Slagt en hellig ko

Kampe skal vælges med omhu

mandag 23. april 2012 · 13 kommentarer · Øjebliksbilleder

Mandag er sej at få taget hul på. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, for jeg har haft en dejlig weekend fyldt med meget af det, jeg holder af. Alligevel synes jeg, at den var alt for kort. Der er stadig en masse, jeg ikke nåede. Stadig projekter, som må vente. Stadig mennesker, som ikke blev besøgt og ideer, som endnu ikke har fået luft under vingerne.

I hverdagen er jeg som regel alt for træt til meget andet end ingenting, når jeg kommer hjem fra arbejde. Energi er en mangelvare og jeg spiser d-vitaminer og opsøger frisk luft og gode oplevelser, men oplever alligevel, at der er alt for lidt overskud. Det kommer sikkert med foråret og sommeren, som det plejer, men der er langt derhen i år, synes jeg.

Nogle dage må man aktivt beslutte, at tingene skal være anderledes. Man må stå fast og insistere. Ikke vakle, men tro på, at det lader sig gøre. Man må fremad. Målrettet.

Andre dage monterer man rigelige og overdrevne mængder bling og satser på, at det blænder, så ingen opdager, hvor træt man er.

I dag er sådan en dag.

Pas på derude. Jeg blænder. Og det er ikke med mit vid ;-)

13 kommentarer indtil videre ↓

  • Marianne

    - og alle de der kender dig , ja mon ikke de ser lige ind bag plingfacaden og gi’r dig et kæmpekram, det håber jeg.  
    Og de der ikke kender dig , ja lad dem blændes af dig og garanteret også af dit vid. :)

    Marianne :)

     

  • Lone Veggerby

    Jeg dukker mig bare ned bag skærmen hvis det bliver for meget:-)

  • Mads Peder Nordbo

    I dag er det ikke kun en mandag, det er også Verdens Bogdag, og det kan jeg godt lide. Nogle forærer en bog væk, andre en bog og en rose. Jeg vil nøjes med et par ord.

    Jeg faldt for ganske nylig over dette fragment af Frank Jægers sjæl:
    Din lille varme haand sad fast i min,
    og der kom blæsten rendende med sin.
    I vejens vaade blanke asfaltaa
    drev mange flere blade, end vi saa.
    Smukt og sandt. Især hvis man selv har gået mange timer i regn med en lille hånd i sin. Og hvad er pointen så? Jo, når jeg savner energi, mod og vilje, så tænker jeg på den lille hånd. Den kan som intet andet få varmen til at vokse og med den overskuddet og energien:)

    God mandag til dig.
    /Mads

  • Erika

    Nogle mandage skal bare have mere end et enkelt kærligt skub for at komme i gang, og netop de mandage indtræffer altid, når man har mest brug for en selvkørende én af slagsen. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan?

    Bling er en god ting, rigelige mængder the og selvtilgivelse er andre. Jeg håber, at din mandag bliver god, selvom du skal insistere for at den bliver det.

    Cyberknus herfra. 

  • Pernille

    Åh, ja. Bling, bling. Til tider har det helt klart sin berettigelse :)
    God mandag.

  • Annette

    Lækker bling og lækker neglelak.

    Håber din dag blir go`trods alt. 

  • Marianne

    Man gjør hva man kan og må. Noen ganger er det bling som skal til.
    Du er god og sterk som får det til!

    Håper dagen din blir fin!   

     

  • Jane

    Sikke da et overfedt billede.  Blænd væk, Liselotte og lån lidt af lysets energi. Må dagen blive god. 

  • Lis

    Du må gerne blænde. Super ide faktisk.  Jeg er også træt og må vist også lede efter noget bling bling, så ingen kan hvor træt jeg er.
    Må du få den skønneste og bedste mandag i denne uge.

    kh. Lis 

  • Ellen

    Det kunne nu være skønt med en bling knap man kunne trykke på … nå må nøjes med selvbruner og andet godt der indikerer oplagthed :-)

  • Gitte K

    Kunne godt havde brugt lidt bling i dag, den har været præget af det jævne, kedlige og trivielle. Måske fordi jeg ikke helt var klar til mandagen, var stadig mentalt tilbage i weekenden.

  • Liselotte

    Mandag har vist sig fra den absolut gode side, så jeg klager overhovedet ikke det mindste :-)

  • Sheila Nielsen

    Nå, DÉR var isbjerget der ramte Titanic… ;-) Smuk ring, og skønne billeder du oploader. Som altid. 
    Go’ uge til dig!

    ~Sheila~ 





Jeg bliver glad for hver eneste kommentar, jeg modtager,så hold dig endelig ikke tilbage.







Liselotte