Strikkeduelig og klar om et øjeblik

Ovre på bordet står en stak strik klar. Det venter bare på, at jeg kommer forbi og snupper det med ind i stuens bedste hjørne, hvor jeg slår mig ned med varm te, en god film og strikkepindene. Det skal ikke vente længe. Om et øjeblik er vaskemaskinen færdig og jeg kan afslutte den aktivitet for i dag. Så må man gerne dovne. Behørigt.

Jeg strikker Clover. Nummer to. Den første er den grønne øverst. Nummer to er den lilla/rosa, som efterhånden kun mangler mindre end halvandet ærme. Den første er en størrelse 3 år. Nummer to er en 7/8 år. Jeg ved lige, hvem der skal have dem, hvis de altså gider, for den slags kan man aldrig vide med sikkerhed.

De er hyggelige at strikke og jeg er mindre træt af at strikke nummer to, end jeg frygtede. Det går faktisk forrygende og jeg er endda der, hvor jeg seriøst overvejer, om jeg ikke selv burde have en Clover.

Når alt det er fortalt, så lovede jeg vist også tidligere, at jeg ville dele, hvordan man opnår den fine effekt, som også Helga har valgt på manchetterne på hendes model. Det er en gammel og overraskende enkel teknik med en imponerende smuk effekt, så du skal ikke være bange for at kaste dig ud i den, hvis du kan strikke ret. Så kan du strikke den.

Du starter med at slå op med din første effektfarve (A). I mit tilfælde er det den mørke viol. Efter endt opslagning, strikker jeg en pind ret retur.

Nu er jeg klar til at starte effekten og tager min bundfarve (i dette tilfælde den lyserøde/lilla).

Pind 1: Jeg strikker en ret, løfter den næste maske over på højre pind med garnet liggende på bagsiden af arbejdet…  og fortsætter sådan skiftevis en ret med bundfarven, en maske løst af i effektfarven (A) indtil pinden er strikket. Afhængig af antallet af masker slutter du med enten en eller to masker ret i bundfarven.

Pind 2: På næste pind skal du gøre det samme – strikke ret over dine masker i bundfarven og løfte masken af, når det er effektfarven (A). Også denne gang skal du huske, at garnet løber på bagsiden af arbejdet – altså på modsatte side af tidligere, for nu vender den anden side jo udad/indad. De løse tråde skal nemlig skjules/ligge pænt på bagsiden af arbejdet.

Pind 3 og 4: Nu tager du den næste effektfarve (B) og strikker to pinde ret med den.

Pind 5: To ret med bundfarven (du skal nu forskyde de små “knopper” en maske, så derfor starter du med to ret), løfter den næste maske over på højre pind med garnet liggende på bagsiden af arbejdet…  og fortsætter sådan skiftevis en ret med bundfarven, en maske løst af i effektfarven (B) indtil pinden er strikket. Afhængig af antallet af masker slutter du med enten en eller to masker ret i bundfarven.

Pind 6: På næste pind skal du gøre det samme – strikke ret over dine masker i bundfarven og løfte masken af, når det er effektfarven (B). Også denne gang skal du huske, at garnet løber på bagsiden af arbejdet.

Pind 7 og 8: Nu tager du den næste effektfarve (C) og strikker to pinde ret med den.

Disse otte pinde udgør mønstret, så god fornøjelse med at forsøge dig med en af de helt sjove og meget nemme effekter man kan opnå med kun ret :-)

PS – Jeg yder ikke yderligere strikkehjælp. Hvis du ikke kan få det til at lykkes med denne beskrivelse er det helt sikkert fordi, at jeg er stinkende ringe til at forklare og så er det sådan. Jeg gør det af et godt hjerte og deler gerne, så jeg håber, at du lykkes med det. Jeg krydser i hvert fald fingre, skal du vide ;-)

 

Relaterede skriv

19 kommentarer

  • Svar
    Hildegunn
    28. juni 2015 at 12:43

    Hei! Så nydelig genser du har strikket!! Jeg har vært i København i helgen og kjøpt Clover mønster og tynt ullgarn. Stemmer det at det skal brukes to typer garn i bunnmønsteret? Jeg kjøpte bare som sagt ett tynt ullgarn. På ermene tenkte jeg å bruke rester.

  • Svar
    Anna Ingeborg
    29. marts 2012 at 10:39

    En herlig blogg du har.  Har vært her innom flere ganger;)) Du bruker nydelige farger, og jeg takker for din deling av denne fantastiske strikketeknikken.  Nå har jeg prøvd den, og den er helt nydelig!  Tusen takk igjen fra en strikkemor i Norge ;))

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      30. marts 2012 at 08:14

      Tak for de dejlige ord, Anna Ingeborg og velkommen til :-)

  • Svar
    Marianne Bentzen
    11. marts 2012 at 21:35

    Tusind tak for opskriften, som jeg lige om lidt, vil øve mig på. Jeg skal færdiggøre en hyggesveater med kabelstrik til mit barnebarn, der venter tålmodigt.

