Kvædesirup og kvædebrød eller hvordan kvæden og kvinden tåler sammenligning i en smuk mands mund

Jeg er jo så heldig, at mine kvæder i år har betænkt mig med en kæmpestor portion frugt. Mange kilo endte det med og den slags kan jo forvandles til det pureste guld.

Kvæden er ren magi for mig. Jeg elsker den. Jeg husker, at jeg blev introduceret for den i form af kvædete af Helle, min bedste veninde, som jeg drak usandsynligt mange potter te sammen med hver eneste eftermiddag, mens vi lyttede til musik og lavede lektier. Og snakkede. Om drenge og unge mænd. Muligheder. Det var en herlig tid og det var også her, jeg lagde grunden til min livslange forelskelse i kvæden.

Teen er måske ikke den mest eksotiske indgang til kvædens magi, men den gav mig allerede dengang en idé om, at selve frugten måtte være vidunderlig, når alene lidt tørret frugtkød kunne give sådan en aroma og ikke mindst den dejligste te, jeg vidste. Det skulle vise sig, at jeg forelskede mig ved første blik, da jeg endelig fik fingrene i en kvæde.

Jeg fandt den inde på Israels Plads en lørdag morgen, hvor Kenneth forlængst var taget på arbejde og jeg havde taget cyklen ind langs Nørrebrogade ude fra Runddelen, hvor vi boede. På styret var cykelkurven, som skulle fyldes med frugt og grønt og ikke mindst store bundter friske blomster. Jeg parkerede i udkanten af markedet og tog kurven over armen og trådte ind i virvaret af købere og sælgere.

Hos en af de handlende lå en, for mig, ukendt frugt stablet i kassevis. Jeg er nysgerrig af natur og spurgte straks, hvad det var for en frugt. Indehaveren fortalte, at det var magiens og kærlighedens frugt. Han tog en af de dunede, bløde frugter og lagde i min hånd, bad mig mærke dens bløde yderside, men fornemme dens stærke indre. Han bad mig dufte til den og alt imens jeg fulgte instrukserne, sagde han, at denne frugt var præcis som kvinden. Blød udenpå, stærk indeni og insisterende velduftende, hvis man kom tæt nok på. Så var jeg solgt, for jeg er nem at forføre.

Nu måtte jeg have frugten med hjem. Flere kilo. Uden at vide, hvad jeg skulle bruge frugterne til, tog jeg dem med hjem. De landede på spisebordet, hvor de i mange uger spredte velduft til hele lejligheden og til sidst forvandlede jeg dem til marmelade, som smagte af Tusind og én nats eventyr. Jeg var forelsket. Den forelskelse holder endnu.

I dag har jeg selv kvædetræer i haven. To små, forholdsvis nye træer, som giver dejlig, eksotisk frugt, som jeg forvandler til vintergodter.

Der er kogt kvædesirup. Det smager vidunderligt på pandekager. Det smager vidunderligt på is. Det smager vidunderligt på det meste. Det skal forsøde yoghurt, risengrød, brød, dej og alt det andet, som tåler en aroma, som er helt unik og dejlig.

Kvæderne er kogt til mos og er dryppet af i saftpose et døgns tid. Siden er saften kogt til sirup med lige dele sukker og kærlighed. Et af glassene er suppleret med to kanelstænger. Måske det bliver fremtiden, men det får tiden vise. Jeg tror, at jeg tager hul på kanelvarianten omkring juletid. Det vil passe. Mmmm…

Jeg har også lavet kvædebrød eller Cotognata om du vil. Frugtlæder kan vi også kalde det, for idéen er, at den fint kogte og sparsomt krydrede frugtmos skal lufttørre, så den bliver læderagtig. Når den er tør, drysses den med sukker og opbevares tørt i en dåse med fedtpapir mellem. Det smager vidunderligt i skiver på ost. VIDUNDERLIGT.

I år er der eksperimenter i gang, for jeg har også fyldt mosen i små, smukke kageforme. Sådan en lille kvædeblomst vil gøre sig godt som centrum på et ostefad, er jeg sikker på. Disse første slap formen frivilligt, men jeg har endnu en stak i forme med væsentligt flere hjørner og krummelurer, så dem venter jeg tålmodigt på lige nu. De skal give slip af sig selv. Ingen hjælp. Langsomt, skal de glide ud af formen og lande på det sukkerdryssede fedtpapir.

Kryds lige fingre for, at det sker.

Relaterede skriv

38 kommentarer

  • Svar
    Kvæder i forklædning af Slagt en hellig ko
    28. november 2013 at 16:36

    […] kan læse historien om min introduktion – og dermed livslange forelskelse i kvæden – lige her […]

  • Svar
    Claus Bille Knudsen
    25. september 2013 at 13:06

    Hej Liselotte.
    Min kone og jeg var så heldige at støde på en vildt voksende kvæde forleden. Og dem måtte vi jo selvfølgelig ha nogle med hjem af. Jeg var slet ikke klar over at kvæde kunne bruges til så mange ting som der er beskrevet på siden her, men det kan være at vi skal ha prøvet nogle af opskrifterne af. I første omgang vil vi blot gerne lave kvæde te. i hat tænkt os at skære kvæderne i skiver og tører dem i ovnen. Men vi ved ikke på hvor mange grader og hvor længe de skal ligge 
    På forhånd tak for dit svar.
    Venlig hilsen
    Claus Bille Knudsen

  • Svar
    Lisegrete Blach
    23. oktober 2012 at 02:11

    Kære Liselotte!

