Vi starter med det rene ingenting og så kan man aldrig vide…

Jeg har lavet morgenkaffe. Den nemme løsning. Pulver og kogende vand. Det fungerer udmærket på en ferie og jeg er ikke blind for, at det gør oplevelse så meget større, når vi kommer hjem og brygger egen kaffe. Til den tid har jeg vænnet mig til denne, men bliver så glad, når den første, runde tår kaffe løber forbi smagsløgene i eget køkken.

Morgenkaffen bliver drukket i godt selskab. De unge mennesker er oppe. Kenneth er oppe. Jeg forstår ingenting, men det er hyggeligt. Man kan sagtens strikke i deres selskab, så det gør jeg. Parrot vokser med et par pinde hver dag, for her er sommer og jeg strikker bedst i køligt vejr.

Senere venter pool og måske en tur ned af bjerget fordi vi kan. Ingen ved noget med sikkerhed, for ferie er til improvisation og afslapning og vi er vilde med vand alle sammen. Måske ender vi bare med ingenting og så lige en diskret trespassing i aften, hvor jeg gerne ville op og se nærmere på området med drivhuse.

Dagen er ung og sprød.