Ferietirsdag med dadler, dun og dejlig dandering

I går blev helt anderledes, end jeg havde sat næsen op efter. Jeg havde forestillet mig, at jeg skulle rydde op, støvsuge, vaske tøj og måske ende i sofaen med et strikketøj og en god film. Sådan gik det ikke, for Oline fik mig lokket til byen. Hun havde lidt ærinder og så var der jo udsalg. Det bliver udholdeligt, når man ikke samtidig skal bytte. Vi skulle ikke bytte, så vi købte i stedet. Til halv pris. Smukke tekstiler til hende den smukke og en dejlig, varm vinterjakke til hendes mor. Ægte dun. Belært forlængst af chefen er jeg aldrig forfaldet til at købe andet. Det kan ikke betale sig, siger han. Jeg klikker hæle og køber dun med indlagt luksus. I går altså til halv pris. Det er noget ved, skal jeg hilse at sige.

Vi stillede os ned på Frederikstorv og ventede på, at chefen kunne forlade forretningen og hente os. Oline holdt vagt, mens jeg tømte den gode grønthandler på den anden side af torvet. Der blev købt ind til grøntsagssuppe med hot chili og gode fladbrød. Der blev købt friske frugter og et enkelt sesambrød til hende, inden jeg fandt vej over pladsen. I det samme kom Kenneth. Man må sige, at han forstår sig på at gøre os glade.

Oline fik en kammerat på besøg, så der var travlt om langbordet og det ses faktisk i dag, for vi endte trætte med at snige os i seng med skyklapper på. Til gengæld er der lidt at bestille i dag og jeg skulle jo nødig komme til at kede mig i ferien…

Måske en oprydning ville give mental plads til sjov og ballade? Jeg tror det…

Vi har juletræ endnu og det er forbudt at fjerne det, så jeg lader være, men en støvsugning ville klæde gulvet omkring træet. Sofaen trænger også, for Oskar er familiehund med brugsret til alt, så hans foretrukne pladser er et par steder i sofaen, hvilket tydeligt ses. Selv mine forsøg med hans elskede lammeskind strategisk placeret et par steder derinde gør ikke tricket. Han kan altid finde endnu et sted at smide pelsen, den døgenigt.

At have besøg af Gitte, min svigerinde, gav mig strikkelysten tilbage. Hun kommer altid med et frisk pust og vi inspirerer hinanden, så det er en lyst. Jeg har strikket tre huer og et pandebånd på de ganske få dage, hvor hun og jeg delte morgener. Det er så dejligt.

Vi fik også fundet lidt strikkebøger frem af gemmerne og så skete det, at jeg pludselig genfandt en trøje, jeg frygteligt gerne ville strikke for et par år siden, inden chefen havde åbnet Garnudsalg. Dengang kunne jeg ikke finde garn til trøjen, men nu opdagede jeg – til udelt fornøjelse og spændt forventning – at garnet står lige inde ved siden af. Måske ikke det originale, men så absolut noget, som sagtens dækker og jeg er selvfølgelig straks gået i gang, for den trøje kunne bare blive sådan én, jeg aldrig kommer ud af herhjemme.

Trøjen er fra Country Weekend Knits af Madeline Weston.

Der er plads til hygge og strik senere i dag, så jeg tror, at jeg vil gribe støvsugeren i en fart :-)