Fredagsfornøjelser

Vi har været heldige. Vi har haft en lang weekend i det skønneste selskab, vi kender. Vi arbejdede begge fredag, men jeg kunne sidde hjemme. Med Gitte siddende med strikketøj omme bag mig, mens jeg arbejdede på computeren, føltes det mere som hygge, end arbejde. Det var luksusudgaven, jeg der fik forærende og jeg nød det.

Kenneth havde selskab af sin bror inde ved siden af. De pakkede, snakkede og hyggede sig. Jeg tror også, at Kenneth følte sig heldig med den arbejdsdag.

Da den var slut, blev vi hurtigt enige om, at vi sagtens kunne nå en smut indenom Aalborg. Sikke en tur. Sådan en, som bare stadig giver glædes- og velbehagsbobler i maven. Alting var helt, som det skal være. Jeg slappede af og hyggede mig helt enormt. Kenneth ligeså. Vi nød, at vi kunne holde fri og stod på tærsklen til weekenden.

Vi endte med at spise på Søgaards Bryghus. Nogen fik 750 gram ølben. Hold da op, som sådan en portion er stor, men ingen levnede. Nogen var mætte meget længe. Det var ikke mig.

Relaterede skriv

6 kommentarer

  • Svar
    Lisbeth
    20. maj 2012 at 12:05

    Søgaards bryghus laver bare så god øl! Vi besøgte stedet for et par år siden, og købte lidt forsyninger med hjem, mums. Jeg får sådan en trang til at tage en smut til Ålborg, lidt langt, når man bor i Kbh, men der er flere gode grunde til at tage derop.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      20. maj 2012 at 14:00

      Der er altid en god grund til at tage til Aalborg, Lisbeth ;-)
      Jeg drikker ikke øl, men andre fra selskabet gjorde og de nød de skønne dråber :-)

  • Svar
    Lene
    20. maj 2012 at 11:54

    Det lyder som den perfekte dag :-)

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    20. maj 2012 at 11:11

    Ja, den dør er bare så flot, Pernille. Jeg tror ikke, at det er mange Aalborgensere, som bemærker den, men jeg er vild med den og synes, at den gør noget godt for pladsen, den ligger på :-)

  • Svar
    Pernille
    20. maj 2012 at 10:51

    Det er skønt med sådan nogle weekender. Og den der dør – den giver mig lyst til at tegne og beregne et eller andet mønster… måske noget med snoninger :)

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)