Lt. Aldo Raine: You know somethin’, Utivich? I think this just might be my masterpiece.
Vi snuppede lige en Tarantino i går aftes, da dagen forlængst var gået på hæld. Inglorious Basterds blev det til og enten elsker man Tarantino eller også skal man holde sig langt væk, for ingen kan påstå, at den mand er helt gennemsnitslig.
Jeg er vild med hans måde at fortælle historier på, selvom hans forkærlighed for eksplicit at detaljeredegøre for enhver voldshandling ind imellem tvinger mig til at lukke øjnene. De har store knive. Og vilde blikke. Og som sædvanlig er der så meget underspillet komik, at jeg er flad af grin på sine steder.
Kender du ikke Tarantino, så skulle du tage en bid af hans filmunivers. Dit bliver aldrig det samme igen.
16 kommentarer
Lisa
14. juni 2011 at 20:47Uha ja! El Mariachi har jeg nok set 30 gange…
Liselotte
15. juni 2011 at 08:13Der er bare noget, som bliver yndling her i livet, Lisa :-)
Sole
14. juni 2011 at 20:42åhhhhh, ja, Tarantino er kult!!!!!!!!!!!!!!!! og Brad Pitt’s såkaldt italienske accent i Inglorious bastards er GULD værd ;-) Og så ææææælsker jeg jo Kill Bill……. vildt, voldsomt, voldeligt, smukt og helt fantastisk :-)
Liselotte
15. juni 2011 at 08:12Menneskets indbyggede trang til hævn tilfredsstilles på bedste vis i hans film, Sole ;-)
Ella
14. juni 2011 at 18:08Det der med sofaen er jeg enig i, Liselotte – der må man nemlig gerne snakke ;-)
Liselotte
15. juni 2011 at 08:12Ha ha ha… du er så dum, Ella! Du og Oline mener, at den er til for at snakke i… også når vi ser film og jeg og AC er jo ikke helt enige ;-)
Kirsten
14. juni 2011 at 17:52Uh, som jeg da også elsker Quentin og hans forskruede univers – og Lt. Aldo Raine er fabelagtig, og ikke at forglemme RIGTIG god til tysk! ;-)
En anden QT klassiker og “must-see” er Four Rooms. Dén får topkarakterer hver gang.
Liselotte
14. juni 2011 at 17:59Vi gider godt Quentin, Kirsten… selvom jeg stadig har det lidt sjovt med, at manden er buddhist. Det skaber sådan en underlig forvirring i mit hoved. Måske det i virkeligheden er rigtigt godt. Ikke forvirringen, men at han er buddhist :-)
Hjortebjerg
14. juni 2011 at 17:32Den er så god den film, måske man snart skulle finde den frem af samlingen?
Liselotte
14. juni 2011 at 17:51Den tåler absolut mere end et gensyn :-)
Sidse
14. juni 2011 at 17:28Nej der har du evigt ret, Man bliver ikke den samme filmseer mere. Hans historiefortælling er noget særligt. Den der film, med Brad og de andre… den er også god.
Liselotte
14. juni 2011 at 17:51Han er et unikum og jeg er vild med ham, Sidse :-)
Ulla S.
14. juni 2011 at 16:58Sådan har jeg det også – lukker øjnene, når det bliver for malerisk. Jackie Brown er også absolut værd at se!
Liselotte
14. juni 2011 at 17:51Jeg er vist sådan lidt forelsket i Tarantinos hjerne, Ulla :-)
Kagekonen
14. juni 2011 at 22:29sådan har jeg det også!
Liselotte
15. juni 2011 at 08:13Det er uundgåeligt, Kagekone :-)