Frederiksplein

Helt færdig med Amsterdam er jeg ikke. Der er stadig fotos, som minder mig om steder eller episoder, som er værd at huske.

Et af stederne er Frederiksplein, som dette efterår er stille og uden det liv, vi ellers er blevet mødt med på sensommer- og forårsdage. Her er endnu et lille stykke grønt med plads til at spille bold, smide sig i græsset eller bare mødes til en kop kaffe på en af bænkene.

Også her er lygtepælene de traditionelle, smukke med kronen. Dem ser man allevegne, hvis man husker at kigge. De pynter. Det er der mange ting, som gør i Amsterdam.

Også skulpturen nedenfor. Jeg lader fantasien fortælle dig, hvad den vil…

I går var jeg så træt efter en hel dag i studie, at jeg næsten havde mistet mig selv og ikke mindst min hjerne, da jeg nåede til tolkemøde, men hold op, som jeg havde hygget mig. Det er et par dejlige, sjove og hyggelige mænd, jeg samarbejder med, så sådan en dag er faktisk den rene luksus og et dejligt afbræk. Tolkemødet blev ikke det, hvor jeg bidrog med mest, for jeg havde ikke flere kræfter. Det viste sig også senere, da jeg lå i min seng, inden klokken var 22.

Nogen ville måske driste sig til at hviske svagpisser, fordi der ikke findes et bedre ord en torsdag morgen, hvor alt er sort og tågen kaster fugt. Jeg ville ikke have korrigeret dem. I går altså!

Torsdag er travl. Både ude og hjemme, men i aften er der foredrag med Christel Seyfarth. Jeg skal af sted i det bedste selskab. Jeg glæder mig :-)

Må du få en skøn, tåget torsdag :-)