Hjemme igen, hvor han hører til, min elskede Romeo

Så er morgenens aftaler overstået. Dagsformen er efterhånden ved at ligne den, jeg er vant til. Der har været nogle dage, hvor jeg har haft brug for at restituere og finde kræfter, jeg havde gemt temmelig godt, men ved udsigten til et par fridage, kan jeg klare det meste.

Min bil er hjemme efter en tur på værksted. Av! Det gjorde ondt. Meget. Nu er jeg glad igen.

Jeg ♥ ELSKER ♥  min Romeo. Jeg er så barnlig, men der er ikke noget at gøre. Jeg har så meget glæde ved at køre bil og jeg fandt hjem, da jeg fik min første Alfa Romeo. Vi passer sammen. Vi er lige hidsige, tror jeg og jeg har glædesbobler i maven, når vi tager turen ned på motorvejen ind imellem.

Om lidt skal vi ned og rende frit. Der er ikke mange uger til, at vi rammer Die Autobahn og jeg træder til, for lige at mærke, om vi virkelig er bedste venner. Jeg tror på det :-)

Jeg elsker at køre bil. Jeg er bedst som chauffør, men jeg kan sagtens være passager. Jeg er god til at finde strikketøj, bøger og spil frem og abstrahere fra, at Kenneth og jeg ikke altid er helt enige om, hvordan man kommer frem i verden. Jeg holder min mund. For det meste.

Sommerferien venter forude. Nu er Romeo i topform. Så mangler vi bare lige, at jeg kommer det også, men speederfoden er altid klar :-)