Luciaaspirant, det er mig…

Morgen er gået over i formiddag, som raskt er på vej over i middag, da vi endelig ser resten af huset udenfor dyner. Der drikkes kaffe, snakkes og hygges i og omkring køkkenet, som er husets hjerte. Det er her vi sidder og snakker ører af hinanden, eksperimenterer med strikkepinde, spiller spil, leger med alle de iPads, som pludselig er under tag og udveksler idéer, grin, vittigheder og kærlighed. Det er dejligt. Åh, så dejligt.

Ind imellem kommer der idéer på bordet, som straks må omsætte i strik. Jasmin ønsker sig et strikket, flettet pandebånd og hendes dejlige mor er ikke sådan at slå af den imaginære pind, så det er bare et smut ind forbi Garnudsalg og retur kommer hun med det lækreste angora, som straks forvandles til strimler, som siden skal flettes. Jeg følger trop. I gråt og uld og cashmere. Vi følges ofte.

Resultatet er forrygende. Den varmeste krans af fjerlet, luksuriøs varme og lige dér, hvor man altid mangler.

Vi havde ingen opskrift, men en idé. Vi gjorde sådan her: Ethundredeogenogtredive gram strikket på pind 8. Femten masker, tre strimler i glat og en længde, som når lige omkring hovedet. Det hele flettes med kærlighed og syes sammen med diskrete maskesting og voila, man er hot. På mere end én måde ifølge niecen og hun må jo vide det, tænker jeg.

Kald mig bare Luciaaspiranten.

 

Relaterede skriv

12 kommentarer

  • Svar
    Karina
    27. december 2011 at 23:32

    Åh, jeg ville også give en halv arm for at vide hvor det cover er fra. Præcist sådan et jeg leder efter… Rigtig smukt pandebånd!

  • Svar
    Liselotte
    27. december 2011 at 10:17

    Det er vildt sødt, det pandebånd. Måske jeg skal lave et mere, tænker jeg…

  • Svar
    Sole
    27. december 2011 at 05:30

    Det er skisme da de rappeste pandebaand, der laenge er set!!!!

  • Svar
    Signe
    26. december 2011 at 19:36

    Umanérlig lækkert iPad-etui – hvor mon det er fra?

    • Svar
      Liselotte
      27. december 2011 at 10:16

      Åh manner… jeg kan ikke huske det, Signe. Sorry :-(

  • Svar
    Sheila Nielsen
    26. december 2011 at 18:29

    -De unge har HELT styr på hvad der er in and not. (-Jeg ved mest om det sidste, ifølge min Hormonella Frøken herhjemme)
    Jeg har efterhånden også hæklet en del til min teen, men det er jo bare dejligt at de kan inspirere og give ny gnist til lysten til at omsætte garn til brugbar beklædning.
    Dette pandebånd er rigtigt fint! Jeg fik et billede af Pia Raug på nethinden lige pludselig – men det er jo bare en positiv reminder om at vi er nogen, for hvem retro ikke bare er et begreb men at vi rent faktisk har bevæget os i den tidsperiode der nu er in. Sjovt, på en nostalgisk og underfundig måde… :-)
    ~Sheila~

    • Svar
      Liselotte
      27. december 2011 at 10:16

      Ha ha ha… ja, Pia Raug… og vi HAR jo allerede været der, Sheila :-)

  • Svar
    Dortheivalo
    26. december 2011 at 15:56

    Lige akkurat det pandebånd har jeg også gemt opskriften på, så det kunne strikkes, når igangværende projekt er færdigt. Det er superflot

  • Svar
    Benedikte
    26. december 2011 at 15:17

    Hvor er det sejt! Og bare sådan lige!
    Helt sikkert lige et projekt jeg må i gang med der!!
    Jeg er fuld af beundring! Ikke kun over strik, men over julehyggen i det hele taget. :)

  • Svar
    diana rose
    26. december 2011 at 12:55

    Kæreste Liselotte.

    Glædelig bagjul.

    Ja, hvem andre end du……
    Jeg mangler ord………
    Men mon ikke, flot, fantastisk originalt dækker – bare lidt?
    Knus fra Diana

  • Svar
    Trine F
    26. december 2011 at 12:29

    Fantastisk, måske det lige er sådan en man skal have gang i , hvis det nu skulle gå hen og blive koldt.
    Fortsat god dag til jer

  • Svar
    Susanne
    26. december 2011 at 12:03

    Hvor er det en sjov ide og resultatet er forrygende, måske man skulle…..

  • Tak for at du gør det endnu sjovere at læse med herinde :-)