Slagt en hellig ko

Hvorfor man aldrig skal lade sig overrumple…

mandag 13. juni 2011 · 16 kommentarer · Haveliv, Lykken er...

Jeg havde de bedste intentioner. Jeg ville så gerne og jeg var derude. Lidt havearbejde har aldrig skadet nogen og i dag ville jeg have lidt styr på et lille hjørne af parken, men der gik kun et øjeblik, så måtte jeg søge ly på terrassen under halvtaget. Så stod jeg der og blomstrede sammen med de andre blomster, for jeg skal da lige love for, at der kom en byge…

Det var måske den sommer, tænkte jeg så, mens jeg nedslået stod med udsigt til den Blåregn, som aldrig nogensinde har tænkt sig at gøre andet end at håne mig.

Regnen tog til. Larmen var snart både høj og vedholdende. Heldigvis ER taget tæt og stedet faktisk rigtigt hyggeligt, hvis man skal fanges af en byge. Der er bænke, bløde puder og et tæppe til ben, som var bare og nu tillige med våde. Lidt smart må man godt være.

Blåbær kan snildt klare sig selv, enedes jeg om. Lugning er slet ikke nødvendigt. Det er heldigvis nemt at overbevise sig selv. Anderledes er det, når man skal overbevise andre, men jeg havde det nemt, mens jeg sad i læ og lyttede til regnen, som trommede på taget alt imens Kenneth fandt vej til køkkendøren på den anden side af terrassen.

Nå, føler du dig taget som gidsel af den våde sommer?, spurgte han. Jeg gad ikke svare. Jeg havde jo travlt med at nippe pelargonier og lade som om alt var i skønneste orden og jeg ikke havde forsømt at flygte med tanke på rettidig omhu og opmærksomheden rettet hen, hvor den var påkrævet. Det var jo tydeligvis ikke blåbærrene, der skulle have haft mit fokus. Himlen havde været et bedre sted og hvem skulle nu lige have troet det?

I tørvejr under tag trak jeg sultent vejret for at nyde duftene. Der er ikke noget som sommerregn, der kan aktivere alle de dejlige dufte fra planter og muld. Jasminen og min duftende rose kæmpede bravt om førstepladsen. Jeg opgav andet end at nyde. Efter en tid fik jeg nok. I et af de sekunder, hvor Kenneth ikke kiggede, drønede jeg tværs over terrassen i én lang, uelegant bevægelse. Jeg tumlede indenfor og kunne konstatere, at jeg slet ikke har fantasi til at forestille mig, hvor våd man kan nå at blive på fire lange skridt.

Tørt tøj venter forude ligesom sofaen og en god film ser ud til at kunne passe inde i denne pinsemandags ikke fastlagte program. Det er da bare så meget i orden med mig.

16 kommentarer indtil videre ↓





Jeg bliver glad for hver eneste kommentar, jeg modtager,så hold dig endelig ikke tilbage.







Liselotte