17

Jeg, en vinterlangsom starter

Der er sort som natten, når jeg står op nu. Fuldstændig sort. Jeg famler gennem kendte omgivelser, for jeg orker ikke lyset. Hellere satse på at komme helskindet gennem junglen af møbler og strandede tasker end lade lyset trænge helt derind, hvor jeg sover endnu.

På badeværelset kan jeg tænde begrænset. Kun lige tilstrækkeligt lys til, at jeg kan finde rundt uden at famle. Så står jeg under en varm bruser i halvmørke og vågner i et menneskeligt tempo, mens jeg forsigtigt planlægger dagen. Ikke detaljer. Helheder. Overblik. Det er nødvendigt.

Efter badet tåler jeg lyset. Ikke at det gør mig kønnere, men jeg kan finde rundt, rydde op og gøre klar. Jeg får vækket Oline, finder de sidste ting, som skal med ud i verden og venter på, om jeg skal vække igen.

I dag skal jeg ikke. Jeg kan høre hende pusle oppe i den anden ende af huset. Om lidt kommer hun herned. Så er der snakken. Jeg prøver at være klar. Det er svært at være mor til en morgensnakker, når man selv er morgenstille. Heldigvis synes hun for det meste, at det er tilstrækkeligt, at jeg nikker og lytter. Jeg satser på, at det er sådan i dag.

Om et øjeblik er det weekend. Om et øjeblik er det efterårsferie. Om et øjeblik er jeg klar.

Må din fredag blive fuld af tant og fjas :-)

Du vil sikkert også kunne lide