    Dejligt at se, at du er ovenvande igen.

    Kh Marianne

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      12. marts 2012 at 08:54

      Hvor er det dejligt, at du har børnebørn at strikke til, Marianne :-)

  • Svar
    Tina - omme i London
    11. marts 2012 at 11:08

    Liselotte – du er bare en knop! :) Tak for beskrivelsen, som fungere perfekt!

    Unikarina – skift rosa ud med en laekker groen eller blaa, saa kan den sagtens gaa med de andre to yndlingsfarver. :)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      11. marts 2012 at 11:11

      Herligt at høre, at du kan finde ud af det, Tina :-)

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    11. marts 2012 at 10:27

    Det er godt, at I har lyst til at prøve. Teknikken er sjov og effekten imponerende :-)

  • Svar
    Winnie Proud-Swaan
    11. marts 2012 at 00:42

    Mange takk for at du deler den flotte strikketeknikk….den skal prøves  ((^^;))

  • Svar
    Hjortebjerg
    10. marts 2012 at 21:42

    1000 tak for at du gider bruge tid og kræfter på at dele! En teknik der helt sikkert skal afprøves – skønt med simple tricks der får resultatet til at ligne en million.

    Fortsat god lørdag aften!

  • Svar
    MarianneL
    10. marts 2012 at 21:20

    Smukt- nogle få pinde at det og resten i helt alm. Glat eller ret – og det ligner – ja det gi’r tihvertifald et stykke strik der virker tiltrækkende på mig ;)
    Tak fordi du deler.
    Ps. Hils din flinke mand og tak ham for hans meget hurtige svar – i dag :0))

  • Svar
    Sole
    10. marts 2012 at 19:51

    Hvor dejligt at “se” dig på benene igen….. og med skønne strikkeprojekter. RIGTIG god week-end. Min startede idag med en fantastisk frokost på Frk. Barners kælder i Helgolandsgade, den kan kun anbefales, hvis man ind imellem er til god gammeldags dansk frokost!!!

  • Svar
    Lis
    10. marts 2012 at 19:15

    De to Clover ser enormt fine ud. Lækre farver.

    Jeg har forstået teknikken, så mon ikke alle andre også kan. I fald de ikke kan, er det under ingen omstændigheder din skyld.

    God lørdags nydning til dig, min starter lige om et øjeblik.

     

    Kh. Lis

    • Svar
      Inge-Lise Berthelsen
      10. marts 2012 at 19:41

      Hej Liselotte

      Nu har jeg fulgt din blog i over et år. Den må jeg lige omkring dagligt. Du kan noget med sproget der er helt fantastisk. Jeg holder meget af dine beskivelser om en dagligdag der indeholder fortællinger, følelser,grin, og et dejligt optimistisk livssyn. Og så er der jo dit strikkegen, din evne til at finde lækre modeller,og sætte farver sammen. Det er så inspirende,at jeg er startet med at strikke igen efter mange års pause. Jeg er selvfølgelig helt vild med din mands garn, de smukke farver og den fantastiske kvalitet. Jeg mangler lige at nævne dine flotte fotografier. Så tak for du vil dele noget af dit liv.

      Inge-Lise

       

       

  • Svar
    Hanne
    10. marts 2012 at 18:48

    Det var noen lekre gensere du strikker, må se om jeg finner mønster på dem… takk for at du deler den flotte teknikken, den må prøves! Ha en herlig strikke kveld hos deg!

  • Svar
    Christine
    10. marts 2012 at 18:08

    Hvor er de bare fine. Rigtig søde farver! Hvilket garn (fra Kenneth, selvfølgelig) har du strikket dem i?

  • Svar
    unikarina
    10. marts 2012 at 17:17

    Jeg skal prøve denne teknik på et tidspunkt. Tak fordi du deler. Jeg havde håbet, at min kusine ventede en pige – jeg var så vild med den rosa med lilla og orange. Det havde jeg tænkt ind i et projekt… Men det bliver en dreng – og den rosa farve må vige!

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    10. marts 2012 at 17:11

    Tak for de pæne ord og rigtig god fornøjelse med det, Ulla :-)

  • Svar
    Ulla V.
    10. marts 2012 at 17:07

    Man kan vist kun elske at få 2 så fine trøjer – både piger og moder. Det er sødt af dig at forklare hvordan man laver det smukke farvespil. Det fænger øjet på den mest behagelige måde og skal helt sikkert prøves. :)

  • Tak for at du gør det endnu sjovere at læse med herinde :-)