Slagt en hellig ko

Manuelle spammere eller tror de virkelig, at det virker?

onsdag 12. oktober 2011 · 46 kommentarer · Blogland, Weblog

Det sidste års tid har jeg observeret et nyt fænomen, som vist ikke rigtigt har noget navn, så jeg tillader mig at kalde dem manuelle spammere til forskel fra automatiserede spammerne, som alene er en computer sat op til at genere flest mulige på kortest mulige tid, så den sender spamkommentarer med rekordfart ud i alle verdenshjørner.

De manuelle spammere er en smule mere raffinerede. Det synes de i hvert fald selv, tror jeg. De sidder nemlig hjemme ved deres egen computer og skriver i mit kommentarfelt, mens de husker at linke til deres egen forretningshjemmeside. De skriver f.eks. “Ja, det er virkelig en dejlig dag” eller “Jeg er helt enig” eller “Jeg synes også om efteråret” eller noget andet, som ved første øjekast kan synes relevant for indlægget. Når jeg får nærstuderet kommentaren, sender den et klart signal om, at det eneste de ønsker er, at promovere egne produkter skjult som et link på min side. De vender sjældent eller sporadisk tilbage og bidrager aldrig med andet end en ligegyldig kommentar i ny og næ, men de er smarte.

Det er raffineret, for jeg er sikkert ikke den eneste, som i andres kommentarfelter støder på en kommentator, jeg ikke kender og som vækker min nysgerrighed, hvorefter jeg trykker på deres link og ender – ja, du gættede det – på deres forretningsside og ikke, som jeg forventede, på deres blog. I stedet havner jeg i et virvar af uønsket reklame for et eller andet for mig ligegyldigt produkt.

Effekten af sådan en tur med ført hånd? Stor irritation hos mig og med garanti aldrig en anbefaling her fra.

Jeg forsøger at luge ud med hård hånd. Hos mig kommer man i moderation første gang, man vil lægge en kommentar. Allerede her opdager jeg langt de fleste af den art, hvorfor de ryger direkte i spam. Skulle enkelte snige sig gennem dette første filter, kan de godt regne med, at jeg fjerner deres link og fremover sætter dem til permanent moderation. Jeg tager det meget fortrydeligt op, når man på den måde forsøger at omgås mit ønske om en blog, som udelukkende rummer de omtaler/reklamer, jeg vælger til.

Gad vide om jeg er den eneste, som bruger tiltagende mængder tid på at luge?

UPDATE:

Kære dig, som føler dig truffet – det er med stor sandsynlighed IKKE dig, dette indlæg er møntet på. Det er andre og professionelle spammere, som gør det til en del af deres marketing at lægge kommentarer på den beskrevne måde. Du skal slet ikke føle dig truffet. Hvis jeg havde syntes, at du ikke skulle bruge din url, havde jeg fjernet den :-)

Skriv endelig fortsat dejlige og velkomne kommentarer, som du allerede gør :-)

46 kommentarer indtil videre ↓

  • Tine - Den kreative and

    Nej, det er du ikke, for jeg gør det samme.

    Det har til tider været så slemt med dens slags kommentar, at jeg har valgt at lukke for muligheden for at skrive kommentar på min blog.

    Jeg er ikke selv god til at skrive kommentar og jeg har aldrig skrevet på min blog for at få kommentar, men jeg bliver sur, når jeg bliver ud for den slags.

    Har folk ikke noget seriøst på hjertet, så bedes de lade være med at kommentar og hvis de kun kommenter for at reklamere for sig selv, så må de gøre det et andet sted.

    Det er den samme holdning jeg ligger for dagen med hensyn til alle dem, der gerne vil have, at jeg skal omtale dem eller deres produkter, de får også et pænt, men bestemt “Nej” samt en besked om ikke at genere mig mere.

  • Anita

    Du er ikke den eneste nej. De har også fundet vej til mig, men jeg lader kommentaren stå og fjerner helt enkelt bare det link, de har lavet til egen virksomhed. Markedsføring kan være noget så udspekuleret, at jeg næsten får kvalme af det, men det her er en direkte hån, set med mine øjne.

    Deres links ryger ud til højre, her hos mig.

