Bagværk, Haveliv

Rig kan også være en stak rabarber, mandler og en rest marcipan

17. maj 2012

Det blæser helt i skoven i dag. Vildere end vildt eller måske jeg overdriver, men det blæser i hvert fald så meget, at jeg ikke orker være derude særligt lang tid.

Alligevel kunne jeg ikke undvære rundturen, selvom den er ved at gøre mig i mindre godt humør, end jeg er vant til. Det er virkelig det forsømte forår, vi er ved at komme gennem herhjemme. Vejret i kombination med det at være selvstændig, har ikke gjort noget godt for vores projekter. Hver gang der har været vejr til udeliv, har vi været nødt til at arbejde i Kenneths butik. Hver gang vi har kunnet holde fri fra butikken, har vejret slet ikke været venligsindet og derfor hænger alting. Til gengæld venter det jo, til vi har tid. Engang.

Planterne er ligeglade med, at vi forsømmer. De gror. Venligt insisterende gror de. Så finder jeg miraklet i en mælkebøtte, for de er der jo; miraklerne.

Ved siden af mælkebøtten vokser rabarberne. Vildt. Voldsomt. Anarkistisk.

Jeg elsker dem!

De venter altid på mig. De hilser mig velkommen på mine tidligste forårsture. Så gror de. Frister. Til sidst er det tid og jeg høster bundter af dem. Nogle forvandler jeg til her og nu kager, tærter eller saft. Andre fryser jeg ned til vintermåneder så grå og triste, at rabarber fra haven gør hele forskellen.

I dag forvandler jeg til tærte med hvid chokolade, mandler og marcipan. Mums, tror jeg…

 

Om et øjeblik skal den ud af ovnen. Her dufter lifligt. Og vi har Ben & Jerry i fryseren. Say no more…

Lidt af samme skuffe...

9 kommentarer

  • Svar Gitte K 17. maj 2012 at 14:59

    Jeg elsker også rababar, ikke mindst i smuldrekager og syltetøj, jeg elsker at når jeg kan trække rababar i min have, så er sommeren lige om hjørnet, jeg elsker at være ude i min have, men ikke helt så meget i øjeblikket, vi er ved at lave om, nedlægge nogle bede, forbedre andre og det går desværre ikke så hurtigt, og så er der også hos os arbejde og et kanp så samarbejdsvilligt vejr, der kommer i vejen. I næste uge skulle vejret arte sig og arbejdet kalder heller ikke alt for meget, så måske.

    • Svar Liselotte 17. maj 2012 at 16:52

      Vi har fundet tålmodigheden frem, Gitte. Det er vi pinedød nødt til ;-)

  • Svar Erika 17. maj 2012 at 15:02

    Uhmmm, jeg gik også rabarber-agurk i går, så i dag har jeg spist rabarberkompot på mit rundstykke om lidt venter et stykke rabarberkage og i min fryser ligger rabarberis. Jeg må nok vente et par dage, før familien orker en smuldrekage, men jeg elsker det!

    • Svar Liselotte 17. maj 2012 at 16:53

      Rabarber smager bare SÅ godt :-)

  • Svar Gitte K 17. maj 2012 at 17:47

    Uhm, hvor ser det bare lækkert ud! Jeg elsker rabarber, må straks plyndre min svigermors have :-)

    • Svar Liselotte 17. maj 2012 at 18:11

      Det smagte rigtig dejligt :-)

  • Svar Guldlok's mostet 17. maj 2012 at 21:43

    Uhmmmmm jeg elsker også bare rabarber.

    Ha’ en dejlig dag.

    Knus og kram   

  • Svar Chriss 20. maj 2012 at 09:46

    Er altså stadigvæk ret så misundelig:P OG så har(havde) i Ben&Jerry’s :O Endnu mere envyness:'( xD

    • Svar Liselotte 20. maj 2012 at 10:59

      Det forstår jeg godt, Chriss. Det smagte også dejligt, men det er forlængst forsvundet fra jordens overflade ;-)

    Tak for at du giver dig tid til at gøre det endnu sjovere at læse med herinde :-)