27

Der er nogle storme, jeg meget gerne er fri for at ride af…

– eller hvordan man ikke bestemmer en tøddel når det kommer til stykket…

Egentlig ventede der en del opgaver i dag. Ude og hjemme. Mest ude. Så indløb der nyheder som gjorde, at jeg fik brug for hjemme. Nu er hjemme efterhånden ved at ligne noget, der er løgn, så nu er støvsugeren fundet frem. Der skal ro til udenpå, for indeni er der stærk storm. Jeg er landet midt i erindringer, jeg ikke ønsker at genopfriske, men jeg bestemmer ikke. Nu kaster jeg bare redningskranse i vandet i form af støvsuger, Ajax og orden. Det hjælper, er jeg sikker på.

Jeg husker, at jeg har så uendelig meget at være taknemmelig for. Så meget at glædes over hver eneste dag. Livet ikke mindst!

Senere er der plads til at mærke, at vi er flere om at skulle navigere i det her. Det er sammen man bærer mest og bedst, så sådan bliver det. Langbordet er nyvasket og puderne rystet lige om et øjeblik, for de fysiske rammer skal være i orden i storm.

Sådan har jeg det. I smult vand kan jeg ikke være mere ligeglad, men i storm må der orden til, hvis jeg skal finde vej. Jeg er sikker på, at det også lykkes denne gang.

Du vil sikkert også kunne lide