11

Fredag er så mange ting og weekenden venter lige om hjørnet

Dagene løber stærkt for øjeblikket og der er rigeligt at se til. Oline er startet i skole. Hjemmet står stadig på den anden ende. Vi har planer, som endnu ikke er ført ud i livet,ligesom der ligger pligter og venter utålmodigt, så weekendens mulighed for at eliminere nogle af hængepartierne er velkommen.

Jeg skal gerne indrømme, at jeg havde håbet, at denne weekend kunne blive en af dem, hvor vi kunne holde fri, for de lover jo, at sommeren kommer forbi og den har jeg altså savnet, så jeg ville gerne have kunnet smøre en madpakke, smide et tæppe bag i bilen og være kørt ud i det blå. I stedet snupper vi endnu et par dage med nok at se til. For enden af dem ligger friheden jo heldigvis og lokker, så den skal nok holde os til ilden og er vi rigtig flittige, kan der måske skabes en tidslomme søndag.

Jeg skal jo for øvrigt ikke klage. Jeg var på springtur forleden. En dejlig dag i herligt selskab og tilmed fik jeg en loppe, som faldt i god jord. Endnu et af de små ansigter, som gerne må stå og pynte i min karm. Nu skal jeg bare lige have fundet den helt rigtige paryk.

Fredag er god tid og plads til kaffe. Fredag er musik i ørerne, mens jeg kører nordpå og retur. Fredag er hygge omkring langbordet, når fyraftensklokken ringer. Fredag er sol og sommer, når tågen letter. Fredag er terrassehygge med s’mores over bål. Fredag er den bedste dag på hele ugen.

Må din fredag blive den bedste dag i din uge :-)

You Might Also Like

11 Comments

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    18. august 2012 at 11:27

    Ja, det er nogle herlige, små hoveder, som også minder mig om min barndom. De gør mig glad, så derfor skal også denne have lov til at stå fremme i karmen og glæde øjet :-)

  • Avatar
    Reply
    Sole
    18. august 2012 at 08:32

    Sådan een måtte også gerne finde vej over til mig på et tidspunkt. Du skal da selvfølgelig ha’ lidt sukkulent-agtigt noget i det fine hoved, du har fundet dig: http://www.flickr.com/photos/hankeat01/7181088813/

  • Avatar
    Reply
    Violykke
    17. august 2012 at 21:35

    Jeg er vild med den urtepotte skjuler :0) husker dem så tydeligt, måske man skulle prøve at støve en op :0)

  • Avatar
    Reply
    Sara
    17. august 2012 at 16:50

    Den urtepotteskjuler er lig ren nostalgi for mig. Min mor havde mange slags med varierende “hårpragt”. Så dejligt at se dem igen.  

  • Avatar
    Reply
    Gitte
    17. august 2012 at 14:32

    SÅ er weekenden begyndt her hjemme, og for en gangs skyld står den på ren hygge og ingen arbejde, jeg glæder mig.

  • Avatar
    Reply
    Rikkeprikke
    17. august 2012 at 13:11

    Her mangler jeg bestemt heller ikke projekter i weekenden :)

    Håber I når en masse, så den næste måske kan nydes på anden vis :)   

  • Avatar
    Reply
    Siffe
    17. august 2012 at 12:32

    Fredag for mig er dagen efter ‘Boyd* … nu er der en hel uge før han vender tilbage i TV. Som fast arbejdsfri er forskellen på ugens dage kun det jeg vælger at tildele dem. Indimellem dejligt… men nu ikke altid.
    Når friheden til at blie liggende er daglig er det ikke længere frihed.
    God weekend til dig ….

  • Avatar
    Reply
    Lotte
    17. august 2012 at 12:23

    Stemmer for ‘punk’ ergo karse!

  • Avatar
    Reply
    Ulla Røjkjær
    17. august 2012 at 09:03

    Fredag er hvor man slår vækkeuret fra de næste to dage;0D Det er det bedste jeg ved når jeg trykker på knappen fredag morgen. 
    Selv om jeg måske (som jeg ofte gør) vågner på samme tid i weekenden, er friheden til at blive liggende under dynen eller stå op, bare så skøn.
     

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    17. august 2012 at 09:03

    Kommer tid, kommer råd… for som jeg skriver, så har jeg en smule travlt lige nu :-)

  • Avatar
    Reply
    Letten
    17. august 2012 at 08:59

    Jo, tak og i lige måde, men hvad med den der poncho?????

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)