
29. april 2011 at 09:01Selvfølgelig :-)
Anne Dyrholm Stange
28. april 2011 at 22:01appArat sæ’fø’li’!!
Rundstyk’…
Anne Dyrholm Stange
28. april 2011 at 22:00Krydderurterne klarer sig nok i potterne et par dage endnu, mon ikke?!
I knokler deroppe i Gug, jeg ønsker for jer at weekenden bringer en smule tid til at sidde ned og slappe den, og at nogen vil servere dejlig mad og skøn vino for jer.
Hvis i ikke skulle ud af huset, så kom jeg gerne og gjorde det for jer.
Og et krydsnøgleapperat i træ –
hold da op som det ville være pænt her på mit strikkebord :-)
Liselotte
29. april 2011 at 09:00Jeg satser på en weekend i helt og aldeles absolut stilstand. Ikke lave noget… ikke noget…
Marianne bentzen
28. april 2011 at 21:24Krydsnøgleapparat i træ lyder rgtig godt, det vil jeg glæde mig til at se. Og bestille!!!!
Hyg Jer til konfirmationen i det nyvaskede festtøj.
Kh Marianne
Liselotte
29. april 2011 at 08:59Tak Marianne, vi vil hygge os meget, er jeg sikker på :-)
Anette Linnea
28. april 2011 at 20:42Krydsnøgleapparat i træ – det glæder jeg mig til at se et billede på;-) Lyder rigtig spændende.
Liselotte
29. april 2011 at 08:59Det er sjovt :-)
Fr. Møller
28. april 2011 at 20:38Det gør ikke mig noget, at ting er en smule “besværlige”, hvis gevinsten er, at de er smukke. Ud over de miljømæssige hensyn kan jeg simpelthen ikke lide plastik, så det er der meget lidt af i mit liv. Og det er jo langt fra hver måned, jeg skal vinde garn op, så jeg glæder mig til at se apparatet.
Liselotte
29. april 2011 at 08:58Det er noget af et apparat, Fr. Møller – og desværre, viste det sig, meget kostbart, men det ER altså smukt håndværk :-)
Kirsten
28. april 2011 at 20:27Jeg glæder mig til kaffefløde med flødeskum og lidt geranium ved siden af. Smukt vil det blive. Og så håber jeg, at næste gang du har en foto-opgave, at der sniger sig et krydsnøgleapparat i træ med i motivet. Om ikke for andet, så at stille vor alle sammens nysgerrighed :-)))
Liselotte
29. april 2011 at 08:57Selvfølgelig skal jeg fotografere vidunderet snarest, Kirsten :-)
Mona
28. april 2011 at 20:24Nå, men du kan godt hilse Kenneth og sige, at vi er mange feinschmekere her i forum. Sådan et krydsnøgleapparat vil jeg gerne bestille – med det vuns!
Jeg elsker også træ -.
Liselotte
29. april 2011 at 08:56Det viser sig, at det bliver mere end kostbart, inden det er sendt over Atlanten, Mona. Øv!
Lena
28. april 2011 at 20:12ja overraskelser kan man altid få, nogle sjovere end andre, min overraskelse i dag gik ud på at elværket rykkede vores vandrør over da jeg var midt i badet :-(
Liselotte
29. april 2011 at 08:55Ha ha ha… det var IKKE sjovt, Lena :-(
Sole
28. april 2011 at 19:58uhhh, godt du ikke kan se mit “apparat” – det brød sammen efter kort tid, helt og aldeles svigtede det!!! Billigt havde det altså også været. Så nu er kommer der snart ét, der ser anderledes gedigent og særdeles hjemmelavet ud ;-) Men det virker sgu’ – tror vi på… Men jeg vil da lige holde øje med eventuelle smukke apparater hos Kenneth!!!
Liselotte
28. april 2011 at 19:59Jeg vil sige, at jeg har klaret mig med plastik, slidte tandhjul og håndsving i mange år, så alt er en forbedring, synes jeg :-)
Sole
28. april 2011 at 21:58Hehehehe, ja, min plastikdims holdt altså ikke særligt længe, før den bare sagde “KNÆK”… Og så var det bal såmænd forbi, og jeg har igen rullet en del garn op i hånden :-) Glæder migt il at få det nye krydsnøgleapparat imellem hænderne, på billederne ser det særdeles gedigent ud – og det larmer, har jeg fået fortalt, men mon ikke man kan klare et par minutters larm, bare skidtet virker!!
Liselotte
29. april 2011 at 08:55Det vigtigste er jo, at det virker, når det skal, Sole :-)
Fr. Møller
28. april 2011 at 19:47Det bliver spændende at se, for jeg har i årevis kunnet bruge sådan et apparat. Men ikke haft lyst til at dele hjem med den tudegrimme plastikdims fra – er det ikke brother – der er den gængse model…
Liselotte
28. april 2011 at 19:58Plastikdimserne er nu smarte og lette at anvende, Fr. Møller, men jeg er absolut også til fals for smukt håndværk og ikke mindst, når det er træ :-)
Lone H
28. april 2011 at 19:45Jeg glæder mig til mit garn kommer – skovbær, dahlia og asters varsler godt om sommerens komme. Jeg har meget lyst til at komme i gang med noget Hanne Falkenberg og jeg satser på at disse garner kan give liv til det jeg har i forvejen.
Jeg glæder mig til at se det fine krydsnøgleapperat.
Har du nogen erfaring med en “twister” der spinder tynde garner sammen til en tråd. Jeg synes godt det kan give problemer, at strikke med flere tråde.
Endnu en gang en tak til dig og din amnd for den dejlige butik.
Liselotte
28. april 2011 at 19:57Det lyder som skønne forårs- og sommerfarver, Lone :-)
Omkring sådan en “twister”, så har jeg absolut ingen erfaring. Jeg vidste ikke engang, at sådan noget fandtes, så desværre :-)
Lene
28. april 2011 at 19:40medarbejdende hustruer ved aldrig hvordan dagen bliver før den er færdig :-) God aften til jer, hvor I forhåbentlig kan slappe lidt af.
Liselotte
28. april 2011 at 19:56Jeg kan love dig, at jeg lander HÅRDT i sofaen om et øjeblik, Lene ;-)