  • Claus

    Det er du givetvis ikke når jeg ser hvor meget af den slags markedsføring der tilbydes, via mindre lødige SEO firmaer. Typisk er det personer i østen der sidder og udfører den her slags arbejde – netop derfor er kommentarene tilpas ‘brede’ så de kan falde naturligt ind allevegne. Det handler altsammen om at at opnå en god placering af sit site på google, så det er selvfølgelig skidt at du klikker på linket i første omgang, men rigtig godt at du ikke lader kommentar og link ligge på din side, for det er det der for alvor ville hjælpe dem opad, idet du i forvejen sikkert har høj troværdighed hos google.

    Baseret på netop din troværdighed kan du se deres spam som en kompliment ;-)

  • Catarina

    Nej du er bestemt ikke den eneste. Hos mig ryger sådanne link/kommentarer også direkte over som spam. Jeg gider ikke se dem eller “reklamere” for deres sider eller produkter. :)

  • Liselotte

    Soteringsarbejdet er altså bare noget, vi må tage med, kan jeg se :-)

  • Lis

    Jeg har set det på min datters blog, hvor en havde svaret helt hen i hegnet til det hun havde skrevet og af bare nysgerrighed klikkede jeg og kom ind på en firmaside. Kan ikke lige huske hvilken og tænkte ikke nærmere over det, men nu kan jeg jo godt se sammenhængen.
    Det var nok bedre at sådanne personer købte sig til reklamen fremfor at snige sig ind på vores blogge.
    Så ja, Liselotte, vi skal igang med at sortere, for at være.
    Jeg lader ihvertilfælde min nye viden kommer barnet til gode også.

    Kh. Lis

  • Dortheivalo

    Dem har jeg oplevet mange af.. kommentarer, som umiddelbart ser relevante ud, men som bare er, som du skriver spam.
    At de kan finde på at tæppebombe fx. blogge som min, er mig en gåde for det kan da umuligt betale sig om så jeg lod deres slet skjulte spam stå, når jeg:

    pkt.1 ikke har så mange besøgende
    Pkt.2 gennemsnitligt har under 5 kommentarer til mine indlæg.

    Det må tage lige så lang tid for dem, som for mig at skrive/fjerne deres møg, for fjernet bliver de også hos mig.
    Hav en god dag

  • ThinkingSpace

    Jeg kender det desværre også. Irriterende er det!

    Jeg sorterer fra på samme måde som dig. Det stopper meget, at kommentarer skal modereres første gang, nogen kommenterer.

  • Annette i Barcelona

    Min blog bliver også spammet voldsomt… dog skriver de på engelsk. f.eks en “Quote” eller et “ordsprog” go de nøjes ikke bare med en kommentar… men de ligger et sted mellem 5 og 10 af gangen på forskellige indlæg gamle som nye… heldigvis kan jeg slette dem alle i et hug… men det er møgirriterende. Jeg valgte at følge et råd som en anden blogger har givet mig. Jeg fandt kontankt detaljer på forretningshjemmesiden skrev til dem og truede med politi og advokat… det var i mandags og jeg har ikke set flere siden – og de plejede ellers at skrive hverdag. Det foregik (foregår) gerne i morgentimerne så lige så snart jeg havde slettet 8 spam kommentarer fik jeg 11 nye…. – Jeg håber vi alle får bugt med dem. God onsdag til dig her fra Spanien hvor der i dag hygges – det er nemlig helligdag = fridag.

  • Christina

    Nej, jeg kender godt til problematikken. Det foregår dog yderst sjældent på min side- heldigvis for!

    Efterårshilsner fra
    Christina, der altså står bag en virkelig blog! <3

  • anette lyskjær

    Tja…..det er vel en del af legen, hvor irriterende det end er.
    Af samme grund filtreres og sorteres alle kommentarer af mig personligt, inden de godkendes eller forkastes. Så undgår jeg forhåbentlig, at sådan noget smutter forbi spamfangeren.

