56

Nå ja…

Det er lige før 2011 rinder ud, men inden det sker, skal vi lige mindes om, hvor smukt livet kan tage sig ud.

Høj, blå himmel og frostkys på alt giver smil og skaber eftertanke, for skal jeg være helt ærlig, er 2011 ikke året, der går over i historien som mindeværdigt, fantastisk eller uforglemmeligt. Det er sådan et rugbrødsår af dem, der er flest af, men ligesom det levner plads til forbedring, har det nu også været et af dem, som ikke har budt på flere udfordringer, end vi har kunnet klare og så kan man da i grunden kun være tilfreds.

Naturen stikker i dag. Det har livet også gjort ind imellem. Sådan er det at være til stede midt i det med en sjæl, som skal og må brænde og som forsøger at være nærværende og empatisk med alt, hvad der følger af sådan en tilgang til livet. Hjertet smerter med mellemrum. Mest fordi det ser, at nogle af de mennesker, jeg elsker, må træde stier, som er fulde af forhindringer, jeg ikke kan fjerne for dem. Jeg vil så gerne, for sådan er jeg indrettet.

Tousindeogelleve blev også året, hvor jeg lovede mig selv, at jeg ikke rakte ud i verden, før jeg havde favnet hjemme. Det har været sundt. Det har været nyt, anderledes og svært, men belønningen har været, at jeg i langt højere grad har været til stede lige der, hvor jeg bliver overøst med ubegrænset kærlighed, tryghed og omsorg. Det har været godt for mig. Jeg trængte, viste det sig.

Jeg har husket at grine. Mest af mig selv. Det er det vigtigste grin, synes jeg. Når man kan det, kan man alting. I hvert fald det meste.

Jeg vil øve mig på at grine mere af mig i 2012. Det er et løfte.

Jeg har aldrig intentioner om at omlægge livet ved årsskiftet. Jeg er for kendt med mig selv til at vide, at det aldrig nogensinde resulterer i noget som helst. Jeg lover kun mig selv sådan nogle ting, som jeg indlysende vil overholde. Det kunne være at spise god chokolade, grine højlydt, være pinlig for en femmer og huske at skifte garderoben ud med jævne mellemrum.

Alt det andet. Alt det med at begynde at løbe, stoppe med at drikke vin og huske at rense huden hver aften inden sengetid overlader jeg trygt til alle andre.

Jeg vil stadig nægte at løbe efter andet end Oskar, når han stikker af i retning mod Gugvej. Jeg vil drikke min vin med god samvittighed og jeg vil endda drikke så meget af den, at det begynder at summe i mine tæer. Jeg vil fortsat vælte i seng med gammel mascara og resterne af en velment lipgloss, når klokken er blevet kvart over kvalme. Jeg vil med andre ord fortsætte i samme, skæve spor.

Jeg vil stadig lyve. Jeg vil fortsat overdrive og hellere pynte rigeligt end holde mig til sandheden. Sådan er jeg. En løgnhals. Men aldrig når det gælder.

Jeg vil vist bare være Liselotte på godt og ondt. Jeg er god til at tilgive. Både andre og mig selv. Sikke et held, tænker jeg. Det gør unægteligt livet lidt nemmere. Og sikkert også totusindeogtolv.

Må du komme sidelæns ind i 2012 og gerne med champagne i håret og kys på…

Godt nytår!

Du vil sikkert også kunne lide