Når traditioner må vige for IKEA®

Mine hylder bugner af smukt, anvendeligt hverdagslertøj med smuk, gylden glasur og saft og kraft til både ovn og fryser.

Tingene er erhvervet over en lang årrække. Vores ferier i Provence er sjældent endt, uden vi har stået den sidste dag og pakket lerfade, krus eller tallerkener ind i håndklæder, viskestykker eller t-shirts. Til sidst er det hele forsigtigt blevet anbragt i bilens bagagerum og fragtet hjem til Danmark, hvor det hver eneste dag siden har gjort mig glad enten ved at pynte på køkkenhylderne, eller fordi det er blevet brugt flittigt til de måltider, vi har delt i familien.

Vi har en forkærlighed for hverdagslertøj. Ingen dekorationer. Ingen farvet glasur. Brunt og uden andet formål end at blive brugt til det gode måltid. Salater med olie, grillede fisk med masser af citron eller solmodne frugter skåret i mundrette stykker er båret ind og ud af vores liv i disse lerskåle og -fade.

De sidste mange år har det været vanskeligt at finde det originale, franske hverdagslertøj. IKEA® er kommet til Frankrig. Vi oplever, at de huse vi lejer er fyldt til randen med køkkengrej fra det blå/gule varehus og det er efterhånden meget sjældent, at vi falder over supplementer til vores samling af lertøj. Franskmændene har overgivet sig til den svenske gigant. De har også opdaget, at det er både nemt og billigt at hente grej i varehuset, men det er så meget mindre charmerende. Jeg savner skabe, der bugner af gammelt, godt anvendt og slidt lertøj.

Du kan stadig finde masser af keramik i Provence. Det er fint håndværk, men det er beregnet på turister. Det er glaseret og dekoreret. Det er fyldt med stiliserede oliven, cikader eller lavendler. Det er kulørt. Det er ikke det, vi i sin tid forelskede os i og som for os er indbegrebet af Provence og varme og skønne sommerferier.

Igen i år vil jeg kigge langt efter den traditionelle lertøj. Måske er jeg heldig.

Relaterede skriv

14 kommentarer

  • Svar
    Fisker & Fernández
    29. juni 2012 at 12:22

    Ellers maa du komme en tur ned til mig – her faas det stadig paa markeder og paradoksalt nok ogsaa i Carrefour :-)

    Rigtig god ferie, koer forsigtigt og nyd det hele! 

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      29. juni 2012 at 13:24

      Godt at vide, Pernille, for så må vi jo derned, næste gang vi mangler ,-)

  • Svar
    Pernille
    27. juni 2012 at 19:53

    Dine tallerkenstakke sender mig durk tilbage til barndommen og Bedstevenindens hjem, der også bugnede af brune drejede tallerkener, fade og skåle. Stort set alle uden dekoration med med den glødende glasur. Lertøj der blev brugt igen og igen og igen, dog ikke hjemført fra Provence men hånddrejede i kælderen, nede ved siden af ovnen og alt det andet spændende, der hørte til i en keramikers værksted.
    Da jeg blev gammel nok til at flytte hjemmefra og ønskede hjemmedrejet keramik (som veninden gerne pakkede ind til hver eneste festlige lejlighed, og moderen heldigvis lige så gerne gav fra sig) var det røde ler ikke længere spændende at arbejde i. I stedet har jeg en hel del stentøj stående. Det er ikke brunt, men jeg holder uendelig meget af det.
    Jeg håber I finder lidt at supplere med, for jeg kan godt forstå I er glade for det :)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      29. juni 2012 at 13:24

      Vi elsker det og stentøj er nu heller ikke så tosset, Pernille :-)

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    27. juni 2012 at 08:27

    Vi håber på at finde mere at hjembringe, men ellers må vi klare os med lageret, som også er temmelig omfattende efter næsten 30 års samlen :-)

  • Svar
    Sidsel
    27. juni 2012 at 00:01

    Det kender jeg alt for godt! Vi var på Mallorca. Tog turer rundt. Fandt Olliers (hedder det det)? Lertøj der er tyndbundt. Kan gå i ovn, bål, fryser… Til 18 kr!!!! Vi fyldte vores kufferter, 25 stks. 23 overlevede:-)
    Næste år hapsede jeg igen! Store flotte fade, alt til ingen penge…. Uha. Jeg elsker det. Og du kan hellere ikke få nok? :-)))

  • Svar
    tina
    26. juni 2012 at 23:45

    Suk. Hjertesuk.

  • Svar
    Rikkeprikke
    26. juni 2012 at 19:30

    Det er rigtig trist. Det er det samme i de danske sommerhuse. Godt nok er det en anden stil, der var engang, men den danske sommerhuscharme må også vige for IKEA. Bevares, jeg har intet mod IKEA, men det er altså ikke alle steder det passer ind. Og hvor er det dog fantastiske de tallerkener, jeg kan godt forstå, I skal på jagt igen. Hvorfor i alverden, er det så svært at opdrive noget så simpelt som brunt lertøj, når nu det er det, der er så fint. God jagt :)

  • Svar
    frk Lauritzen Holm
    26. juni 2012 at 16:21

    Vi var heldige sidste år i Spanien…
    Langt fra alfarvej, nede af en meget smal mudret og øde grusvej lå et lille og fint keramikværksted (Og om sommeren vist også et landbrugsmuseum). Har var alt fra dagligdags keramik til mere kunstneriske og underfundige stykker keramik.
    Desværre var vi med fly og måtte ”nøjes” med nogle små figure.
    Men den lille keramiker glemmer vi aldrig, ikke et ord engelsk kunne han. Nødvendigt var det heller ikke, med fakter og lidt turist-spansk var vi fint på bølgelængden.
    Måske vi får muligheden for at vende tilbage en dag.

  • Svar
    Gitte
    26. juni 2012 at 14:51

    Elsker også lertøj, engang forhandlede de det i gavlhuset inde i Aalborg, men med tabet af den skønne butik, forsvandt også muligheden for at købe det her i byen. Jeg kender en kvinde som var med til at bestille det hjem fra en fabrik i frankrig og vi har flere gange talt om at betille noget hos dem, desværre skal man dog bestillet er ret stort parti. Måske kunne Kenneth lokkes til at forhandle både garn og lertøj!!

  • Svar
    Lise
    26. juni 2012 at 12:49

    Hvor er det skønt dit lertøj.

    Elsker det selv, men er ofte skåle vi køber med hjem. de bliver brugt flittigt og er skønne ferieminder :0) 

  • Svar
    Aud Marit Jonasdotter Skjær
    26. juni 2012 at 12:45

    Håper at du finner leirtøy denne sommeren! I Spania kan du også finne slikt.

  • Svar
    Sole
    26. juni 2012 at 11:40

    Åh, hvor jeg forstår dig. Det traditionelle brune lertøj er noget af det smukkeste. Glæd dig over det du nu har i skabene, gid jeg havde. Den smule, jeg havde, måtte lade livet for en grum ødelægger for 5 1/2 år siden!! Men det hører fortiden til – det meste af tiden. Det med det smukke brune lertøj kender jeg også så godt fra Spanien, som var mit yndlingsferiemål i mange år. Der er noget specielt over det!!!

    I øvrigt dejligt at se, at din hals stoppede med kradseriet!!!  

    • Svar
      maj
      26. juni 2012 at 11:45

      Hvor er det smukt!
      Og jeg kan sagtens følge ærgelsen over den globale ensretning.
      Håber du finder lidt af den ægte vare på årets tur til syden.
      Kh maj 

    Tak for at du gør det endnu sjovere at læse med herinde :-)