  • Gaia´s mor

    Puh ha – som om det ikke er nok at skulle luge i haven?!
    Håber det må ebbe ud, for det skulle jo nødigt tage tiden, så du ikke har overskud til at skrive noget på bloggen, som vi kan læse om, blive inspireret af osv…!!
    Held og lykke med LUGNINGEN!
    Kh Joan

  • Helle fra Vejgaard

    Hvor surt du skal bruge din dyrebare tid på det :0( liselotte . Jeg har oplevet det på en debatside hvor nogen…. lægger billeder ind af deres nyeste køb og så henviser til butikken. Nogen gange er det så åbenlyst, ja folk er meget kreative!!!

    kom aldrig ind og købte cupcakes men købte keramik øreringe i nordkraft hvor der også gik penge til at støtte brysterne :0)

    GOD DEJLIG SOLSKINS ONSDAG TIL DIG!!!

  • Dorte Steen Nielsen

    Hvor er det bare træls. Så kort kan det vist siges.
    God dag i Gug.
    Dorte

  • GitteSP

    Smart der det, det må jeg sige, men pænt – ikke det mindste – mer’ træls -
    Jeg er i den forstand stadig gørn her i blogland, jeg er overrasket (læs:forarget) over at den slags foregår! jeg har læsere, få – og får hysteriske få kommentarer …….. jeg konkluderer at min lille blog simpelthen ikke er spændede/vedkommende nok ….. men det kan jo altså også have sine fordele :-)

  • betty

    Jeg bliver da helt forskrækket…….
    Jeg har kun få gange fået kommentarer, der handlede om at flashe et eget firma.
    Nu har jeg heller ikke så mange faste læsere og får vel i snit 4-5 kommentarer.
    Men nu bliver jeg helt nervøs for om ‘nogen’ får øje på mig. ;-)

  • Kong Mor

    Jeg har fået den slags på alle sprog.
    Men jeg har også haft en lidt anden slags – en blogger som ville lave et link til mig på deres blog og så skulle jeg linke til deres og der var intet på denne blog – det var bare for at komme igang – har set de samme beskeder i andres kommentarfelter.
    Det gider jeg da ikke – de blogge jeg linker til er nogen jeg godt kan lide.

    Men folk må jo tage nye metoder i brug. De fleste har jo effektive spamfiltre!

  • andemora

    Har dette sammenheng med at det kom opp en side om hvordan tjene penger på nettet når jeg trykket linken for å komme inn til denne bloggen?

  • Sandra

    Kære Liselotte,

    egentligt kan jeg godt følge din tankegang omkring det – og så alligevel ikke helt…

    Jeg er sådan én der kommenterer ret sjældent (både her og andre steder), men jeg læser glad og gerne med på rigtigt mange forskellige blogs (det er et SUPER tidsfordriv, bla. når man ikke kan få luft til at bevæge sig rigtigt meget rundt:-)) – og jeg kan da godt lidt tænke, om jeg så hellere skulle undlade at lave link når jeg kommentere (for jeg vil helst ikke betragtes som én der blot ønsker lidt reklame!) – eller misforstår jeg dig totalt?

    Det er den ene del af det, den anden del af det er nok noget i retningen af: Hvad pokker gør det om nogen får lidt fornøjelse ud af trafikken du generere?
    - og så alligevel kan jeg godt forstå dig (jeg er vist lidt dobbelt her;o)), for det er trods alt dig der har lavet det store stykke arbejde:-)

    Meen er det ikke en kortvarig reklamestund – et hurtigt kick og så er det ovre?

    Ei, jeg ved det ikke – sorry for længden og rigtig god dag til dig og dine:-)

  • Klejs

    Er sket en enkelt gang eller to for mig, de har nok opdaget at jeg ikke ligefrem har en høj rate i folk der kommenterer min blog. Så der er ingen markedsværdi at kommentere hos mig.

    Men kan forstille hvor irriterende det er.

  • Tina Poulsen

    Samme bøvl her :) Men fjerner dem også så hurtigt jeg overhovedet kan. vil gerne vente lidt med fast moderation af kommentarer. Men det kan da nå dertil…

  • Koselig

    Dette kan jeg ikke si at jeg har merka noe til på min blogg. Men jeg fjerner noen ganger suspekte kommentarer med mystiske linker da, det er jeg redd kan være virus.