    I forbindelse med din fremstilling af kvædesirup vil jeg gerne stille dig et spørgsmål!Du skriver, at saften er kogt til sirup med lige dele sukker og kærlighed! Hvor meget sukker bruger du i forhold til mængden af saft og hvor lang tid skal den koge?   Jeg skriver godt nok, at kvæderne skal forvandles til bl.a. sirup, men med dette produkt er jeg novice og har ledt efter en opskrift på netop kvædesirup uden at kunne finde en!

    Jeg glæder mig til at høre nærmere om ovennævnte og siger på forhånd tak for dit svar!

    Venlig hilsen
    Lisegrete Blach
           

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      23. oktober 2012 at 09:34

      Jeg bruger 1 del sukker til en del saft og koger bare ind, til jeg synes, at det har en passende konsistens :-)

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    22. oktober 2012 at 06:58

    Kvæden er virkelig en skøn frugt og det lyder som en rigtig god høst, du har fået i huse, Lisegrete :-)

  • Svar
    Lisegrete Blach
    21. oktober 2012 at 21:25

    Kære Liselotte!

    Jeg kan fortælle, at jeg i dag har høstet kvæderne fra mit lille træ. Det blev til 265 stk. i varierende størrelser og de står nu og dufter vidunderligt i vor lille 8-kantede tepavillon, inden de skal laves til: Marmelade, gelé, kvædesirup og kvædebrød. 

    For et par år siden skulle vi til julefrokost hos familie i Fakse og vi leverede bl.a. en stor, fransk brieost. Den blev serveret med et lige så stort kvædebrød. Dette havde det smukkeste aftryk af en svensk Dalarhest, da jeg havde købt nogle kobberting, som inden i var fortinnet, dvs. så kan de bruges til mad. Jeg havde gnedet lidt rapsolie rundt i formen, iden jeg fyldte den med et lag nykogt kvædemos – ikke alt for tykt. Efter nogen tid blev kvædebrødet “slået” ud af formen og tørrede færdigt. Ved serveringen havde jeg lagt kvædebrødet med hestemotivet oven på brie-osten, dvs. når man skar en trekant ost ud, fulgte der jo også en trekant kvædebrød med og det smagte vidunderligt!

    Venlig hilsen
    Lisegrete Blach         

  • Svar
    Pernille
    18. november 2011 at 11:09

    Kvædethe er min foretrukne. Den hele frugt har jeg endnu til gode…
    Men jeg kan mærke din glæde smitter og får mig til at ønske nærmere bekendtskab.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      18. november 2011 at 13:21

      Uhm, skynd dig, Pernille :-)

  • Svar
    Mona
    17. november 2011 at 11:55

    Sidste år lavede jeg kvædesirup med chili – de stærke! Det var altså meget, meget lækkert, både til ost og eksotiske retter.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      18. november 2011 at 13:20

      Åh… jeg glemte chili, Mona :-(

  • Svar
    Lisbeth - Brønshøj
    16. november 2011 at 23:14

    Jeg bliver bare helt stille betaget af de smukke fotos…hele vejen igennem bare så i orden.

  • Svar
    katrine
    16. november 2011 at 17:30

    Har også fået en stor pose kvæder igår, men jeg kender kun opskrift på kvædegele, så det har jeg allerede lavet. Du skriver kvædesirop, og så har jeg nu ledt efter en opskrift på det, men uden stort held? VIl du dele din opskirft? KH Katrine

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      17. november 2011 at 09:57

      Jamen jeg koger bare kvæderne i lidt vand, lader saften dryppe af et døgns tid og koger saften ind med sukker til en dejlig, aromatisk sirup :-)

  • Svar
    Dorthe
    16. november 2011 at 16:45

    Sikke dog en vidunderlig salgstale ham grønthandleren kom med. Jeg kan godt forstå, at du måtte have nogle af de kvæder med hjem dengang.
    Jeg elsker også kvædete – andet med kvæder har jeg endnu til gode.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      17. november 2011 at 09:56

      Du må endelig prøve kvæden på andre faconer, Dorthe. Du vil blive så glad :-)

  • Svar
    Annegrete Olesen
    16. november 2011 at 16:17

    Lyder skønt. Er det ikke den frasiede saft du koger til sirup og ikke de afdryppede kvæder ?
    Kh AG

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      17. november 2011 at 09:49

      Jo selvfølgelig, Annegrete :-)

  • Svar
    Deborah
    16. november 2011 at 15:05

    Uhm det lyder godt. Kan være, jeg skal prøve også. Jeg mener, jeg har set kvæderne hos min meget alsidige grønthandler. Skal du prøve tærten også? Eller har du omsat dem alle?

