Vi drømmer om nymalet køkken, arbejdslampe over bagepladsen og en em-hætte

Jeg havde sat næsen op efter sådan en onsdag, hvor jeg ville nå både det ene og det andet. Jeg skal nok nå en del, men det bliver lidt andre ting, end dem jeg oprindeligt havde planlagt med. Faktisk havde vi regnet med, at onsdagen så helt anderledes ud, men tid er der alt for lidt af i dette hjem og derfor er vi ofte nødt til at operere med meget stramme tidsplaner.

Den slags er nemme at vælte. Der skal – og det ved vi jo ganske udmærket – ikke meget til, før alle planer må tages op til fornyet overvejelse og der skal planlægges påny. Denne gang var det en em-hætte, som blev forsinket og derfor har vi levet med et køkken, som står i underlige og uformelige formationer rundt omkring i stuen og gangen.Vi laver mad på noget, der i mistænkelighed grad kunne ligne et improviseret lejrkøkken og grydeskeer er en by i Rusland. Sådan har det været i en uges tid.

I dag kommer em-hætten. I dag kan Kenneth endelig male, for nu er alle vores nypudsede vægge tørre.

I dag har Kenneth forrygende travlt inde i garnudsalget, så det kunne synes fuldstændigt utopisk at begynde at håbe på fremdrift på køkkenfronten. I dag har jeg inddraget friheden og omsat den til pakkeassistance hos chefen. Hvis jeg gør det, kan han måske nå at male lidt senere og sådan må vi ind imellem danse fandango og skifte kurs i en pokkers fart, for jeg er en malesvækling (ledinflammationer forhindrer mig i uhyggeligt mange ting), som egentlig gerne ville, men ikke kan. Til gengæld er jeg ved at have overtaget på tapefronten. Dispensenseren skal få, så hatten passer i dag. Kom an!