    Når det er sagt så kommenterer jeg ikke så ofte på din blogg, og jeg skriver ikke så mye bestandig, men jeg leser din blogg daglig og synes den er så fin. HIlsen Mette :)

  • Benedikte

    Jeg har ikke så mange af den slags, men har dog oplevet det et par enkelte gange.
    Til gengæld har jeg, lige som Kong Mor, haft folk der end ikke har gidet kommentere på det pågældende indlæg, men bare sendt en standardbesked som har været at finde hos mange andre bloggere også, at hvis jeg tilføjer vedkommende på min blogroll, så kan jeg også komme på dennes.
    Jeg synes vi har ret til selv at bestemme over indholdet på vores blogge. Og det inkluderer kommentarer og links fra andre.

  • Hybel

    Jeg har selv døjet med samme problem.

    Så da jeg beklagede mig til en bekendt, sagde hun at jeg “bare” skulle installere et plugin som automatisk sortere den slags fra… Og nu har jeg været lykkelig fri for mange af dem … Den er enkelte smuttere, men de bliver kærligt smidt i spam bunken, derefter ser jeg dem ikke igen.

    Vil også anbefale dig et plugin, som der er mange af på wordpress.

  • Liselotte

    Der findes vist ikke plugins, der kan sortere netop denne (nye) type spam fra :-)

    Det er manuel sortering, der skal til, for det er netop ikke åbenlyst spam, men af den udspekulerede slags, som egentlig bare er en menneskeligt genereret kommentar, men med tydelige referencer til deres forrretningshjemmeside.

    Nej, det er ikke okay at anvende mit kommentarfelt som reklamesøjle. Det er helt i orden at kommentere engageret og relevant herinde OG linke til egen hjemmeside, som sagtens kan være af kommerciel karakter. Det er en hårfin grænse at træde, denne her, men de, som aldrig nogensinde var kommet her medmindre de netop kan lukrere på mine læsere, skal ikke lægge tomme, tåbelige eller ligegyldige kommentarer udelukkende for at lokke læserne i retning af deres produkt. Den slags betaler man for på steder, som gerne vil lægge plads til det :-)

  • Therese

    Yeps, det er jeg også ofte ude for. Sindsygt irriterende, men man må luge, må man. Skulle de skrive en ok kommentar, nøjes jeg med at fjerne deres link for “gardin butik”, “børnetøj butik” osv…. ;-)

  • Ulla S.

    det er vel desperation…
    men nu til noget helt andet: for f.. hvor er det nogle fantastiske hæklede hexagon-tæpper, du viser på din opslagstavle – der ER en grund til, at garnbeholdningen altid skal være af en vis størrelse ;-)
    Glædelig midtuge!

  • Deborah

    Jeg har også været der, og de ryger lige ud til højre – dét gider jeg heller ikke være med til. Så ja, det er åbenbart, noget vi kommer til at leve med.

  • jane

    Jeg har i løbet af den her uge fået sådan en kommentar fra en eller anden iphone reperationsfyr. Det er først nu hvor jeg læser her, at jeg har opfattet den som reklame for firmaet. Hidtil har jeg bare opfattet den som en ansat i firmaet der interesserede sig for strik, selvom jeg godt nok undrede mig lidt :-))
    Øv jeg gider da ikke den slags kommentarer….jeg gider heller ikke de automatiske spamkommentarer, som jeg får en del af, men sjovt nok er det altid til de samme to indlæg på bloggen. Jeg har læst og gennemgået indlæggene mange gange, men kan ikke finde ud af hvorfor jeg får spam på lige præcis de indlæg. Der er ingen sjofle ord i mine indlæg, men alligevel er det kommentarer fra diverse viagra og lignede. Jeg er jævnligt inde og slette dem.

  • anette

    Jeg har også fået den slags kommentarer på min blog, og bliver slemt skuffet når jeg opdager at det ikke er en blog men “kun” ren reklame. Og jeg markerer dem også som spam.

