18

Man skal jo se lyst på det, men hvad gør man, når man ikke kan tåle at gøre netop det?

Nå ja, Rom blev ikke bygget på en dag og min forkølelse/influenza forsvandt bestemt heller ikke på samme tid, men der er bedring at spore. Jeg har stadig lidt feber og mine øjne løber stadig i vand, er rødsprængte og lidt uhyggelige, men jeg har kun nyst måske seks gange foreløbig og jeg mener også at det er relevant at påpege, at bunken af næsesnydningskleenex er i aftagende, hvilket min hud i underansigtet vil påskønne i en grad, det sjældent er set tidligere.

Mine øjenomgivelser er hævede. Jeg er rødsprængt i og udenom og allevegne. Jeg er også hudløs og jeg er nærtagende, febervarm og ynkelig. Faktisk er jeg ikke særlig godt selskab. Mine omgivelser er vist bedst tjent uden al for meget mig, men så er det jo heldigt, at fysikken bestemmer.

I dag er det lykkes mig at sove en god del af formiddagen væk. Siden fik dagen ben at gå på, da jeg lånte Paradisets Have af Lisbeth Brun. Det er sådan en stille bog, man kommer til at forgribe sig på og eftersom det er første dag siden påsken, at øjnene vil samarbejde i en grad, så læsning er muligt, har jeg altså læst igennem lige til den bittersøde ende.

Jeg er klar over, at træer ikke vokser ind i himlen, så jeg er bare glad for at konstatere, at der er håb forude.

Som om der aldrig var  det… men det her er altså en mandeinfluenza. Bare så du ved det! ;-)

Du vil sikkert også kunne lide