Nogen gange er det bare SÅ dejligt at være lige dér, hvor hjertet bor og sjælen bliver stille, fordi den er tryg og tilpas…
Der skal såmænd ikke så meget til. Et blåbær på nippet til at modne, en solhat, som endelig dukker frem og lader mig beundre. Jeg er glad helt ned i tæerne, når jeg går en lille, stille runde og konstaterer, at alting er vokset, mens jeg har været væk.
Udenfor er luften stille og mild. Der er rart at være. Ingen sol er der, men alligevel fornemmelsen af sommer. Jeg har ferie denne uge med. Jeg skal have fundet sjælero og et af stederne, jeg henter den, er i haven.
Alt er godt. Slidt, træt og en smule grå kan jeg konstatere, at jeg har slået landingshjulene ud.
15 kommentarer
Liselotte
27. juli 2011 at 08:50Tænk… jeg tror aldrig, at jeg bliver i stand til for alvor at grine. Lige nu græder jeg ved tanken om, at jeg skal på arbejde på mandag. Jeg havde sådan glædet mig til, at vi skulle ned og slappe af. Vi var i dén grad klar til det. Vi har arbejdet meget dette forår og denne sommer. Også weekenderne har været inddraget, så ferien var så velkommen og vi havde glædet os længe. Nu blev det slet ikke til ferie. Øv :-(
Når det er sagt, så er jeg et menneske, som ikke kan lade være med at grine – uanset hvad der er sket, ender jeg altid med at grine. Sådan er det også nu, men… hold nu op, som jeg ville ønske, at vi skulle pakke til en ferie lige NU! :-)
Gitte
26. juli 2011 at 10:36Jeg gentager vist en af de andres kommentarer ;-) Men – som man siger – Ude er godt, hjemme er bedst.
Om ikke andet, så er dette en sommerferie I aldrig glemmer, og vil sandsynligvis også kunne grine af oplevelserne (selv om det er svært når man tænker på rotter) om nogle år. Ikke mindst jeres møde med ham der leverede nøgler til huset…..
Vibeke (vibe)
26. juli 2011 at 10:27Øv…. det gør mig trist i havde sådan en ferie..Vi havde ellers været i forvejen i området og lagt gode tanker og kama, men det har åbentbart ikke været nok til at holde rotterne væk..
Som sagt bor vi “lige om hjørnet” og kommer en del i området. En af dagene sad vi da også under platantræerne på den lille restaurant i starten af byen. Roen havde lagt sig i middagspausen og der var ikke så mange biler på vejen og ja…. så piler de lede asner lystigt over vejen, man er næsten ved at kløjs i den salat med stegt andelever ,man kom til at bestille fordi det franske ikke altid slår til :-)
Jeres oplevelser skal naturligvis lige fordøjes.. håber i vil finde vej til området en anden
gang. Smil Vibe
Anna
26. juli 2011 at 10:24Præcis sådan har jeg det også lige nu! Efter en hjemkomst sent i aftes blandt alt for mange mennesker i et badeland med konstant storm, regn og kuling. Det er skønt at komme hjem og gå en tur i TØRVEJR i haven, pakke ud og høre vaskemaskinen arbejde lystigt for familien i bryggerset…
Velkommen hjem!
Sidsel
26. juli 2011 at 10:19Velkommen tilbage og hjem. Sikke da en tur. Pyhaa… Håber du og resten af familien kommer til hægterne igen. Var i Provence på et danskejet lille vinslot. Med pool og nænsomt indrettede lejligheder. Der var ikke rotter… Udsigt over bjergene og et fine forhold til at lave mad selv. Check: cotedor.dk…. Hvis du orker, eller sæt den på lager;-)
Eva_O
26. juli 2011 at 08:47Touch down… Velkommen hjem… Dejligt at have dig tilbage på bloggen…
Benedikte
25. juli 2011 at 22:28Øjh, hjemmedyrkede blåbær. Mums!
Katrine
25. juli 2011 at 20:26Ih, de må gerne blive plukkeklar til senere på ugen. Jeg drager til Stenbjerg (meget langt nordvest på), hvor vilde blåbær skyder frem alle steder. Det er super hyggeligt at bevæge sig rundt i masserne imens Vesterhavet bruser forude. Suk, jeg glæder mig.
kim
25. juli 2011 at 18:50Tak skæbne – sikke en tur!
Velkommen hjem.
vh. kim
Fríða
25. juli 2011 at 18:07åh, jeg håber virkelig at ugen bringer godt vejr og sommernydning til jer, det har I sandelig fortjent efter hvad I har oplevet. haven ser i hvert fald dejlig ud.
kh.fra Island
Frida
Ulla
25. juli 2011 at 17:57Jeg har savnet dig på bloggen<3
Velkommen hjem og land nu blidt….
Anni
25. juli 2011 at 17:43Ude er godt, men hjemme bedst!
Har du fået sovet noget i nat?
Nej hvor jeg syntes, at det må havde været rædselsfuldt med de rotter! Jeg har selv en muse-fobi.
Jeg håber sandelig, at I får noget erstatning.
Susanne
25. juli 2011 at 17:41Jeg kan forestille mig at Oskar har budt velkommen. I må nyde ugen i frihed herhjemme.
Lea Poulsen
25. juli 2011 at 17:34Jeg troet ellers de var druknet i regnvejret i tit har, men de er flotte ud.
Pernille
25. juli 2011 at 17:33Somme tider er, at komme hjem det bedste :)