15

Omstillingsparat eller hvordan jeg om lidt bliver en smule klogere på sød, ungarsk hyggespise

Der er kun én ting, der fungerer i dag; at blive indendørs, tænde en bunke stearinlys, brygge en kande skoldhed te og finde strikketøjet frem. Vejret er aldeles modbydeligt. Jeg ved det, for jeg har været ude i det. Dagen var egentlig kontordag, men endte som noget helt andet. Ude i verden har jeg været. Nu er jeg hjemme. Jeg er et skravl med kvalme, hovedpine og minus energi, men jeg er ikke den eneste. Kenneth har det på samme måde, men ligesom mig, arbejder han også igennem, for ingen af os er for alvor syge. Bare sølle. Det er noget helt andet og egentlig pokkers ucharmerende og i hvert fald frygteligt irriterende.

Om lidt fløjter jeg til fyraften. Nogen gange er man nødt til at vide, hvad der skal til. Jeg dømmer Kenneth hjem til te og afslapning. I morgen er der atter en dag og der er vi to, så mon ikke det går, men når man er selvstændig er det ikke sådan lige at slippe arbejdet og passe på sig selv. Så må andre og i dag gør jeg det. Basta!

I køkkenet er Oline og (mest) Greg i gang med at lave ungarske pandekager. Det er ikke bare lige. Der skal specialfyld til og sprøde, tynde pandekager. Der er gang i alverdens ingredienser og nogle af dem er endda hentet med hjem fra Ungarn, så jeg prøver at tøjle kvalmen og glæde mig i stedet. Man skulle være et skarn ellers…

Må stormen gå udenom dig, og hvis ikke, kun give en smule knagen på de rigtige steder.

 

 

Du vil sikkert også kunne lide