Forbandede, usynlige pauseknap…

I dag er sådan en dag, hvor jeg ville ønske mig tilbage…

Jeg gad gerne og jeg er så ringe til at lande, så jeg længes bare tilbage til dagene i Amsterdam. Der hvor frihed og ingenting hersker.

I dag er fridag i stedet for i morgen. I dag løber af sted uden mig. I dag ville jeg så gerne, at jeg var den, der bestemte.

Det kunne jeg allerbedst tænke mig, men først var der tandlægen og afprøvning af krone til den tand, som har voldt så meget besvær. Vi har kun sat den på midlertidigt, for den har lavet ballade for længe til, at vi tør satse helt på, at det er overstået. Den passer og gør ingen væsen af sig lige nu. Man kan blive så taknemmelig.

Nu er der arbejde og arbejde og så lidt mere arbejde. Fotos. Arbejde. Kaffe. Arbejde og så lidt mere arbejde.

Bagefter venter friheden.

Ja, jeg håber EDDERMUGME, at den venter altså! Ellers skal den få med mig at bestille!