En stak gennemsigtighed og tre pakker højtid, tak

I går fik jeg lokket chefen med til centrum. Det sker ikke ofte, for hverken han eller jeg er gode til at gå gåsegang. Vi bliver irriterede og indebrændte og det er der ikke meget sjov ved, så vi holder os væk og finder andre steder at tilbringe fredag eftermiddag og aften. I går skulle vi ind og mødes med Oline og kæresten. De mente, at vi skulle spise på restaurant og det kunne de jo have ret i, så det gjorde vi, men først lod Kenneth sig overtale til at tage derind et par timer før, så jeg lige kunne overstå et par løse idéer omkring nye vinterstøvler og lidt opbevaring.

Opbevaringen lykkedes i fin stil. Jeg havde et spinkelt håb om en stak plexiglaskasser i Søstrene Grene, som ellers sjældent får besøg af mig, fordi jeg får hjertebanken og kvalme. Begge dele tiltager proportionalt med julens ankomst, så der var faktisk højeste alarmberedskab i går, da jeg entrerede. Kenneth slap. Steen ringede heldigvis i samme øjeblik, som vi stod i døråbningen og Kenneth mente, at de snakkede meget bedre, hvis han blev ude på Nytorv. Tølper.

I Søstrene Grene har de et dejligt udvalg af Celestial Seasonings og jeg skynder mig altid at fylde kurven med lidt til hylderne i spisekammeret herhjemme, når jeg har chancen. Det gjorde jeg også i går. Tre kasser højtidste blev det til. Jeg har ingen anelse om, hvorvidt de smager godt eller ej, men jeg er frisk på at prøve mig frem.

– og fik jeg så en vinterstøvle? Jo tak, det gjorde jeg da…

– og nej, de skal ikke bære alene, men de skal bære. Igennem.

I dag vil jeg ud at teste dem. På torvet. Hvis jeg når det, for jeg må vente på chefen og han er altså sådan én, som altid mener, at han har vældig god tid. Otteogfyrre minutter mere præcist. Kom nu!