Mmmm…

Nogen er mere weekendklar end andre, men ingen er i tvivl om, at fredag er her, da jeg træder ned på gaden efter endt arbejdsdag.

Egentlig vil jeg smutte op i Algade og ose lidt, men så snart jeg rammer fortorvet, kan jeg mærke, at det eneste jeg vil er hjem. Så tager jeg bestik og ændrer kurs. Jeg siger farvel og ønsker god weekend til Lone, som skal i den anden retning. Man har en ide, til en bedre kommer forbi. Pludselig virker afslapning hjemme dragende og jeg glemmer helt, at jeg havde lyst til nye tekstiler, nyt krus og lysestager. Jeg glemmer, at jeg havde en ide om knitrende tulipaner oppe fra hjørnet. Jeg vil bare ned til bilen. Af sted, tænker jeg.

Jeg skråner over Frederikstorv og når lige at gribe en bedaget herre med rigeligt indenfor vesten, inden han styrter på de glatte brosten. Som tak får jeg det bredeste smil, et blink og en spritånde, der snildt kunne afise bilen denne morgen. Han er skøn, synes jeg og han får et smil tilbage. “God weekend“, råber han, da vi begge fortsætter i hver sin retning. “Han har da styr på ugedagene“, tænker jeg.

Jeg traver ned gennem Kayerødsgade. Der er isnende koldt og jeg mærker min ånde ramme det store, bløde og varme sjal, jeg har svøbt tæt om hals og underansigt. Den forvandles til kulde, som slår tilbage og jeg gyser en smule, men jeg glemmer ikke at frydes over det smukke vejr. Solen skinner fra en skyfri himmel og verden er blød, mild og tyst.

Lige efter hjørnet er der kig ind i frisørsalonen. Den er gammeldags og sirlig. Jeg hygger mig altid med at kigge derind, hvor man stadig sidder under tørrehjelm og snupper en vandondulation i farten. De findes. Man skal bare vide hvor.

Ikke langt nede af gaden drejer jeg til højre. Jeg har kig til bilen nu. Om et øjeblik kan jeg sætte mig ind, starte den og køre hjem i eget tempo. Det er en luksus, jeg sætter stor pris på. Det er nemt og bekvemt og det er storartet ikke at skulle vente på bussen, når man trænger til en sofa. Jeg er heldig, synes jeg.

Jeg smiler stadig, da jeg skal kravle over håndværktøj og kante mig forbi stiger, som spærrer for indgangen til parkeringen. Der skal mere til at irritere mig. Det er jo for pokker weekend!