16

Langsommelighedsøvelse eller hvordan man ind imellem ville ønske, at der var fartgrænser for tiden

Jeg er landet hjemme. Sneglelangsomt. Fordi jeg kunne snige mig til at være det. Den slags er i orden.

I morgen går det løs. Køkkentjansen er min fra morgenstunden. Sådan skal det være, men derfor må jeg gerne være langsom og lidt ugidelig i dag. Jeg kan jo bruge tiden til at udtænke kager. Jeg tænker chokolade, creme og frisk frugt. I lag. Og marengs og frisk frugt og flødeskum. Og kardemommeboller lette som englefjer og de løfter ungersvende hvisker i pigeører på hede sommernætter. Iskoldt smør, gode oste, en krydret pølse og skoldhed kaffe eller te må der til. Og varm chokolade med iskoldt flødeskum. Og gaver. Og morgenbord med flag og sang.

Tænk engang. Lørdag er jeg mor til Oline på atten år. Vid at de år løber forbi med en hast, der slår dig med undren, når du står her, hvor jeg står. Nyd hvert øjeblik, du der ikke har passeret endnu. Pludselig er det for sent at nyde, at de er tre, syv, elleve eller femten og alt det der imellem. Hastighedsgrænser findes ikke for tiden og hverdagen har det med at sluge den. I store, mundrette bidder forsvinder tiden, uden vi opdager det. Opdag det!

I dag er i dag. Jeg er lige her. Midt i i dag. Her er godt at være.

Du vil sikkert også kunne lide