Mens jeg bruger tid på at trøste en forkommen fysik, kan jeg lige vise søndagens bedste kup. Tre fade eller skåle alt efter temperament af Wiinblads smukke sort/hvide skriblerier. Nogle hader dem. Jeg elsker dem.
Måske du hader dem. Så er der flere til mig. Måske du elsker dem. Så kan du jo prøve at køre forbi Carls Antik i Als, for han har en jævn samling af Wiinblad, men desværre ingen vaser for øjeblikket. Heller ingen urtepotteskjulere. Begge dele må jeg beundre, når jeg besøger mor. Der står det hele til daglig glæde. I mit køkken står nu de tre smukke skåle. De er selvfølgelig allerede taget i brug.
I dag bliver en stille dag. Rekonvalescens kaldes det. Min krop bruger energi på at hele. Udenfor trommer regnen. Min dyne frister.
33 kommentarer
Helle Reymann
16. oktober 2011 at 15:21Ja jeg er også en glad beundrer af Wiinblad. Vi har diverse ting i vaser, skåle, fade, platter og ikke mindst krus!! Her er problemet så bare at de bliver brugt!! Og det gør så, at lige præcis de 4 krus med vores fødselsmåneder alle har fået et hak, hvis ikke de er helt knust. Og er der noget der er svært, så er det altså at finde en marskandiser/antikvitetsforhandler der har krus fra Wiinblad, fordi de, i mange tilfælde, er blevet brugt til det de var ment til. ;-)
Liselotte
16. oktober 2011 at 21:30Det er med at være heldig, hvis man skal finde krus, Helle. Jeg tror, at du har ret. De er brugt op :-)
Liselotte
14. oktober 2011 at 07:16Jeg så godt udsendelsen, hvor de var i Wiinblads fantastiske hjem. Ikke at jeg kunne bo der, men det var fantastisk :-)
Wiinblad er unik. Hans streg er helt speciel. Jeg kan lide den :-)
Eva
13. oktober 2011 at 22:36Jeg synes Wiinblad er unikt og meget før sin tid. Det er minder fra barndommen, med billeder af de smukke damer – og snirklede blomster. Nu har jeg jo ALTID elsket blomster, så i min barnlige terminologi er Bjørn Wiinblad en kunstner, som jeg synes Danmark burde være mere stolt af. Lidt i stil med alle de andre smukke danske design ting.
Vi købte en – synes jeg – meget smuk vase til svoger da han skulle giftes. Men jeg tror at tanken bag – med at han skulle have den med som et minde fra sit barndomshjem, der rummer en del Wiinblad – desværre faldt til jorden med et brag.
Så du den udsendelse på TV- hvor de i Liebhaverne (tror jeg) ville finde en køber til Wiinblads hjem og atelier? Sikke et hjem – Det er simpelthen så smukt. De kan bare tage entre, – jeg betaler gerne. ;)
Hav en god efterårsferie.
Sheila Nielsen
13. oktober 2011 at 21:54…Elsker også… Og har altid gjort. Husker tydeligt de 4 min mor havde hængende i sin entré. En gang i én af mine første teenage-branderter, fik jeg skubbet til den ene der så røg ned og gik i mange, triste stykker. Uden nogensinde at afsløre noget, smed jeg den ud. Mærkeligt at hun aldrig undrede sig over hvor den var (?)
Jeg har ofte studeret billeder af hans skønne motiver når jeg har savnet inspiration til tegninger og malerier – det kan varmt anbefales. Iøvrigt kan man ofte finde Wiinblad platter på kræmmermarkeder og des lignende. God jagt :-)
~Sheila
Helle K.
13. oktober 2011 at 18:58Jeg elsker, og jeg har allerede et par stykker fra gamle dage :)
Liselotte
12. oktober 2011 at 19:05Wiinblad får fint plads hos mig, men der skal nok være meget tilbage derude til andre liebhavere :-)
Louise
12. oktober 2011 at 18:54uuhhmm ja, er blevet hel vild med ham, navnlig efter jeg så hans hjem i liebhaverne, tror jeg det var – sikke en tankegang at indrette et hjem på – det virkede meget magisk på mig…. Og jeg har heldigvis fundet ud af, at mine forældre også har wiinblad ting, som IKKE skal smides ud hehe :-) Faktisk har vi en mellemgang med hel hvide vægge, som jeg har tænkt skal indrettes i wiinblad-stil med alle mulige skønne billeder uden egentlig nogen sammenhæng og ingen rene linjer:-)
marianne.
12. oktober 2011 at 17:55HEJ liselotte. Ja, det er nu godt med dig nu har du jo købt alt Bjørn Wiinblad. Hvad skal jeg så købe når vi skal på tøsetur. Haa. jeg glæder mig. Kusine Marianne.
Annemette
12. oktober 2011 at 17:35De er skönne! Her bliver det sneget ind i smä maengder sä manden ikke opdaget det, for han er en af haderne ;-)
Liselotte
12. oktober 2011 at 11:22Åh, som jeg knuselsker disse nye fade. De er allerede taget grundigt i brug :-)
Mia Folkmann
12. oktober 2011 at 09:09Jeg har altid elsket Wiinblads univers. Engang arbejdede jeg lige over for hans hus, der dengang lå i Ny Østergade i København, og det var sådan en fortryllende verden at komme ind i. Jeg skulle altid lige ind og kigge, for der var smukt og fredfyldt – blandt andet kan jeg huske lyden af vand, der pjaskede fra et Wiinblad-springvand… ;-)
Mette
12. oktober 2011 at 08:33Min farmor havde både vaser og fade. De er nu fordelt blandt hendes 6 børnebørn og jeg er den heldige ejer af vasen og har ofte funderet over, hvor jeg kunne finde et fad. Desværre er Als lidt for langt væk fra min bopæl, så jeg har nu besluttet at få kigget mig lidt omkring i min by for at se, om der kunne dukke en vase op. Tak fordi du deler!
