Nok at se til eller hvordan vi altid kan få søsat mere end det ene skib, vi har søkort til

Måske har du kunnet fornemme, at vores liv har været travlt. Hvis ikke, kan jeg betro dig, at det har det virkelig været. Travlt og kaotisk og svært at holde rent, ryddeligt og roligt, men sådan er det ofte at være os. Vi er gode til at få smidt gang i en overmåde stor mængde projekter, som så altid rammes af udefra kommende projekter, uopsætteligheder og en ukuelig tro på, at vi kan alting på ingen tid. Sådan er virkeligheden ikke, men når det er sagt, så går det jo hele tiden fremad.

Et af de helt store projekter har efterladt spor, som vi endnu ikke har fået fjernet…

Det skal vi. Snarest! Indtil det sker, er der alligevel så meget at glæde sig over. Vi har f.eks. et tæt tag. Den slags er livskvalitetsfordobling gange tusinde. Den slags ved man kun, når man har prøvet ikke at have et tæt tag.

Vi har over femhundrede kvadratmeter tag. Det er noget af en omgang, skal jeg hilse at sige. Og det rækker langt ud over taget og ind i huset, når man får startet sådan et projekt.

Det kulminerede tilmed med, at Oline og Gergely flyttede ud af hovedhuset og over i længen, garnlageret blev flyttet (åh jo, der er flyttet et par ton garn ved håndkraft) og malerpenslerne, Ikea og vores dankort er blevet flittigt motioneret. Nå ja, så glemte jeg jo lige, at vi også passede hverdagen samtidig. Sådan må og skal det være, men der har altså været nok at se til.

Nu er der kun oprydningen tilbage. Det giver god motion, skal jeg hilse og sige og vi er langt fra færdige, men vi er i gang og det ender lykkeligt.

På terrassen ligger minder om de eftermiddage, hvor vi har sluttet arbejdsdagen af med en øl eller vand i solen. En hyggelig snak om vejr og vind. Et grin eller to. Jeg savner faktisk de eftermiddage.

Til gengæld for, at de ikke er mere, er i stedet et nyt, tæt tag på en gammel, højtelsket gård. Vi er på vej. Vi skal også male. Vægge og vinduer. Træværk. Vi skal have nye tagrender. På hele gården. Vi skal, men lige nu nyder vi bare, at vi kan gå efteråret og vinteren i møde med sindsro. Det gør mig glad i maven.