Hvorfor man aldrig skal lade sig overrumple…

Jeg havde de bedste intentioner. Jeg ville så gerne og jeg var derude. Lidt havearbejde har aldrig skadet nogen og i dag ville jeg have lidt styr på et lille hjørne af parken, men der gik kun et øjeblik, så måtte jeg søge ly på terrassen under halvtaget. Så stod jeg der og blomstrede sammen med de andre blomster, for jeg skal da lige love for, at der kom en byge…

Det var måske den sommer, tænkte jeg så, mens jeg nedslået stod med udsigt til den Blåregn, som aldrig nogensinde har tænkt sig at gøre andet end at håne mig.

Regnen tog til. Larmen var snart både høj og vedholdende. Heldigvis ER taget tæt og stedet faktisk rigtigt hyggeligt, hvis man skal fanges af en byge. Der er bænke, bløde puder og et tæppe til ben, som var bare og nu tillige med våde. Lidt smart må man godt være.

Blåbær kan snildt klare sig selv, enedes jeg om. Lugning er slet ikke nødvendigt. Det er heldigvis nemt at overbevise sig selv. Anderledes er det, når man skal overbevise andre, men jeg havde det nemt, mens jeg sad i læ og lyttede til regnen, som trommede på taget alt imens Kenneth fandt vej til køkkendøren på den anden side af terrassen.

Nå, føler du dig taget som gidsel af den våde sommer?, spurgte han. Jeg gad ikke svare. Jeg havde jo travlt med at nippe pelargonier og lade som om alt var i skønneste orden og jeg ikke havde forsømt at flygte med tanke på rettidig omhu og opmærksomheden rettet hen, hvor den var påkrævet. Det var jo tydeligvis ikke blåbærrene, der skulle have haft mit fokus. Himlen havde været et bedre sted og hvem skulle nu lige have troet det?

I tørvejr under tag trak jeg sultent vejret for at nyde duftene. Der er ikke noget som sommerregn, der kan aktivere alle de dejlige dufte fra planter og muld. Jasminen og min duftende rose kæmpede bravt om førstepladsen. Jeg opgav andet end at nyde. Efter en tid fik jeg nok. I et af de sekunder, hvor Kenneth ikke kiggede, drønede jeg tværs over terrassen i én lang, uelegant bevægelse. Jeg tumlede indenfor og kunne konstatere, at jeg slet ikke har fantasi til at forestille mig, hvor våd man kan nå at blive på fire lange skridt.

Tørt tøj venter forude ligesom sofaen og en god film ser ud til at kunne passe inde i denne pinsemandags ikke fastlagte program. Det er da bare så meget i orden med mig.

16 kommentarer til “Hvorfor man aldrig skal lade sig overrumple…

  1. Det er et rigtig fint sted, at blive fanget af regnen, og gerne den kraftige af slagsen. Under dit halvtag. Jeg har selv prøvet. Nemlig. Yeh!

  2. :-)))))))))))) her har vi ikke haft den fjerneste fornemmelse af regn…………. endnu!!!! De si’r det kommer i morgen!!!

  3. Her har temperaturen atter sagt godt tyve grader og lummert tillige idag.
    Solen har tittet let og elegant igemmen et tyndt skylag nu og da.
    Vi er privilligerede i det sydjyske.

    Og måske også med ukrudtet, jeg forventede det værste da frekventerede havens lange bed igår. Men ak der var kun ganske lidt ukrudt, og der går altså måneder imellem jeg kommer der.
    Frygter dog lidt det giver bagslag når vi engang får rigtig regn igen….

  4. Her kom regnen også på besøg netop som jeg havde fået tændt for den elektroniske hækkeklipper og skulle gøre kål på den meget lange liguster, der truer med at vælte fordi naboen ikke fik den ordentligt klippet næste år, men jeg måtte give op. Tilbage i huset med mig og kigge på regnens dryppen på havebunden. Det var nu skønt med et øjeblik af Zen….

  5. 1: Gad godt eje dit halvtag, nok den bedste løsning for den danske sommer.
    2: Den der blåregn, hvorfor vil den ikke? Smuk er den og den gad jeg også godt have…. Engang, når jeg når dertil…og får lært om have
    3: Grineren af din spurt ind i tørvej:-))

Tak for at du giver dig tid til at gøre det endnu sjovere at læse med herinde :-)