20

Det forsømte forår

Dagens bedste kop kaffe er indtaget til lyden af Olines ordstrøm. Hun møder sent. Meget sent. Der er tid til hyggesnak og verden skal vendes med vrangen ud, for der er så mange ting, som fylder lige nu. Så mange beslutninger af træffe.Så mange overvejelser. Det er godt at have tiden til den slags, så vi nyder begge, at det er onsdag og jeg er hjemme.

I haven blomstrer kastanjen og frugttræerne. I bedene trives skvalderkålen, for der har ikke været tid til at ondulere. De hvide blomsterskærme vil om et øjeblik fylde haven og jeg vil opgivende tænke, at der bliver endnu mere at se til næste år, men jeg elsker altså de hvide skærme. Jeg vil huske, at der altid er noget at være glad for. Også i det forsømte forår.

Jeg har nogle opgaver liggende, som jeg arbejder stille og roligt med. Det er hyggeligt arbejde. Bagefter er det tid for ren afslapning. Jeg glæder mig voldsomt. Jeg trænger.

I morgen står der oprydning og rengøring på programmet. Sidst på morgendagen ankommer min svoger og svigerinde og jeg kan næsten ikke vente til en skøn, lang weekend i deres dejlige selskab. Jeg vil trække nydelse ud af hvert sekund.

Jeg vil elske at iagttage brødrene, når de snakker hinanden et øre af. Når de drikker en cognac og lytter musik. Når de sidder stille og deler ingenting. Når de griner. Jeg elsker dem begge.

Jeg vil nyde, at jeg skal stå tidligt op og have selskab af Gitte, som også er morgenmenneske. Vi drikker kaffe, strikker og hyggesnakker morgenen væk, mens vi tålmodigt venter på, at resten af huset vågner. Vi vender verden. Hun er et dejligt menneske. Jeg elsker hende.

Der er så meget at glæde sig til. Også i det forsømte forår.

Du vil sikkert også kunne lide