6

Alt er, som det plejer at være eller hvordan vi fastholder den gode vane

En smuk søndag morgen åbenbarede sig, da jeg endelig stod op. Solen lå på lur. Det gør den ikke rigtigt mere, men der er stadig lunt og godt udenfor. Der er måske ikke sommer, som forleden, men der er sommer og det er rart at være udenfor, hvor skovranken sender skønne dufte rundt i haven.

Planerne for denne søndag er at hjælpe Oline og Gergely tættere på mål. De er i gang med at istandsætte nogle værelser i længen, som skal være deres nye tilholdssted. De gør det godt og de er flittige, men hjælp er velkommen og vi giver den gerne, når tiden er til det. I går brugte vi hele eftermiddagen i IKEA. Aftenen blev brugt på at samle et skab. I dag venter en seng.

Når vi er færdige med at hjælpe de stadig sovende mennesker, er planerne, at vi vil bruge lidt tid på os selv. Vi skal ud på en lille tur. Det er jo søndag! ;-)

You Might Also Like

6 Comments

  • Avatar
    Reply
    visitsen
    29. juli 2012 at 19:59

    Både min søster og jeg har på et tidspunkt boet hjemme med vores respektive kærester – og et eller andet sted kan jeg rigtig godt lide tanken om et familiekollektiv.

    Jeg kunne dog forestille mig at jeg ville trives bedre i et familiekollektiv med dig og Kenneth, end med min egen familie ;-)

  • Avatar
    Reply
    Lone
    29. juli 2012 at 11:41

    Det lyder hyggeligt med de to unge mennesker inde ved siden af, synes jeg :-)

  • Avatar
    Reply
    GitteSP
    29. juli 2012 at 09:36

    Hvor dejligt at der mulighed for at de unge mennesker kan få deres eget på den måde! Det er hyggeligt.

    Ja, det har været en dejlig morgen – søndagen er ung, og den skal nydes.

    Rigtig god søndagstur til jer :-)   

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      29. juli 2012 at 09:45

      Det er den forsigtige start på at flytte hjemmefra, for de er jo kun lige inde ved siden af og de skal fortsat spise med os, så det er såmænd bare et par værelser med lidt mere privatliv :-)

  • Avatar
    Reply
    Marianne
    29. juli 2012 at 09:30

    Hvor lyder det dejligt. Da manden min og jeg flyttede sammen, skete det også hjemme hos mine forældre der havde masser af plads i en længe :)
    Rigtig god tur når I når der til .  Jeg håber bare på at tørvejret holder – og gør det ikke så er det jo bare sådan :) 

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      29. juli 2012 at 09:43

      Vi elsker at køre tur ud i det blå, Marianne – og vi er faktisk temmelig ligeglade med vejret, for der er jo lunt og godt i bilen ,-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)