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      17. november 2011 at 09:47

      Jeg har ikke brugt alle, men om jeg når til tærten er jeg usikker på, men faktisk tænkte jeg, at den marmelade, jeg gerne laver, snildt kan anvendes som fyld, så… :-)

  • Svar
    Helle
    16. november 2011 at 14:04

    Man får jo helt lyst til at prøve, efter den forførende “kvædetale”. Dine skriblerier har det med at forføre Liselotte ;-)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      16. november 2011 at 14:13

      Jeg håber, at min forførelseskunst ender i noget sjovt, godt eller dejligt så, Helle :-)

  • Svar
    Anne-Marie
    16. november 2011 at 13:52

    Kvæden er helt fantastisk. Når man koger den gule frugt, får man den yndigste lyserøde saft – det er da urtroligt, hvad naturen kan, når den får lov! Prøv også at bruge kvædesirup på vintersalaten, på gulerodssalaten, på lagkagebunde osv. Kun fantasien sætter grænser.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      16. november 2011 at 14:13

      Sirup kan anvendes tusinder steder og det er kun fantasien, som sætter grænser og ja, naturen er fantastisk :-)

  • Svar
    Sheila Nielsen
    16. november 2011 at 13:42

    Sikke en smuk beskrivelse af kvæder og hvad de kan blive til; du skriver fantastisk. Hvis du nogensinde overvejer at blive sælger, er jeg sikke på du er så velformuleret, at du ville kunne sælge is til en eskimo.. :-)

    Jeg har aldrig set, mærket eller smagt en kvæde – men når vi er i Søstrene Grene eller et supermarked med løs the, KAN jeg ikke gå forbi hylden uden at klappe låget op til Kvæde Theen og dykke hele mit hoved derind. Det er som alle verdens smukke, søde dufte er samlet i kvæde. Vidunderligt. Sikke nogle skønne ting du har lavet af kvæderne.
    Man bliver helt misundelig :-)
    ~Sheila~

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      16. november 2011 at 13:44

      Kvæden er tusinde og én nat, synes jeg. Duften er helt sin egen og jeg elsker den, Sheila :-)

  • Svar
    Trine F
    16. november 2011 at 13:12

    Kan huske mine morforældre havde en lille busk med citron-kvæder, de blev dog kun brugt til at ligge i skuffer med lommetørklæder så de duftede dejligt når man skulle pudse næse ;-D
    Men der er vist flere slags, hvilken har du ? kunne godt tænke mig en busk i min have.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      16. november 2011 at 13:43

      Jeg har aldrig hørt om citron-kvæder, men måske det er dem, jeg kender som japanske kvæder? De dufter dejligt og er ikke store, så de kan snildt ligge i en skuffe og sprede velduft :-)

      Jeg har to pærekvæder i haven :-)

  • Svar
    Lene - Bag havelågen
    16. november 2011 at 13:12

    For dælen da! Jeg tror også lige jeg blev forelsket på et splitsekund.
    Havecenter – here I come!

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      16. november 2011 at 13:42

      Mmm… godt at jeg kan inspirere :-)

  • Svar
    Karin
    16. november 2011 at 13:06

    Hvor ser det fint ud. Kunne godt tænke mig at prøve at lave frugtlæder og hvorfor ikke med kvæder :-) Jeg går ofte forbi en busk som er placeret yderligt i en have og nu har jeg i et par år lagt mærke til at de ikke bruger frugterne. Overvejer at gå ind og ringe på…

    Kan kvædegeleen godt tørre når den er så massiv?

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      16. november 2011 at 13:42

      Ja, det kan den. Det tager dage og måske mere end en uge, men det tørrer og til sidst dyppes det i sukker og pakkes til en gråvejrsdag :-)

  • Svar
    Eva_O
    16. november 2011 at 12:38

    Jeg krydser for de slipper uden “skår”…

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      16. november 2011 at 12:48

      Halvdelen havde for et øjeblik siden… men der er stadig tre tilbage, Eva :-)

  • Svar
    Lis
    16. november 2011 at 11:52

    Jeg bliver også nødt til at prøve, men jeg er tålmodig, så jeg venter til næste år med frugt og fremstilling deraf.
    Det er så dejligt at lærer nyt hele tiden, så tak for introduktionen i et kærlighedsforhold, kvæde og kvinde imellem. _ Jeg må også forbi min thehandler og prøve.

    God og dejlig onsdag til dig.

    kh. Lis

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      16. november 2011 at 12:47

      Jeg håber, at du også finder ud af, at du kan lide den, Lis :-)

  • Svar
    Mette
    16. november 2011 at 11:44

    Jamen for pokker Liselotte! Efter sådan en vidunderlig smuk beretning om et simpelt stykke frugt bliver jeg jo nødt til at prøve at købe nogle stykker. Jeg kendte ikke meget til kvæder inden jeg blev introduceret til dem på din blog, men det gør jeg sørme nu og jeg bliver da nødt til at gøre noget ved sagen efter denne smukke og billedlige salgstale…..

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      16. november 2011 at 12:47

      Det er en fantastisk frugt, men jeg tror altså, at nogle HADER den, Mette, så duft først :-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)