18

Tingene ender jo med at falde på plads eller hvordan man nogen gange bare må væbne sig med tålmodighed

Lørdag blev godt brugt på at få overstået en del uopsættelige ærinder. Kenneth indvilligede i at agere chauffør og så gik turen ellers ud i næsten alle afkroge af byen. Hid og did. Ind og ud og op og ned. Vi var oven i købet i City Syd og det er altså lige til en medalje, når man kender os. Vi er talentløst utålmodige og ikke specielt gode til storcentre, men det gik smertefrit. Til sidst nåede vi enden af listen med ting, som skulle overstås og tog en rask beslutning.

Vi kørte ad kringelkroge og småveje og endte ude omkring Poulstrup Sø. Bare et øjeblik, men langt nok til, at vi nåede at trække vejret helt ned i maven, hvor det hører hjemme. Nogen gange føles det, som der er langt derned, men vi fandt begge to vej, mens vi frøs med anstand, for generende varmt var der i hvert fald ikke. Snart maj og stadig med behov for vinterfrakken. Den er da helt gal, men anemonerne svigter aldrig.

De er snart et overstået kapitel og skal gerne afløses af alt det grønne løv, som stadig lader vente på sig, selvom bøgen endelig er sprunget ud. Forsigtigt og tøvende står den langs landeveje og alléer og folder pragten ud til glæde for alle os, som ikke kan vente længere.

Mens vi lod os omgive med starten på grønt løv lod vi os rive med at forventningens glæde og fik vendt sommerferien, som endelig er faldet på plads og bestilt. Vi har, som vi plejer, været vidt omkring, men med kompromisets kunst og en god portion tålmodighed, imponerende få vredesudbrud, kun tre “jeg kaster håndklædet i ringen, så nu kan I fandeme selv finde ud af det” og en trussel om at blive hjemme i haven er det endt med en uge i Toscana efterfulgt af en uge ved den franske Riviera og med alles billigelse. Det ser indbydende godt ud. Andet er der ikke at sige om det.

Vi er så glade og taknemmelige for, at Oline og ikke mindst hendes søde kæreste gerne rejser med. Det er ikke noget vi forventer, men vi glæder os over, at det endnu et år bliver sådan, at vi får lov til at nyde hendes rejse mod voksenlivet i tætte to uger. Hun er en god rejsekammerat med masser af mod på oplevelser og positiv tilgang til rejselivet og vi har indtryk af, at det samme gælder kæresten, så jeg er sikker på, at der er god grund til at vi glæder os allerede :-)

Du vil sikkert også kunne lide