34

Der kan nogen gange være utrolig lang vej til meningen

Det er lange dage vi holder os for øjeblikket. Vi slider indædt med at komme til bunds i et par af de hængepartier vi har. Der er nemlig nok af dem, skal jeg sige dig. Det er der mange gode grunde til og nogle af dem var jeg ved at dele med nogle gode mennesker den anden dag. Historien, jeg fortæller, afføder oftest en tåre eller to. Det er uundgåeligt og helt i orden, og  det sker for både mig og for tilhørerne, når jeg fortæller historien om, hvordan vores lille familie reduceredes fra at være en tæt klan på fire medlemmer til kun at være tre, hårdt sårede efterladte.

Det var barske vilkår, vi blev givet, da vi skulle finde fodfæste efter Alexanders død. Der var ingen hjælp at få. Vi måtte klare os selv.

Det er svært at stå alene, når sårene er så dybe, som vores var. Vi skulle alt for mange ting med alt for få kræfter til rådighed, men vi har nu aldrig været dem, som ikke kunne finde selv de skjulte ressourcer, så det måtte vi bare gøre endnu en gang. Vi er kommet igennem en tid så barsk og svær, at jeg ikke ønsker den for min værste fjende, men det er ved egen hjælp og det er ved brug af alle de kræfter, vi har kunnet skrabe sammen.

Kræfterne er brugt, hvor de har gjort mest gavn. De er investeret i os og vores nærmeste. De er brugt på, at vi er kommet hele ud på den anden side. De er brugt til, at vi har et fornuftigt levebrød og en glad og velfungerende hverdag. De er lagt der, hvor de giver størst udbytte. De er lagt i mennesker.

Ting er kun ting. Det har livet for længst lært os. Det der virkelig betyder noget, er mennesker. At vi har hinanden. At vi er elsket, selv elsker og at vi bliver set og anerkendt på netop at være os. På godt og ondt.

Vi er helet. Ikke så vi aldrig bløder, for det gør vi skam. Jeg gør eksempelvis, når jeg skal dele historien ovenfor. Det gør ingenting. Det er at være et menneske, der tør elske. Det tør jeg sagtens. Også når det gør ondt.

Vi er endelig nået derhen, hvor vi kan overskue at handle. At gøre ting. Så nu gør vi ting. Altså voksenting. Maler. Rydder op. Renoverer. Skifter terrassen ud. Etablerer gæsteværelse. Og tusinde andre ting og det er kun begyndelsen.

Vi havde helt glemt, hvor hårdt den slags er. Vi er trætte som bare pokker, men vi er også glade, for vi klarede den. Vi nåede ud på den anden side, hvor det pludselig igen giver mening at male vægge, fjerne ukrudt og overveje at male samtlige bondehusvinduer. Det er banalt, men I skulle bare vide, hvor der kan være lang vej herhen.

Vi er eddermugme trætte, men vi er også glade. Livet er godt :-)

Du vil sikkert også kunne lide