Jeg tror tidens elasticitet er opbrugt. Nu render den bare af sted. Ingen fintfølende hensyn. Ingen empati. Ingen foræringer. Den løber bare og kan man ikke følge med, er det bare ærgerligt.
Jeg halser. Jeg er stadig med, men kun lige og ikke med noget, jeg vil prale med. Jeg hænger på. Det må række lige nu.
Tidslomme i Amsterdam, uge 42, 2011
Gårsdagen forsvandt i praktikaliteter, indhentning og aftaler. I dag vil over tid gøre det samme. I aften ender jeg forhåbentlig med et strikketøj i hænderne. Oline er ude. I morgen vender hun hjem fra en hemmelig, herlig og kærlig smuttur til Staden. Hun bliver fulgt hjem af Søster Lystig, så det er virkelig noget jeg glæder mig til. Lillesøster Min i nogle dage. Vi er heldige. Og ude på gårdspladsen står en af de nye hoveddøre. Den smukkeste, dobbelte dør med fine ruder og udsyn. Der sker lidt. Når vi altså lige finder tid.
Indtil da vil jeg kaste mig ud i hverdagens hektiske hvirvelvind og håbe, at turbulensen ikke skubber mig ud af kurs. Jeg har ikke tiden.
Forrygende god tirsdag til dig :-)
8 kommentarer
Liselotte
1. november 2011 at 23:10Tiden løber alt for stærkt for mig for øjeblikket. Jeg håber, at den når at standse lidt op, så jeg lige når at opleve julen også, inden vi rammer sommeren 2012 ;-)
Marianne
1. november 2011 at 10:11Jeg fikk slike assosiasjoner når du skriver at tiden renner.
I fjellet finnes det blanke rene fosser som renner med varierende fart.
Man må forme hendene til en skål og fange vannet. Det er friskt og kjølig og godt, man kan drikke seg utørst og vaske bort svetten og føle seg frisk og rask slik at man kan gå videre.
-Slik er det med tiden også.. man kan forme en skål i fantasien og stoppe opp, se seg rundt og kjenne etter. Resten av tiden renner forbi, men man fikk en liten frisk pust.
Og så kan man gå videre i hverdagen. Man trenger ikke lange tiden. ;)
Mia Folkmann
1. november 2011 at 09:16Uf, jeg kender det alt for godt. Tiden har det med at forsvinde ud i den blå luft. Man må gribe fat i den og udnytte den på det groveste – mens man har den… ;-)
Mette
1. november 2011 at 08:26Tid er relativ. Det er vores fornemmelse af den, der varierer. Der er dage, hvor tiden føles som et glimt og andre, hvor tiden føles uendeligt.
Jo ældre jeg er blevet – jo hurtigere er tiden gået. Mine børn er ved at være store på en tid, der føltes meget kort. Da jeg var barn tog en sommer en evighed. I dag kan jeg tænke på, at jeg oplevede, at sommeren var der et øjeblik.
Det gælder om at mejsle disse oplevelser fast. En dag skal vi nemlig ikke have flere af dem.
Det er en smuk tirsdag i min del af Danmark i dag. Bladene er stadig på træerne. Temperaturen er mild og verden venter.
Lene
1. november 2011 at 07:50Må din tirsdag blive god ved dig, jeg synes også tiden smutter af sted, men lige om lidt vil jeg kigge på tid og maile dig et forslag om en koptemødetid :-)
Gaia´s mor
1. november 2011 at 07:27Tid er fantastisk, skønt egentlig, at der er for lidt af den, for så keder man sig jo aldrig?
Min krop kan ikke finde ud af det her med sommer/vinter-tid! Vågen ALT for tidligt, men så bliver der vel bare med TID til alt det jeg skal nå? Svømmehallen lige om lidt….
God dag til dig, må din tid strækkes….
GitteSP
1. november 2011 at 07:06Rigtig god tirsdag – håber du finder roen i løbet af dagen – omend ikke før så siden ;-)
KirstenK
1. november 2011 at 07:06Også god forrygende tirsdag til dig…også jeg befinder mig lige midt i hvirvelvinden…jeg hænger også stadig på…men det er svært!