Morgenkaffe & tænketid

Dagen startede med en kaffemaskine, der strejkede. Ingen morgenkaffe. Afkalkning!, skreg maskinen i stedet. Der var ingen vej udenom. Jeg måtte i gang med at afkalke og det inden klokken var slået syv.

Den slags kræver manual eller mand. Jeg er skidt til at læse manualer, så jeg vækkede i stedet Kenneth. Helt populær var jeg ikke, men da jeg fik formidlet, at det var enten tidligt ind i verden eller ingen morgenkaffe, gik det alligevel og jeg var i gang. Det er tidskrævende. Maskinen gør det grundigt, når den gør det. Imens startede jeg vaskemaskinen og ryddede køkkenbordet. Og luftede Oskar. Og frøs, for solen skinner smukt, men der er koldt derude.

Bagefter var der kaffe. Rigelig og skoldhed…

– og ranunkler. I påskefarve og ellers ikke noget, jeg gør i, men de pynter. Jeg er vild med dem. Og mit nye, ryddelige værelse er jeg vild med. Med sofaplads og bordplade med rum til alting. Og garn i sirlige bunker og smukke farver står og venter, mens jeg tænker. Længe. Det er sådan noget, ferier er til.

Relaterede skriv

14 kommentarer

  • Svar
    Berit
    3. april 2012 at 11:42

    Ranunkler – hvis man smager på ordet, kan man da ikke andet en at holde af!

    Gad vide, hvem der fandt på det sjove navn.

    God påske til dig og familien!

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      3. april 2012 at 12:14

      Tak og rigtig god påske til dig også, Berit :-)

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    3. april 2012 at 11:21

    Kaffen smager ekstra dejligt, når man har ventet længe på den :-)

     

  • Svar
    Conny
    3. april 2012 at 11:07

    Føj for en start på dagen – godt, du havde morgenduelig mand, når manual ikke lige er dig :) Jeg synes ranunkler er dejlige, minder om pæoner og fås i mange dejlige farver – kan plantes ud og med lidt held lyse op til næste forår igen.

  • Svar
    Fríða
    3. april 2012 at 10:29

    jeg synes jeres ranunkler er smukke, i alle farver, har aldrig set dem heroppe. glæder mig til at få billeder af dit “nye” værelse.

    kh.fra Island

    Frida

  • Svar
    Sandra
    3. april 2012 at 10:22

    Ranunkler er ellers ikke min kop the – men som du her præsentere dem, så er de smukke :-)
    God tirsdag til dig og dine.

  • Svar
    lissy
    3. april 2012 at 10:01

    ubehagelig morgenstund, her var der ekstrem flot solopgang,med kaffe…god påske lissy

  • Svar
    Madam M
    3. april 2012 at 09:50

    Må jeg anbefale en stempelkande til kaffebrygningen?

    Den strejker aldrig, virker selvom strømmen går (når man altså har gaskomfur) og skal ALDRIG afkalkes…..

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      3. april 2012 at 11:21

      Jeg har adskillige stempelkander, Madam M, men de laver ikke den gode kaffe, som min brygger gør. Den maler først bønnerne, når jeg beder den om en kop kaffe og den skummer min mælk, som intet andet… så jeg gider godt vente lidt på den kaffe ;-)

  • Svar
    Erika
    3. april 2012 at 09:39

    De er ualmindeligt smukke, ranunklerne. Godt at morgenkaffes blev reddet og at en spritny og lang feriedag ligger foran os. :-)

  • Svar
    GitteSP
    3. april 2012 at 09:31

    Skønne ranunkler, en af mine ynglingssorter – dog har jeg det som dig mht farven!
    Sikke en morgenstart – godt det er ferietid! Glæder mig til at se efter-fotos af bordplads og tilgængelig sofa ;-)
    God dag :-)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      3. april 2012 at 09:33

      Gule blomster har jeg aldrig været rigtig vild med, men disse er da skæppeskønne og påske er det jo lige om et øjeblik ;-)

  • Svar
    Hege
    3. april 2012 at 09:31

    Kanskje må jeg kjøpe noen ranukler, jeg også. De var jo vakre. Her i huset har vi ingen kaffemaskin. Til gjengjeld har vi et neglisjert hus. Det vaskes og ryddes i den grad at det skal holde til påsken 2013. I dag blir det gulvvask før det tillates feriekos. Sånn skal også ferien brukes.

    Ha en god dag der nede i syden.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      3. april 2012 at 09:32

      Her trænges også til oprydning og rengøring, Hege, men jeg tror, at jeg strejker i dag. Jeg skal i stedet hjælpe chefen med diverse opgaver og så er tiden jo også investeret viseligt, tænker jeg, for så kan han måske holde fri i påsken også. Det ville være dejligt :-)

    Tak for, at du gør det endnu sjovere, at læse med herinde :-)