  • hej

    hej
    hold dog op hvor jeg kender det,m ikke lige å min blog, da den er ret så ny men ander steder fra hvor man kommer til at trykke, på en eller andens link, hvor man tror det ender hos en hyggligt side jeg selv har valgt jeg ville se men i steden for får man pis reklame…

    men ejg nyder din blog og jer er glad for du holder ved med at skrive en masse dige indslag…

    have en god dag

  • Pernille

    Jeg havde en periode, hvor jeg netop oplevede mange af den slags kommentarer. Det tog mig cirka så lang tid at regne ud, hvad det drejede sig om og overveje om jeg skulle blogge om problemet, at strømmen af underlødige kommentarer nåede at holde inde.
    Jeg fik aldrig skrevet et indlæg, og der kommer stadig i ny og næ en kommentar, der tydeligt er en reklame.
    Jeg har overvejet at fjerne dem. Men er ikke nået til det endnu. Jeg er dog holdt op med at svare på kommentaren.

    Skønt du tager det op. Det får mig til at tænke forfra igen, og næste gang ryger kommentaren formentlig lige ud til højre :)

  • Hege

    Det som undrer meg, er at de fanges opp av mitt spamfilter, – men da er det kanskje ikke akkurat dem du snakker om. De skryter av bloggen min, av og til av noe helt konkret, men slipper ikke gjennom, og jeg lurer på hvorfor. Så ser jeg det: En reklamelenke i navnet.

  • Gossip

    Hvis bare 1 ud af 10 gå “igennem” må det jo siges, at det virker :)

  • judith

    Hm, har aldri tenkt på dette før, har ikke lagt merke til det i blogger jeg besøker. Kan hende er DK mer angrepet enn oss i nord, men det er jo greit å være obs.

  • judith

    Koker havregrøt, den var morsom:-) God natt.

  • Tina Dalbøge

    Jeg oplevet at mange ryger i mit spamfilter. Jeg skal også godkende et første indlæg og der får jeg også sorteret. Tænk sig at have sådan et job hvor man bare skal smide links hele dagen. Der er vores altså sjovere ;-) kh Tina

  • Dorte

    Jeg er ikke blogger og er derfor ikke selv offer for denne form for markedsføring. Forbrugerombudsmandsinstitutionen kan man henvende sig til, hvis man modtager uønsket reklamespam fra danske afsendere på e-mail. Gad vide om Forbrugerombudsmanden kender til omfanget af det relativt nye problem rigtig mange af jer åbenbart har? Jeg skal ikke rode mig ud i fortolkninger af lovgivningen, men vil opfordre til at checke ombudsmandens hjememsiden: http://www.forbrugerombudsmanden.dk/ Håber at I kan blive problemet kvit:)

  • Sylvia

    Det er rett og slett frekt å gjøre det på denne måten. Skjult reklame, heter det kanskje?
    Godt du tar det opp, Liselotte, for da kan de som dette gjelder føle seg truffet! Og det med rett grunn til det!!

  • Helle K.

    Åh ja dem har jeg også haft besøg af – og de er altså dumme ;) hvis de tror, at de får reklameplads på den måde – de kan bare betale for den, hvis de gerne vil…

  • Marianne

    Her er jeg en liten mus, har ikke opplevd noe slikt heldigvis.
    Men godt å bli gjort oppmerksom på det! Takk for det. :)

  • madam M

    Har ingen blog, – så jeg anede ikke at den slags fandtes.
    Klamt, ulækkert og påtrængende er ord, der falder mig ind.

    Trist at du skal bruge tid på den slags, Liselotte, når du istedet kunne bruge tiden til fortsat at inspirere os andre med din blog og strikke dejlige ting.

    go’ aften til dig og dine

  • Liselotte

    Jeg luger fortsat og jeg tror, at det bliver ved med at være sådan fremover også :-)

  • Anne Helstrup

    Det ville bare være så meget rarere at bruge tid på at luge køkkenhaven, istedet for at skulle bruge den på at luge i kommentarbunken. God kamp – den er absolut forståelig

  • Susi Rydahl

    Ja! dem er jeg også stødt på.
    Så sent som idag.
    Men har slettet dem med det samme.
    Så jeg er helt enig med dig.

    Ha+´en dejlig aften.

    Knus Susi





Jeg bliver glad for hver eneste kommentar, jeg modtager,så hold dig endelig ikke tilbage.







Liselotte