Marianne
11. oktober 2011 at 22:43Man kan da ikke hate så vakre ting!
Jeg har noen av dem i kjøkkenhylla jeg også. ;)
Moster Munter
11. oktober 2011 at 21:39Jeg har fået Wiinblad ind med modermælken. Mine forældre har flere helt skønne fade, som er med i mine tidligste erindringer fra barndomshjemmet. Jeg selv har endnu ikke fået fat i noget, men det er bare et spørgsmål om tid…
Liselotte – tak for en skøn blog. Den glæder mig dagligt!
Katja
11. oktober 2011 at 21:13Jeg har det fint med Wiinblad :-) Min gode veninde i barndommen, hendes mor havde i køkkenet 12 smørre-platter hængende en for hver måned. Dem beundrede jeg MEGET og kan huske vi gættede måneder. De hang på væggen i en cirkel mener jeg at kunne huske…. Hendes mor døde desværre tidligt – og jeg tænker stadig på om min barndoms veninde mon har dem i dag.
Susanne
11. oktober 2011 at 20:56Det lugter af barndom. Mor har stadig det store fad på det lille spisebord i køkkenet. Jeg husker platterne med månederne fra vores nabo. Jeg holder med dig. Det er skønne ting.
Rosa Cathrine Rensborg
11. oktober 2011 at 20:29Jeg husker ikke dem du har men puslespil med de store damer på og mange flotte farver, dem husker jeg som var det i går.
Berit
11. oktober 2011 at 20:01Fik reddet et lignede fad fra Oldefars lejlighed, før han flyttede på plejehjem. Det skulle bestemt ikke smides væk, og Oldefar kunne jo desværre ikke have det hele med i plejeboligen. Der skal hvide bloklys i mit lige om lidt…
Anette
11. oktober 2011 at 15:38Jeg har en høj vase som er et arvestykke jeg skatter højt og jeg bruger den mest når min kære husbond giver mig lange mørkerøde roser som han ved jeg elsker så højt og sådan nogle fik jeg lige i går :-)))))))))))))))))))))
GitteSP
11. oktober 2011 at 14:56Heldigvis er smag og behag forskellig, virkelig heldigvis mener jeg. I modsat fald ville vi alle være ens og omgive os med de samme ting – og vaner. Når vi alle ikke er ens kan man inspireres og åbne for ns egen horisont. Det synes er skønt. Dejligt at finde nogle gode skatte til samlingen. God bedring
Bea
11. oktober 2011 at 13:30Jeg har èn Wiinblad, en platte med et forelsket par i en robåt, og den liker jeg:)
Det neste på Wiinbladønskelisten min er en poster, med en fin dame med hatt…
Ha en god og stille bli-bedre-dag, Liselotte.
Klem Beate
Louise
11. oktober 2011 at 12:43Jeg elsker dem også, desværre er min mand ikke på samme hold. Min chefs bror har en imponerende samling i sit sommerhus :)
Rigtig god bedring!
Lisbeth Bula
11. oktober 2011 at 11:53opps! Glemte å si GOD BEDRING!!
Lisbeth Bula
11. oktober 2011 at 11:52Jeg er i gruppen “liker”. For mange år siden var jeg i København og kom tilfeldigvis forbi en Bjørn Wiinblad butikk hvor jeg og min venninne nesten ikke kom oss ut igjen. Vi oohhet og aahet oss igjennom alle detaljer, men som studenter kjøpte vi ikke noe.
Pernille
11. oktober 2011 at 10:37Jeg har altid holdt meget af Wiinblad, også selvom jeg ikke ejer den mindste af hans frembringelser. Det gør ikke noget, så kan jeg nyde dem, når jeg ser dem rundt om. Præcis som jeg nød dine billeder :)
Kong Mor
11. oktober 2011 at 10:35Er vokset op med Wiinblad – så han hører til. Ville elske at få fingre i sådan nogle skåle!
Du er en lykkens pamjulefis er du!!
Helle
11. oktober 2011 at 10:33Hvor ville det være kedeligt, hvis vi alle kun kunne lide det samme. Jeg er ikke sådan helt vild med Wiinblad ting, men som du skriver, så er der mere til dem, der er glade for dem :-))) Nyd din dag, over eller under dynen. Jeg skal male vægge, suk.
Hilsener Helle
Tante T
11. oktober 2011 at 10:14Jeg er vild med de fleste Wiinblad ting, lige fra plakater, platter, fade m.m.
Har dog et lidt anstrengt forhold til versionen i sort/guld (så sig til hvis du er med på en bytter)
Pas på dg…
Anne
11. oktober 2011 at 10:06smut du bare under dynen, du trænger vist. :)
Bjørn Wiinblad..super..jeg har selv lidt askebægre (nu fade!) og nyder hos min mor hendes blå damer (de fire årstider?)
Ulla
11. oktober 2011 at 09:40Må du få en rigtig dejlig stilledag Liselotte.
Med stearinlys, en god ostemad, en kop te, strikke og hækletøj inden for rækkevidde, en tåreperser film på DVD’en og dynen pakket godt om dig..
Det var godt nok min drømme stilledag.. men mon ikke din ligner, bare lidt…
Stilledagen kommer også til mig… bare ikke i dag…
Sandra
11. oktober 2011 at 09:19Må give dig ret, de er smukke- ejer selv et par stykker! :-) Ha en skøøøn dag! (Og af hjertet tak for en skøn blog!) :-)
Liselotte
11. oktober 2011 at 09:25Tak for de pæne ord, Sandra – de gjorde godt på en grå tirsdag :-)