14

Morgenmirakler

Det er nok ikke gårsdagens mange tanker, der har gjort forskellen, selvom det var mange, men den første hurdle er forceret for den lille familie, jeg holder så meget af. Det er næsten et mirakel og det er gode nyheder, som giver morgenen et ekstra smukt skær.

Dronningebusken har valgt denne morgen til at udfolde de første blomster og det er da passende. Både den og jeg hylder livet, mens jeg står der, midt i den kølige morgen med en kop friskbrygget kaffe i hånden, den gode besked i frisk erindring og taknemmelighedstårer i øjenkrogen. Jeg er blevet rørstrømsk med alderen. Jeg holder af mig nu.

Der er meget at være taknemmelig for.

You Might Also Like

14 Comments

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    2. juni 2011 at 15:21

    At kunne røres er slet ikke dumt. Jeg gør det mere og mere og af de mest banale ting, men det handler om at blive klogere og erkende, at alting har sin tid. At vi er lige her, lige nu, og skal nyde og være til stede. At alting har en ende og vi ikke ved, hvor den er. Heldigvis :-)

    Jeg håber, at I alle har en vidunderlig fridag i det selskab, I holder af :-)

  • Avatar
    Reply
    Mona
    2. juni 2011 at 13:58

    Heldigvis sker der også små mirakler ind imellem. Og ja, jeg synes også at rørstrømskheden bliver mere og mere fremtrædende med alderen, men jeg kan egentlig, for det meste, godt lide det. Det at røres, så det kan ses.
    I dag går jeg og kigger til mit nye spoleapparat, og fryder mig over det.
    God Kr.Himmelfartsdag til dig og din familie.

  • Avatar
    Reply
    Jane
    2. juni 2011 at 11:11

    Dejligt at være på den anden side af bekymrede og spekulative tanker. Må du nyde resten af dagen i taknemmelighedens rus. For ja, der er meget at være taknemmelig for. Tak fordi du mindede mig om det.

  • Avatar
    Reply
    Helle fra Vejgaard
    2. juni 2011 at 10:04

    <3 så smuk en blomst. Her holder vi Christianstorebedesdag i følge min 7årige søn. Håber solen kommer frem senere for så kalder Lundby krat.

  • Avatar
    Reply
    Koselig
    2. juni 2011 at 09:58

    Vakkert bilde :) Sommeren er her. Endelig!!!
    Ha en fin Kristi Himmelfartsdag. Jeg vet ikke om det er helligdag i Danmark i dag, men det er det her – deilig med fri.

  • Avatar
    Reply
    Lene
    2. juni 2011 at 09:31

    Det lyder som en rigtig god besked, og måske er det alderens erfaring, der gør, at vi skønner mere på de små og store mirakler, vi møder på vor vej.
    Og du lever vist i et smørhul, din dronningebusk er altid mange dage førend min :-)
    God Kristi Himmelfartsdag til jer.

  • Avatar
    Reply
    Lena
    2. juni 2011 at 09:29

    Åh ja så smuk en busk, den står også på min ønskeseddel, men den bliver jo ret omfangsrig, så det kniber lidt med pladsen til den når der nu også er så meget andet i haven i forvejen.
    Og sommeren den skulle være her lige om lidt, med D vitaminer og det hele DET ser vi frem til. Ha en rigtig god “flyvdag”

  • Avatar
    Reply
    Anette Linnea
    2. juni 2011 at 09:22

    Har altid syntes der er noget lilje- eller orkideagtigt over dronningebuskens blomster. Smuk og sart.
    Ønsker dig og dine (og andre) en vidunderlige Kr. Himmelfart.

  • Avatar
    Reply
    Tina Dalbøge
    2. juni 2011 at 08:43

    Jeg må fluks ud i haven for at tjekke om min dronningebusk også er springet ud. Dejlig himmeldag – håber du stadigvæk har lidt kage tilbage :-)
    KH Tina

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      2. juni 2011 at 08:51

      Her er den godt på vej, Tina. Den bliver så smuk om et øjeblik, men jeg synes, at der plejer at være bedre vejr, når den springer ;-)

      Der er stadig kage tilbage til en kop kaffe senere ;-)

  • Avatar
    Reply
    GitteSP
    2. juni 2011 at 08:12

    At holde af sig selv er en af de helt store og meget vigtige ting her i livet – rørstrømsk eller ej.
    At være taknemmlig kan blive en livsstil.

    Ha’ en skøn himmelfartsdag og nyd din smukke dronningebusk

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      2. juni 2011 at 08:14

      Jeg holder af mig, Gitte – og det med at være taknemmelig, er jeg god til. Jeg husker at være det hver eneste dag. Nogle dage er det let. Andre skal jeg lede efter grunde til at være det, men de er der jo :-)

      – og god himmelfartsdag til dig også :-)

  • Avatar
    Reply
    Sidse
    2. juni 2011 at 08:01

    Det er der. Når den mørke side dukker op, bliver den lyse side så meget mere klar, når den igen kan skimtes. Dejlig dag.

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      2. juni 2011 at 08:13

      Det er en dejlig dag og det er godt at blive mindet om, Sidse :-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)